Min anonyme søn.

22 May

Vi har kun en postkassenøgle, den anden har nogen smidt væk eller forlagt mens vi mæskede os i baguettes og cidre dernede på Æblebakken i Normandiet. Faktisk et okay alternativ til en bortkommet nøgle.

Jeg tager til enhver tid to år et lækkert sted mod at miste den ene postkassenøgle.

Hvorom alting er, så er jeg den eneste der kan låse postkassen op for at se om der er noget i. Med mindre der forsøges at lirke postkassen op med den forhenværende postkassenøgle.

Nå…

Som regel husker jeg at stoppe bilen og tage posten med mig før jeg når helt hjem; der er nemlig uforholdsmæssigt langt hen til denne postkasse i og med PostDanmark i deres visdom har bestemt at den skal stå i skellet. Altså tømmer jeg ikke post så tit som jeg burde. Bortset fra om fredagen når der er reklamer!

Men i går tømte jeg . Og der lå et brev. Til Gårdmand Bjørn.

Uden afsender.

Derimod stod der “Dø” på bagsiden og jeg blev kold og klam. Tænk nu hvis han var kommet ud i noget snavs. Selvom jeg havde lidt svært ved at se hvordan han skulle være kommet det.

Jeg åbnede – meget mod mine principper – kuverten, og undskyldte det med at hvis jeg kunne spare min søde dreng for et chok der ville traumatisere ham for livet, så var denne kriminelle handling okay.

“Du er død” kunne jeg læse. Og så var det skrevet under med prikker. I bedste gækkebrevsstil. En anelse morbidt til en 11 årig, syntes jeg jo nok.

Jeg gik ind og delte denne forfærdelige nyhed med First Man og Divaen. Der var lidt snak for og imod om vi skulle vise ham brevet. Jeg var mest stemt for at gemme det lidt væk og forberede ham på det. Man hører så meget om hvor modbydelige børn kan være.

First Man sagde at vi jo ikke vidste hvordan Gårdmanden selv opførte sig. Sandt nok, men lige i det øjeblik var jeg lidt ligeglad. Min søn skulle ikke have dødstrusler uanset hvor fræk han så var.

Jeg listede ind i stuen og satte mig ved siden af ham. Begyndte pædagogisk at spørge om han havde været oppe og skændes med nogen. Han så på mig med store øjne: “Nej??” kom det overrasket. “Hvorfor det?”

“Er du sikker” vedblev jeg. “Ikke nødvendigvis fra skolen”

Han tænkte sig om og rynkede panden. “Nææ, ikke det jeg ved af” sagde han så.

“Hmm” sukkede jeg og spekulerede på hvorfor det så var landet i postkassen, med hans navn på.

Jeg begyndte igen: “Du har ikke været oppe og skændes med nogen på lejrskolen?”

“Nej” insisterede han.

“Og du kan slet ikke komme i tanke om nogen som vil dig noget ondt?” blev jeg ved.

Og så lyste hans ansigt op i et stort smil: “Mener du det der brev?”

Jeg måbede..

“Ej mor, det var bare et jeg skev fordi jeg legede at der var nogen efter mig. Men så kom jeg til at putte det i postkassen og kunne ikke finde dine nøgler så jeg kunne ikke få det igen. Men det er længe siden!”

Jeg kyssede ham og gik min vej.

Men jeg synes ellers at jeg var rigtig god til at håndtere det, hvis nu det havde været noget rigtigt farligt…

10 kommentarer to “Min anonyme søn.”

  1. Inge 22. maj 2013 hos 07:07 #

    Du var rigtig god..🙂

    • Kong Mor 22. maj 2013 hos 20:30 #

      Tak Inge – det syntes jeg også.. Da jeg holdt op med at være flov😀

  2. Fruen i Midten 22. maj 2013 hos 10:18 #

    He he🙂 Ud fra dine beskrivelser iøvrigt ville jeg mene, at Gårdmanden bliver den sidste i hele dronningeriget, der vil modtage alvorligt mente dødstrusler.

    • Kong Mor 28. maj 2013 hos 21:24 #

      Arrh – han kan godt være en lille bølle – drenge på 11 kommer også op og skændes!🙂
      (og du hang i mit spamfilter – din stakkel)

  3. Ellen 22. maj 2013 hos 10:24 #

    Hahaha – hvor er I gode begge to … og i stedet for at modtage bekymrende dødstrusler, så er han selv forfatteren af dem😀
    Godt nok med sig selv som modtager, men alligevel … de kære børn er ikke altid så uskyldige, som vi går og tror.

    • Kong Mor 22. maj 2013 hos 20:31 #

      Jeg er dog ret sikker på at han ikke kunne finde på at skrive sådan til andre. Dertil snakker vi for meget om andres følelser. Og ja – vi er goe’😉

  4. Rejen 22. maj 2013 hos 13:27 #

    hehe, mon ikke han selv kalder sig for Gårdmand 007 ;-D

    • Kong Mor 22. maj 2013 hos 20:31 #

      DET gør han!! Samt meget andet “bang-bang”😉

  5. overleveren 22. maj 2013 hos 14:31 #

    Det er åbenbart slet ikke for morbidt for den unge mand siden han selv kan forfatte det.. men hvis det er længe siden vil jeg nu nok mene at du nok bør vænne dig til at tømme den der postkasse lidt hyppigere ..

    Eller måske bare lidt grundigere…🙂.

    • Kong Mor 22. maj 2013 hos 20:32 #

      Eeeiiii nu var det jo pinse..😀

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: