Lille barn bliver så stort.

16 Aug

Vi er her ude i noget nostalgi.

Og tager en pause fra ferien, for der var lige noget andet der trængte sig på.

Et lille stik ved hjertet når – eller hvis – man  tænker over det.

Og det gør jeg.

Eller måske snarere en hegnspæl der bliver banket gennem mellemgulvet.

I går aftes var jeg oppe og sige godnat til min lille Bjørn. Min lille Gårdmand Bjørn, som bliver 12 i december og som desuden snart er vokset Divaen over hovedet. Men han ER altså stadig lille. Meget lille.

Han snorksov allerede, efter en meget begivenhedsrig dag, og jeg lagde dynen, som lå halvvejs nede på gulvet, op på plads omkring igen, puttede ham, og plantede et kys på hans pande der duftede af hule og hemmeligheder.

Da jeg nåede ud i gangen, slog det mig pludselig, jeg havde ikke trådt på en eneste legoklods, playmobildims eller legetøjsbil. Overhovedet.

Ikke i sig selv så mærkeligt, for da vi kom hjem fra ferie meddelte han uden videre, at han ville rydde op på sit værelse.

Dejligt tænkte jeg.

Men han nøjedes ikke bare med at rydde op.

Han ryddede ud.

Og væk.

Og pakkede sin barndom sammen.

Og selvom de åbenlyse fordele (aldrig mere træde på en legoklods om natten) da er et vældigt plus i mit liv, så blev jeg lidt ufattelig trist ved tanken om at: “det var så det, nu har jeg bare ikke børn der leger længere”

Legetøjet er væk fra hans værelse, dog ikke helt så støvsuget som de andres værelser – endnu – men det er afgjort ikke et børneværelse længere.

Det er et “ung-værelse”.

Og jeg gav mig til at regne.

I grove træk kan man sige at de er legende børn i ca. 10 år.

I starten leger de med legetøj fordi vi giver dem det. De er lige så glade for en papkasse som for det der er indeni. Når de så falder for selve legetøjet så kan man allerede begynde at tælle ned.

I 10 år er de børn. I 10 år kan man gå på jagt efter spændende legetøj.

Og nu kan jeg så nøjes med at gå på jagt efter en lavalampe og en sækkestol.

Og jeg behøver ikke engang være bange for at han punkterer den.

Kan selvfølgelig også begynde at ønske mig børnebørn.

10 kommentarer to “Lille barn bliver så stort.”

  1. Lene 16. august 2013 hos 07:00 #

    Og når man som jeg har to børn , hvor der er 16 måneder imellem, så er det nærmest på en nat at barndommen i huset er over🙂 Men heldigvis var mine børn udpræget legebørn, så selvom legetøj var stuvet væk, så kom det frem, når de bare var de to. Her ude på landet kommer venner jo ikke dumpende uventet, så der var tid til at rydde legetøjet væk og forvandle værelset til teenageværelse. Jeg købte faktisk Barbie og Lego til jul det år, de var 13 og 14🙂 Men jeg savner at bygge Lego juleaften, og børnebørn er der lang udsigt til, selvom mine børn er 26 og 27, for jeg ønsker da gerne de har en at dele de glæder og bekymringer med.

    • Kong Mor 21. august 2013 hos 07:06 #

      Det lyder vel nok hyggeligt at dine unger alligevel legede sammen – når ingen så det🙂

  2. Rejen 16. august 2013 hos 07:29 #

    Lige pludselig er de store, men jeg kender godt fornemmelsen af det lille stik i hjertet når de begynder at sige farvel til barndommen. ;-D

    • Kong Mor 21. august 2013 hos 07:07 #

      Ja det giver sådan lidt: ååh fik jeg nu nydt det som jeg skulle?

  3. Fruen i Midten 16. august 2013 hos 08:37 #

    Åh ja, suk, store bliver de. Det er bare de mærkeligste ting, man opdager det ved. Som nu fx manglen på legoklodser på gulvet at træde på om natten. Og voksent sengetøj i stedet for Barbie og en ønskeseddel, der kun indeholder tøj, elektronik og ‘fornuftige’ ting til værelset. Suk suk …

    • Kong Mor 21. august 2013 hos 07:07 #

      Ja – suk suk suk…
      Det er lidt trist. Og også spændende. Men man bliver lidt overflødig som mor faktisk.

  4. Ellen 17. august 2013 hos 19:36 #

    Det var rigtig fint beskrevet, og ih, hvor kan jeg leve mig ind i, hvordan du har det lige nu, hvor der atter er lagt en milepæl bag dig, hvad moderskabet angår.
    Der kommer heldigvis nye milepæle, og du har allerede nævnt den ene af dem🙂

    • Kong Mor 21. august 2013 hos 07:09 #

      De der milepæle er jeg ikke så begejstret for. Faktisk. Lidt som når folk skriger op om at man bliver 44 lige om lidt.. og dermed nærmer sig de 50. Det er jo forfærdeligt…

  5. Gitte K 19. august 2013 hos 22:22 #

    Åååh, bliver de voksne? Men min søn er SÅ nuttet som 4 årig! Suk ..
    Hvor kan man købe væksthæmmer?

    Nå, nej, det går nok ikke an😉
    Gitte K

    • Kong Mor 21. august 2013 hos 07:13 #

      … Ja ikk?
      De er vidunderlige hele vejen. Men lige pludselig er de ikke nuttede mere. De er stadig dejlige og søde og alt det der. Men ikke nuttede babybløde og runde. Og det er lidt trist.🙂

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: