Jeg er levende!

5 aug

Et nyt arbejds- og skoleår er næsten i gang igen.

Blyanter er spidsede og klar. Alle er veludhvilede efter ferien og skulle være klar til at udfylde de blanke sider.

… Faktisk er det jo lidt betryggende at vide at man hele to gange årligt får chancen for at spidse blyanter og starte forfra på friske blanke sider. Jeg mener, alle de dårlige vaner man har nået at få tillagt sig – uden naturligvis at være skyld i det selv, man er bare viljeløst og nådesløst blevet trukket ned i vanens dynd – kan man få en slags syndsforladelse for, og starte i et frisk kladdehæfte.

Nå det var et lille bitte sidespring, men altså, jeg er stille fordi der er sket meget i mit levende liv, så meget at jeg har fravalgt blogge på det groveste, både min egen og andres, og den dårlige samvittighed begynder efterhånden at røre på sig.

Jeg vil gerne fortælle om ferien – som var fantastisk – jeg nævner i flæng: dykning i Spanien, shopamok med veninder fra Æblebakken, bjergbestigning i Pyrenæerne, alt for meget lækker mad og intravenøst Ricard Rosé.

Jeg fortrænger dog samtlige minder om min sure svigerfar, som på alle måder levede op til sit tilnavn, Gårdmand Bjørns start på ferien med galopperende mylderbæ  – på Laurences toilet kl. meget og alt for tidligt – samt den luns af en finger jeg fik snittet af under et besøg på den blinde måde, i min egen toilettaske.

Sagen er også at jeg venter på at Bloggers Delight skal fjerne reklamerne fra mit eget domæne så jeg kan få min blog tilbage og kan få foden under eget bord.

Til den tid har jeg nok ikke flere læsere – men det må jeg jo så leve med – indtil da, nyd jer selv og hinanden!

10 kommentarer til “Jeg er levende!”

  1. Inge 5. august 2013 hos 11:10 #

    Velkommen tilbage fra ferie.. 🙂 Dejligt at høre fra dig igen.

    • Kong Mor 5. august 2013 hos 21:44 #

      Tak Inge! 🙂 Rart at høre

  2. Fruen i Midten 5. august 2013 hos 13:11 #

    Jamen hej 🙂 Dejligt, at I alle har haft en god ferie og er tilbage i (nogenlunde) hel tilstand. Hvilke mordvåben har du dog gemt i din toilettaske – barberblade?

    • Kong Mor 5. august 2013 hos 21:45 #

      Hej! Fantastisk ferie ja! 🙂
      Lige nemlig! Mordvåben!

  3. Ellen 5. august 2013 hos 13:54 #

    Åh, mon ikke vi skulle være lidt mere end et par trofaste sjæle, der vil nyde din tilbagekomst til blogland? Hvornår det så end sker for alvor.
    Jeg glæder mig til at høre om den gode del af den gode ferie 😉

    • Kong Mor 5. august 2013 hos 21:47 #

      Tak Ellen! og det ved jeg godt – det var skam ikke for at fiske efter den slags 🙂 men jeg kan jo se at det tynder ud – hvilket er meget forståeligt.
      Lidt ad gangen vender jeg tilbage – der er stadig så meget andet presserende herude i virkeligheden.

      Gør klar til ferieberetninger! MANGE!!

  4. Lene 5. august 2013 hos 17:14 #

    Ha så nemt slipper du ikke af med os. Og jeg venter spændt på beretning fra Pyrenæerne, som jeg besteg på motorcykel 🙂

    • Kong Mor 5. august 2013 hos 21:48 #

      Næ – besteg du dem i år? Spændende på motorcykel!
      Og jeg håber sandelig ikke at jeg slipper for jer 🙂
      Jeg skal nok fortælle!

  5. overleveren 5. august 2013 hos 20:23 #

    Naturligvis har du læsere der hænger på og har glædet sig til et gensyn med dig og din blog… men det er jo vigtigt osse at gøre andre ting – især i ferien…

    Jeg synes at det stinker hvis bd ikke har frigivet din blog og dit navn… det er da vel for pokker dig der ejer det domæne, så kan de vel osse give det til dig så du kan rense lidt ud i deres fyldige skabeloner…

    Detaljerede beskrivelser af yngstemandens sprøjtelakering af et toilet kan jeg nu godt undvære, men mon dog ikke du kan twiste beskrivelsen om den bidske toilettaske en anelse og gøre det ganske morsomt, så den vil jeg nu godt have serveret i nærmere detaljer.

    Men først og fremmest – velkommen tilbage..

    • Kong Mor 5. august 2013 hos 21:51 #

      Tak søde du 🙂
      De har endelig frigivet min blog (men jeg fik først besked da jeg rykkede dem for svar)
      For at få min blog til at være min skal man åbenbart gøre en hel masse. Og HVORDAN skulle jeg kunne vide at jeg kunne gøre en hel masse.. for slet ikke at tale om HVAD jeg skulle gøre.
      Så jeg er da lidt knotten.. Men skal have fundet en som kan hjælpe mig. Det tager nok lidt tid!!

      Så slibrige detaljer vil jeg nu ikke diske op med, men det var nu ret morsomt!! Og både toilettasken og min sure svigerfar kan jeg vist også få vristet et smil eller to ud af! 🙂

      Og tusind tak!! 🙂

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: