Po-li-tik og uenighed.

24 Apr

NEJ, jeg går ikke ind i politik.

Det ville være synd.

Men mest for mig.

Jeg har mine meninger og dem vil jeg gerne have i fred.

Ingen – i hvert fald ikke uden seriøse argumenter – skal komme og fortælle mig at det jeg mener er forkert. Selvom jeg er rørende enig med vores hedengagne Hr. Krag i at man har et standpunkt til man tager et nyt, så bør dette ændrede standpunkt komme fra en selv og ikke være trukket ned over hovedet på én, af andre.

Folk der har bedre talegaver end jeg, folk der er vant til at tale med overbevisning i stemmen, kan sagtens rulle mine meninger sammen og sende dem til tælling.

Og mig med for den sags skyld.

Det er en ting at være uenige, det må man respektere. Det betyder bare ikke at kompromiser er umulige. Det betyder at man skal respektere hinanden.

Og som i enhver debat og konfrontation, vil der altid være én part som er stærkere.

Det er så her demokratiet spiller en rolle. For selvom man bliver sat til vægs af flertallet, så skal der være plads til dem. På tålelige præmisser.

Det glemmer mange i farten.

 

4 kommentarer to “Po-li-tik og uenighed.”

  1. pernille 25. april 2013 hos 07:44 #

    Adel forpligter.
    Hvis man har ordet i sin magt (eller bare magten punktum), er det ens forbandede pligt at lade andre komme til orde og lytte.
    Det kan jo være man blev klogere selv.
    Når det er sagt er der også meget godt at sige om overbevisende dialog som kan flytte folks meninger.

    • Kong Mor 28. april 2013 hos 22:09 #

      Enig. Det bliver bare ikke mig som siger noget banebrydende. Altså ikke andet end det gængse såsom medvind på cykelstierne osv.

  2. Ellen 25. april 2013 hos 10:42 #

    Jeg har det lidt lige som dig … og jeg ville ikke orke at gå ind i aktiv politik, om jeg så var verdens bedste debattør🙂

    • Kong Mor 28. april 2013 hos 22:08 #

      Nej vel? Det er en frygtelig krabbekurv!🙂

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: