Miraklernes tid er ikke forbi!

4 May

DDN
Altså vores nabo.

Ja, den i vores familie meget lidt populære mand, som flere gange har klippet vores fælles hæk ned i dværghøjde for at få sol på sin egen beplantede have, han er blevet…

Ja, jeg vil nu ikke gå så langt som til at sige at han er blevet sød, men så i det mindste venlig!

!!!

Ja?!

Simpelthen.

Spørg mig ikke hvorfor – det er os en gåde – ikke desto mindre har han, DDN, diskuteret over denne lave hæk, med First Man.

Om drivhus, om blåbær og agurker og en hel del andre ting som First Man ikke helt kunne afkode, grundet dialekt og etniske forhold.

Kulminationen på denne “vi taler med vores nabo” blev at han i går overrakte First Man fem gamle billeder af Møllen på Øen, som han må have printet fra et eller andet lokalhistorisk arkiv.

Okay, gamle er måske så meget sagt, men disse billeder er i hvert fald fra 50’erne.

Møllen på Øen – tadaaaah!

Vi har selv nogle der er betydeligt ældre, men også af væsentlig værre kvalitet så det var jo fantastisk at se hvordan huset og haven så ud dengang.

Folk der følger med på Instagram, vil måske genkende det lille tilbyggede hønsehus som jeg tager billede af hver uge, med udsigt over hækken!

Ikke et øje tørt!

Og faktisk meget betænksomt af DDN, som jeg i mit umådelige storsind har besluttet, nu ikke længere skal hedde sådan.

Tænk lige, hvis alle tog bare et eneste mentalt skridt for at nærme sig dem man var kommet på kant med, hvad kunne det ikke ende med?

Og så en 4.maj?

Stort!

Pssst: Husk lige lyset i vinduerne i aften, vi lyser for fred og frihed!!

10 kommentarer to “Miraklernes tid er ikke forbi!”

  1. RAV OG KRAT 4. maj 2013 hos 09:19 #

    Hvor er det hyggeligt med gamle billeder Tænk at I nu har fået en ‘ny’ nabo…det er da positivt go’ dag knus

    • Kong Mor 4. maj 2013 hos 09:30 #

      Det er så positivt som det kan være, ja!🙂
      First Man sagde at det virkede som om han faktisk var lidt ked af det han havde gjort. Hvem ved😉

  2. overleveren 4. maj 2013 hos 09:31 #

    Dejligt med lidt nye toner over hækken…

    Herlige gamle billeder selvom jeg altså ikke lige kan finde ud af hvad du mener med hønsehuset – men jeg følger naturligvis heller ikke med på instagram.. mon det var værd at prøve af?

    • Kong Mor 4. maj 2013 hos 09:34 #

      Hønsehuset er den lille bitte murede tilbygning på bygningen med det mørkeste tag. Jeg står så i køkkenet i stuehuset og tager – meget tit – et billede ud over hækken, med udsyn over bålplads og brøndpumpe for at se “Årets gang i Møllen”.
      Du må AFGJORT på instagram!🙂

  3. Lene 4. maj 2013 hos 13:46 #

    Har I også Møllen som bolig? Ofte er det jo fordi vi ikke forstår hinanden, at vi går skævt af hinanden eller også har han læst med på din blog😉

    • Kong Mor 5. maj 2013 hos 21:38 #

      Nej vi bor i stuehuset. Det meste af møllen gik hinsidans for mange år tilbage. Netop derfor er det så sjovt at se!

  4. Ellen 4. maj 2013 hos 18:45 #

    Folk kan jo ændre sig – og måske har han fundet ud af, at din mand kan være farlig for dem, der ikke kan opføre sig ordentligt😉
    Men det er da fint, hvis I alle kunne komme på talefod.
    Vi skal nok huske lysene …

    • Kong Mor 5. maj 2013 hos 21:40 #

      Det er meget muligt at han har overvejet den side af First Man😉
      Eller også.. som Lene – og en del andre siger – læser han med på min blog😀

  5. Rejen 5. maj 2013 hos 06:43 #

    Dejligt at han er blevet venlig, livet er lidt lettere når man kommer godt ud af det med naboerne. Herlige gamle billeder af Møllen, det må være sjovt at se hvordan det så ud før I flyttede ind.😀

    • Kong Mor 5. maj 2013 hos 21:39 #

      Nemlig – det er så meget mere afslappende🙂

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: