Efter en god nats søvn, under bløde dyner, var der afgang kl. 06.30 for dog at imødegå den afsatte First Mans ønske om hurtig ankomst i det sydlige. Han tilgav os mytteriet og medgav at rigtige senge var hvad vi havde brug for den nat.
Morgenmaden var aldeles kønsløs og vi glædede os til at kunne sætte tænderne i farfars “chocolatines” hver morgen, i stedet for gummirundstykker.
Vi kom ud i bilen og satte kursen mod syd.
Der manglede fem timers kørsel endnu før vi ramte bjergene, i hvilke vi skiftedes til at høre hinandens musik. Det er ikke al musik som egner sig til en biltur, jeg siger det bare.
Prøver at overleve afspilning af en hel rap-cd
Rap hører for eksempel til den kategori.
Eller også er det bare bilture hvor jeg også er med.
…
Vi landede ved Svigerfars hus ved frokosttid, ved omkring 30 grader, og ikke en vind.
Så snart alle havde fået et stykke baguette indenbords, gik vi på udflugt i byen. Der var mange ting de ikke kunne huske fra sidste gang de var der, så det var som at vise dem byen for første gang.
De fulgte – næsten andægtigt – med, mens First Man fortalte om sin barndom, skolerne, kammeraterne, sin mor – børnenes afdøde farmor som hverken de eller jeg har set – og det var helt sjovt at gå rundt i hendes fodspor.
Vi fik købt ind, og vanen tro var køkkenet blevet overladt til mig så jeg kunne passende lave mad til os alle 12.
Vi kunne desværre ikke alle seks sove samme sted, da First Mans lillebror også havde taget bolig på matriklen. Jeg var slet ikke ked af ikke at skulle dele natlogi med min sure svigerfar, selvom jeg gruede en del for hvordan det ville gå med hans humør og fire børnebørn med lyd på.
Intravenøst pastis
Men efter min daglige dosis af pastis – i mangel af Ricard Rosé – kunne jeg heldigvis bare falde i søvn og håbede på det bedste.
Kong Mor - med vilje 
Det er da en fornøjelse at følge jeres ferie. Man bliver helt glad af alle jeres gensyn og glade historier.
Tak Susanne, det bliver nok lidt kedeligt i længden, men jeg er færdig om en uges tid 😉
Det var også en fantastisk ferie, og vi fik hygget os max!!
12 mennesker? Svigerfar og svoger plus jer 6 giver 8. Holdt svigerfar cafe, nu hvor den dygtige svigerdatter var kommet 🙂
Jo altså. I Sydfrankrig kommer mange folk altid dryssende. Onkler, bedste venner og deres koner, brødre og den slags. Så ja vi kommer ret hurtigt op på 12-14 stykker. Så er det jo smart at have en gratis kokkepige som sørger for forplejningen.. Hvis man fornemmer en hvis bitterhed her er det normalt..
Jeg hader det.
Uh, nu kan vi snart ikke holde spændingen ud mere. Hvad ER der med sure svigerfar?? Hvor bor han iøvrigt – Alperne eller Pyrenæerne?
De eneste sande bjerge.. Pyrenæerne! 😉 Hvis man altså spørger svigerfar. Min svigerfar er kronisk sur. Sådan er det bare. Jeg skal nok fortælle mere. Men har vist skrevet et par indlæg om ham før. Han kan også være vældig sød indimellem – men surheden sejrer altid..