En spændende bortførelse!

6 May

Jeg fik for noget tid siden, af First Man, besked på at pakke en lille taske til en overnatning, idet jeg åbenbart ikke skulle tilbringe natten mellem d. 4. og 5. maj, hjemme.

Det passede nemlig stort set med at First Man og jeg mødte hinanden for 25 år siden. (Eller rettere det var idag – d.6 maj vi mødtes i 1988) Mødtes!! Vi har altså ikke sølvbryllup endnu..

Men altså vi mødtes, og derfor skulle jeg “bortføres” og tilbringe natten på et for mig ukendt sted. Divaen vidste godt hvor jeg skulle hen, men hun ville desværre ikke sladre.

Først kørte vi mod nord og forbi en masse vand. Og bedst som jeg troede at jeg skulle til Valdemar Slot, kørte vi den anden vej. Så troede jeg vi skulle ende på Holckenhavn, men kørte også forbi. Så sad jeg og blev helt rørt over at vi skulle til Nyborg Strand, hvor min mormor holdt alle sin barndoms sommerferier. Men vi kørte også forbi der. Så kom vil til Kerteminde, og jeg tænkte at det ville vel nok være morsomt at fortælle min kollega – som bor i Kerteminde – at jeg netop var der, men den morsomhed blev aflyst da vi kørte ud af Kerteminde igen.

Nu var jeg efterhånden noget mystificeret og jeg kunne virkelig ikke komme på flere romantiske steder man kunne blive bortført til.

Til sidst kørte vi mod Odense, så blev jeg bedt om at lukke øjnene og da jeg fik besked på at åbne dem igen, holdt vi foran Munkebo Kro.

Vi blev indlogeret på et hyggeligt værelse med en kurv med rødvin chips og chokolade. Vi gik en lille tur og vendte tilbage og kunne – i bedste Downton abbey stil, klæde om til middag.

Blev derefter placeret ved et bord med udsyn over noget meget blåt vand.

Og så fik vi mad. Vi åd os igennem 4 hors d’oeuvres og 5 retter mad. Jeg kunne trille da vi var færdige.

Maden var ubeskrivelig lækker og meget fornemt anrettet.

Og jeg spildte ikke. Det gjorde First Man derimod. Han fik smurt grøn mayonnaise ud på den hvide dug og dermed er jeg nu ikke den eneste i familien der smører grønt stads ud på hvide duge når man er på restaurant.

Og det er jo helt betryggende at vide!

At der ved nabobordet blev installeret et fransk par, vi kunne sludre med og drive hotelpersonalet til vanvid sammen med, gjorde kun aftenen og de små timer endnu mere morsomme og var ydermere grunden til at vi kun fik sovet fire timer.

Men SÅ fik vi morgenmad.

Morgenmaden var så stor at jeg et kort øjeblik nåede at frygte at jeg ville revne. Dette skete heldigvis ikke, men vi nåede et godt stykke op af søndag eftermiddag før jeg kunne indtage andet end luft.

Ude på parkeringspladsen var det bestemt ikke svært at finde vores røde lyn.

For det første var det den eneste røde bil, blandt sorte, grå og sølvfarvede. For det andet fordi den den næstbilligste bil var en spritny Fiat 500. Jeg tror dog ikke at hverken Jaguar, Mercedes eller Audi Q7 tog skade af at holde ved siden af vores Mazda 323, selvom man jo aldrig kan vide.

Selve opholdet var en rejse i mad.

Det føltes som om vi ikke havde foretaget os stort andet end at spise, i de samfulde 18 timer vi var væk fra Møllen.

Vel hjemme igen, foregik al yderligere aktivitet i fuldstændig slowmotion og vi ramte vores respektive hovedpuder mens det endnu var lyst udenfor.

En fantastisk overraskelse og afgjort en del af pensionsopsparingen værd.

Jeg har nu – som varigt minde – helt ubeskriveligt mange billeder af mad som jeg kan se på når jeg engang igen om et par måneder bliver sulten.

10 kommentarer to “En spændende bortførelse!”

  1. Ellen 6. maj 2013 hos 08:49 #

    Årh hvor er han bare dejlig at han finder på sådan noget. Skønne minder at give sig selv og hinanden. Tillykke med ham og med jer to.
    Jeg vil osse ha’ en franskmand!
    Nå okay … John er nu god nok😉

    • Kong Mor 6. maj 2013 hos 22:00 #

      Han er nemlig ganske dejlig!
      Og tak🙂 Vi hyggede os gevaldigt!
      Jeg er SIKKER på at John er god!🙂

  2. Lene 6. maj 2013 hos 10:05 #

    Hvor ville jeg elske sådan en overraskelse, du er i sandhed begavet med en ægte romantiker, stort tillykke med jer begge to, for han er også heldig, at han har dig🙂

    • Kong Mor 6. maj 2013 hos 22:01 #

      Godt vi har hinanden!🙂
      Det var skønt at blive overrasket!

  3. Sysleren 6. maj 2013 hos 10:51 #

    Jeg håber ikke, at bilen fik et alt for stort kulturchok🙂

    Og så stemmer jeg i koret med de andre: Jeg vil også have sådan en mand. Eller også ville jeg nok bare gerne, at min mand gjorde sådan noget…

    • Kong Mor 6. maj 2013 hos 22:02 #

      Bilen har hostet lige siden!

      Og du må hellere sige til din egen at du vil overraskes – jeg vil nemlig ikke dele min😉

  4. Rejen 6. maj 2013 hos 11:32 #

    Stort tillykke med dagen, sikke en god idé han fik der ham First Man. ;-D

    • Kong Mor 6. maj 2013 hos 22:02 #

      Ja nemlig! Også selvom jeg var ved at få hjertestop da han betalte!!!😉

  5. Inge 6. maj 2013 hos 11:55 #

    Han er da bare god.. ham din First Man..🙂

    • Kong Mor 6. maj 2013 hos 22:03 #

      Det er han lige akkurat!🙂

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: