Så sikkert som ammen i kirken…

13 Jun

Jeg har travlt med alt muligt andet end blog i disse dage, så intet andet end en gedigen forargelse kan få mig til tasterne for dermed at give plads til en sur bøvs.

Det er det – som nogen sikkert ville have gættet – det med amning her eller der, der bevæger mit fordøjelsessystem, og fremprovokerer denne bøvs.

For hvorfor skal det altid være laveste fællesnævner?

Der er nogle – mig selv iberegnet – som ikke har den store lyst til at se frodige kvinder sidde og blafre med en fuldvoksen basketball og en skrigende baby, mens man nyder sin kaffe på en hyggelig café.

Men hvor mange gange sker det lige?

Hvor tit ser man kvinder i bar overkrop, der prøver at mase en melonstor kropsdel ind i en lille babymund?

?

Nej vel?

Ikke ret tit. Som regel er det noget der foregår i ly af en stofble eller i et hjørne med ryggen til. Men nu er det så i orden at smide ammende kvinder ud på grund af uterlig opførsel.

Og hvis det skal være i orden at nægte adgang til kvinder der vil give deres små børn mad, så har jeg da også lige et par sammenlignings punkter jeg gerne vil nævne.

Mest fordi dette er så langt fra alt hvad der er gængs opførsel i Danmark.

Man må nemlig ikke udelukke homoseksuelle under påskud at deres opførsel er stødende for andre.

Man må heller ikke udelukke formummede og tildækkede kvinder hvis påklædning provokerer andre.

Man må ikke udelukke handicappede, man skal tværtimod – og heldigvis – gøre livet lidt nemmere for kørestolsbrugere.

Se, at man skal give plads og rum til minoritetsgrupper og folk som er anderledes end det store flertal synes jeg da er helt fint.

At rygere er udelukkede er okay fordi det rammer andre fysisk.

Mand-der-kysser-mand, kvinder i tørklæder, handicappede og ammende kvinder generer kun ved deres fremtoning. De er altså hverken farlige for din sundhed eller smitsomme.

– Og nej dit barn bliver ikke bøsse af at se to mænd kysse hinanden. Og du bliver ikke selv ramt af muskelsvind fordi du sidder ved siden af en i kørestol. Ej heller smitter religion – Gud-skelov…

Så meget for minoritetsgrupper.

Nu synes jeg bare ikke at ammende kvinder er en minoritetsgruppe. Faktisk ammer de fleste nybagte mødre i Danmark. Det store flertal af mødre, faktisk. Og hvem er det så lige amningen generer?

Udover restauratøren?

Det Store Forargede Mindretal måske?

Men hvis man udelukker ammende kvinder fordi de er stødende for nogen, så må det da være i orden at udelukke nogle, hvis deres fremtoning er stødende for andre?

Eller hvad?

Men det tør ingen.

Ingen restauratør ville nogensinde turde sige åbent: ”Jeg lukker min restaurant for bøsser”. Eller for ”Kvinder med tørklæde” i og med både bøsser og tørklædeklædte kvinder støder en del. Udelukker man dem, så er hele landet, forståeligt nok, på den anden ende.

Men ammende kvinder må altså gerne udelukkes, fordi der sidder et par snerpede personer som synes det er ulækkert?

Jeg synes for eksempel det er yderst ubehageligt at spise i nærheden af folk der smasker eller hænger ind over tallerknen og skovler i sig, for derpå at tygge maden med åben mund så alle omkringsiddende kan følge med hele vejen ned.

For slet ikke at tale om mænd med sokker i sandalerne, kvinder med knænylonstrømper under en nederdel, folk der stanger tænder eller piller næse, eller klør sig i øret med bilnøglen, JO den slags findes…

Men det må jeg bare leve med.

Moralen må så være…

Ammende kvinder er ikke værd at slås for?

Den eneste løsning jeg derfor lige kan se – for en løsning er der – er simpelthen at gøre amning til en religion.

Så er vi ude over lovlig udelukkelse på grund af andres kvababselser…

Ammen.

16 kommentarer to “Så sikkert som ammen i kirken…”

  1. Kirsten 13. juni 2013 hos 12:05 #

    Højlydt klapsalve.
    “Man går på café for at få selskab når man vil være alene” – og så må man jo tage selskabet som det er. Eller blive hjemme.

    • Kong Mor 21. juni 2013 hos 09:11 #

      Tak tak!🙂
      Alt med måde, jo😉

  2. Rejen 13. juni 2013 hos 12:24 #

    Man kan jo bare lade være med at glo, og jeg kan heller ikke snuppe mennesker der smasker!.😀

    • Kong Mor 21. juni 2013 hos 09:12 #

      Nej det kan ødelægge mange måltider!!🙂

  3. Inge 13. juni 2013 hos 17:50 #

    ..og amen.. Jeg er enig, ammende kvinder er ikke et problem, men det er nogle gange et problem at barnevognene absolut skal køres ind på cafeer og i små butikker.🙂

    • Kong Mor 21. juni 2013 hos 09:12 #

      Enig – barnevognsdikatur er ligeså slemt:)

  4. Mit Helle 13. juni 2013 hos 18:59 #

    Jeg læste dette citat på facebook fra komikeren Sanne Søndergaard: “Når man er i byen, må man gerne bruge sine bryster til at FÅ en drink, men man må ikke bruge dem til at GIVE en drink :)”

  5. Ellen 13. juni 2013 hos 22:03 #

    Jamen, jamen jeg er so bare SÅ enig – man ser da langt mindre bryst hos en ammende mor end hos de fleste festklædte kvinder, men der er vel ingen, der har tænkt sig at forbyde festtøj?
    Som Rejen siger, kan man jo vende blikket væk, hvis man skulle få set noget, der virker stødende på oversarte sjæle. Jeg synes, det er udtryk for en enorm og sørgelig dobbeltmoral, at spørgsmålet overhovedet er kommet op, og det er mmindst lige så diskriminerende, som du skriver!

    • Kong Mor 21. juni 2013 hos 09:13 #

      Som med alt andet er det alt med måde. Det handler om pli og at give hinanden plads.

  6. overleveren 14. juni 2013 hos 10:41 #

    Jeg har egentlig heller ikke noget problem med ammende kvinder.. men jeg tror faktisk at det i lige så høj grad handler om dét Inge er inde på – at kvinder med små børn fylder en del med deres barnevogne, udstyr og at de osse udfylder en stor del af lydbilledet.

    Der har været en tendens til at mødregrupperne rykker på cafe, og så fylder det altså lige pludselig en del og normerne skrider for hvad der *kan* foregå i cafelokalet… og jo, jeg har siddet ved siden af et bord hvor der blev anrettet skifteplads på det ledige bord mellem os. For hvad er mere naturligt end mødre og deres børn med remouladefarvet afføring….

    Ammende kvinder fint nok for mig – jeg gider ikke se på det og lader være… men bliver vanvittig i hovedet af barneskrig og – gråd.

    Så jeg vil helt klart foretrække cafemiljø uden mødre-grupper.

    • Kirsten 17. juni 2013 hos 13:00 #

      Det syntes jeg faktisk var rigtig godt sagt! Om at fylde alt for meget. For en ting er stille amning, men at lave skifteplads på det bord vi andre skal sidde ved bagefter er ærlig talt noget svineri. Mon de så bruger puslebordet som spisebord i en snæver vending? Selv om baby remouladeafføring kan være ganske nuttet i en ble når det er ens egen baby, så er det altså afføring med alt hvad dertil hører. Og vi andre bruger jo heller ikke askebægeret som toilet…….

      • Kong Mor 21. juni 2013 hos 09:15 #

        Præcis- det handler om at give plads til andre mens man selv også kan være der.

    • Kong Mor 21. juni 2013 hos 09:14 #

      Kan godt se hvad du mener og jeg var også blevet vred hvis man havde skiftet babyrøv når jeg sad og spiste. Men igen… der er så stor forskel på hvad folk tror de har RET til..

  7. pernille 14. juni 2013 hos 13:17 #

    Amning som religiøst samfund: Se det er noget jeg kan tro på!
    Skal man døbes for at være med og i så fald i hvad?

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: