Fjerkræ på flere måder

15 Aug

Søndag stod vi op og gik på markedet efter indtagelse af vores obligatoriske chocolatine (Sydfransk ord for pain au chocolat) dyppet i kakao.

Burde faktisk ikke spekulere så meget på hvorfor jeg mon har taget så meget på i ferien.

Nå, tilbage til markedet.

Hvilken fryd.

De franske dagligvaremarkeder er noget jeg savner helt enormt. Udvalget, kvaliteten af varer, som ikke behøver være økologiske, de nyder bare godt af mere sol og mere varme for dermed smage af mere.

Jeg fandt en spydstegt kylling – faktisk to – og nogle råstegte kartofler, som vi skulle smovse i. Rigtig fransk markedsmiddagsmad. Både salaten og brødet kunne jeg jo også få på markedet, så hele frokosten blev fragtet hjem i kurve.

Efter frokost tog vi op i bjergene til Donjon des Aigles, for at se på rovfugle i et decideret flyveshow. Imponerende og fantastisk.

Nu er der vist ikke nogen som er i tvivl om at jeg intet ved om fugle. Jeg ved de fleste har fjer på og at nogle er grønne og laver sjove lyde. Men sådan at kunne skille dem ud fra hinanden er jeg ikke i stand til. Men selv for sådan en fjerkræignorant som jeg fik en masse ud af hele forestillingen.

Selvudlærte instruktører præsenterede hver deres fugl, og fortalte om alle de forskellige fugle.

På fransk.

Fugl lander på sin træners hånd, lokket af råt kød!

Jeg blev faktisk ikke klar over om en præsentation også fandtes på engelsk, men jeg tvivler stærkt. Fransk engelskundervisning er dårlig i Nordfrankrig, den er direkte mangelfuld i Sydfrankrig.

Men for fransktalende personer var, og er, det en super oplevelse. Hvis man altså kan lide dyr. Det er heller ikke vanvittigt dyrt, så selv vores familie på 6 kunne komme ind uden at skulle frygte at gå fra hus og hjem når ferien var til ende.

Først var der som sagt flyveshow, hvor fuglene fløj frit, og bagefter fløj de tilbage på deres pind, hvor de fik en snor på så de ikke fløj væk, og så sov de bare. Faktisk lever fugle i den slags fangenskab op til tre gange så længe fordi de ikke udsættes for permanent stress.

Altså den stress der er forbundet med at lede efter mad, overleve og sove med et halvt øje.

Jeg er dog ikke helt sikker på at jeg ville leve tre gange længere hvis jeg skulle lave mit show, få noget mad og så sidde lænket til en pind resten af tiden, så det gælder jo nok kun fugle.

Flotte er de!!

Vi brugte mange timer deroppe og fik også snakket med nogle af instruktørerne, Divaen især var meget optaget af hvordan de var blevet ansat, når de ikke havde nogen særlig uddannelse.

Vi kørte videre rundt i bjergene for at se om vi kunne finde et sted at gå tur, men det var begrænset hvor vi kunne komme frem i det område, da der havde været meget store ødelæggelser efter oversvømmelser i juni måned, og der var stadig meget at rydde op.

Vi tog derfor hjem til Bedstevennen og hans kone igen, og blev mødt af et lækkert opdækket bord – nogen havde fået ondt af kokkepigen – så resten af aftenen gik med snak og hygge.

Lækre små butterdejstingester – opskrift følger – efter “ferien”!

Og mad!

4 kommentarer to “Fjerkræ på flere måder”

  1. Lene 15. august 2013 hos 09:14 #

    Godt at nogen sørgede for kokkepigen, og næste gang jeg er i Frankrig vil jeg prøve de markeder, Tænk at kunne få stegt kylling og kartofler med hjem, det er da en drøm for en husmor/kokkepige🙂
    Vi overnattede i Bessöst i Spanien og der så vi også hvad oversvømmelserne havde gjort.

    • Rejen 15. august 2013 hos 10:15 #

      Fjerkræ smager godt, ville dog nok ikke sætte tænderne i de smukke fugle. ;-D

      • Kong Mor 15. august 2013 hos 21:42 #

        Hmm. Men mon ikke de ville smage okay alligevel?😉
        Men de var flotte!!

    • Kong Mor 15. august 2013 hos 21:42 #

      Ja – kokkepiger skal også forkæles indimellem.
      Franske markeder er vidunderlige.. intet mindre.
      Og ja det var ret voldsomt hvad der var skyllet igennem.

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: