Og nej, jeg prøver ikke at sige som en blender.
Men nu var jeg faktisk blevet en anelse træt af røde biler, sådan generelt, så lynet blev i sidste uge afleveret hos Jan, som så gav mig en rigtig bil i stedet for. En stor en. Med plads til alle mine børn. En bil som bevæger sig når man maser højre pedal i bund lidt ned.
…
Ikke at jeg gør det, smækker sømmet i bund altså, men det er nu meget rart at kunne.
Men nu sidder jeg altså på toppen af verden igen, har overblik i stedet for at ligge fladt ned på asfalten når jeg bevæger mig på fire hjul, som det var tilfældet i det røde lyn.
Der er kun en hage ved denne fantastiske bil.
…
Den har en CDafspiller som ikke kan lide lydbøger.
Den vil gerne spille musik.
Men ikke den tredie bog om Arn.
…
Og det er jo noget nær en katastrofe.
Af den slags som får mandage til at fortsætte ind i tirsdage. Jeg begyndte godt nok at se filmen i sidste weekend, men enten har filminstruktøren ikke læst alle bøgerne ret grundigt, eller også har han regnet med at det var publikummet som ikke havde gidet læse bøgerne, da disse to ting – film og bog – ikke har ret meget til fælles.
Derfor ville jeg så gerne kunne høre resten. Af bogen.
Før jeg surt sætter mig tilrette for at se slutningen af filmen, og bagefter med rette kan brokke mig over den.
Alternativt kunne jeg jo kontakte Hr. Becker himself og, såfremt han ikke havde andet for i de næste par dage, invitere ham med på min køretur så han kunne læse resten for mig.
Åh, det er så irriterende, når en cd ikke kan afspilles! Bøgerne og filmen om Arn kender jeg slet ikke, men nu vil jeg straks google og blive klogere …
Ja det er SÅdan noget møg.. Det er ikke bøger jeg ville have valgt selv, men da de nu var på lydbog så ville jeg prøve – super gode og spændende – kan varmt anbefales
tillykke med den nye bil. Du må have en mobil, der kan downloade lydbøger og som kan kobles til bilens radio (siger fruen som ikke aner om det kan lade sig gøre, jeg kan ikke engang finde ud af at få lydbøger til min iPod)
.. Kan jeg finde ud af det?
Det lyder svært..
Tillykke med din nye bil.. Jeg synes du skal kontakte Hr. Becker himself, og invitere ham med i bilen indtil han har læst bogen for dig.. 🙂
Jaa – det synes jeg jo også! 🙂 noget for noget. selvom jeg nu ikke har givet ham noget.. Men jeg lytter jo til ham 😉
Pragtfulde bøger. Også på papir. 😉
Ja – men det er så besværligt at læse når man kører bil 😀
Æv! Og du er sikker på, at der ikke er noget i vejen med CD’en? Så må du da se at få byttet den bil – det må bestemt være byttegrund nok, hvis den ikke vil spille de CD’er, du ønsker.
Kan se, at du har det med Arn, som jeg havde det med Uendelige Verden. Jeg brokkede mig gennem alle fire afsnit på TV, fordi man SLET SLET ikke fulgte bogen. Helt forkert på grænsen til det katastrofale, hvis nogen skulle spørge mig.
Det er SÅ forfærdeligt. De er endda ude i at det er de forkerte mennesker der gør ting..
Og de forkerte, der bliver gift!! Og de dør på de forkerte tidspunkter. Så slemt 😦
Ja det er noget værre noget. Filminstruktører burde altså læse bogen..
Der er oceaner af måder at løse den der på… ny radio der understøtter mp3 (er det ikke lydbøger er i), lydbøger på iphonen.. iphone kobles til radio via aux… iphone kobles til radio via fm sender… iphone sættes på højtaler…
og… så er der naturligvis måden der nok ikke er aktuel.. byt den nye dejlige bil tilbage og få dit røde lyn igen…
skal vi ikke se billeder af din majestætiske og let forhøjede udsigt?
Det må du vist hellere ordne for mig. Føles lidt for meget for mig..
germe — hvis du kan trylle dine lydbøger over på iphone eller tilsvarende afspiller… så kigger jeg på resten når vi ses.. om ikke særlig længe…
Det kan jeg ikke finde ud af… 😦
Det er også det mest irriterende ved Johns bilradio: den kan ikke afspille MP3-filer. Det kan min lille Getz naturligvis, men J nægter pure at bytte sit anlæg “Det er jo noget af det bedste, du kan få for penge!”
“Det er det da ikke, når den kun kan afspille almindelige CD’er”, påstår Ellen hårdnakket … en lydbog fylder jo alt for meget, så – og udvalget er begrænset, for der kommer vist ikke nye på CD. Tror jeg …
Det lyder dog, som om Overleveren er leveringsdygtig i alskens løsninger på dit problem
Jeg skal i aller højeste grad have en løsning – er ved at blive tosset!!
Æv, håber du finder en løsning. 😀
Ja.. Snart..
Jeg ville med glæde tilbyde det, hvis ikke det lige var for to små problemer: At jeg har rasende travlt, bl.a. med at få indlæst Morten Sabroes nye (for ikke at glemme Charlie og børnene og Claes Johansens Fodfolk, som han insisterer på, jeg skal læse – han brød sig ikke om den første indlæsers forsøg – og haven, og jeg ved ikke hvad, som Yvonne ville have sagt) + at jeg nok desværre ville blive køresyg, hvis jeg læste højt for dig i bilen. Men selvfølgelig skal du ikke acceptere en afspiller, der ikke vil afspille mig 🙂
… Det er så i orden..
At du ikke har tidliiige nu.. Kunne du så ikke ringe til mig og læse højt den vej?? 😉
Men jeg må gøre noget – jeg sidder fast liiiige der hvor Arn og Cecilia har fået hver sin gren af Dronningen.. Og jeg vil da godt lige have slutningen med.