Bekymringsdukker

22 Aug

Ellen spurgte hvad bekymringsdukker er.

Det er nogle små bitte dukker som jeg engang for mange år siden, fandt i en lille mærkelig butik, i en Harry Potter lignende gyde, gemt af vejen i den mere skumle ende af Paris.

Disse små dukker – muñecas quitapenas for de spansktalende – er lavet af nogen på den anden side af kloden, i Guatemala er det vist, og kan puttes under hovedpuden hvor de kan ligge og samle dine bekymringer op så du er fri for at tænke på dem.

Når du ikke kan sove, fordi du tænker alt for mange tanker og din drømmefanger i øvrigt er for fuld til at have plads til flere mareridt, så kan du hviske dine bekymringer til en af de små dukker, som tager bekymringen til sig, og du kan sove godt.

Der er gerne flere dukker i en samling, og de ligger klar til brug i en lille vævet stofpose.

På plads under puden.

Mange bekymringer kan hviskes til de små dukker, og mine børn er ofte faldet hurtigere i søvn, velvidende at en anden havde overtaget deres urolige tanker om dette og hint.

De er ikke meget større en en tændstik og man kan have dem med overalt. De virker meget bedre end både sovepiller og alkohol, og har endda den fordel at man ikke har hovedpine dagen derpå.

Skeptiske børn sover også bedre med bekymringsdukker, for de virker endnu bedre end drømmefangere, der godt kan være lidt diffuse når de bare hænger der og svajer i vinduet.

De kan varmt anbefales til oprørte børn og følsomme voksne.

6 kommentarer to “Bekymringsdukker”

  1. Lene 22. august 2013 hos 07:26 #

    Bekymringsdukkerne har jeg set enten i Unicefs eller Røde Kors’ netbutik. God ide med at bruge dem til børn. Jeg sender dig masser af varme tanker, du har det vist svært lige nu.

    • Kong Mor 22. august 2013 hos 20:37 #

      Okay hvor sjovt at man kan få dem i Danmark også. Jeg troede det var helt specielt😉
      Det er ikke så nemt – men det er ikke mig som har det værst desværre. Tak for tankerne!!

  2. Ellen 22. august 2013 hos 10:38 #

    Åh altså … hvor er det godt, at der findes bekymringsdukker, men hvor er det noget hø, at du har brug for nærmest en hel hær af dem lige nu.
    Du får lige en stort cyberknus her fra Havdrup.

    • Kong Mor 22. august 2013 hos 20:38 #

      Det er godt at de findes, men de ligger ikke under min pude. Desværre – jeg ville ellers gerne være bekymringsdukke for mine kære.. Der er noget værre noget det hele. Og tak cyberknus 🙂

  3. Rejen 22. august 2013 hos 11:37 #

    Håber de hjælper dig lidt.

    • Kong Mor 22. august 2013 hos 20:40 #

      De hjælper ungerne – det er det vigtigste.🙂

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: