Pibegate – a l’akrids.

2 Sep

Ja…

Det måtte jo komme.

Og jeg vil vædde med at I ligefrem ventede på det ville komme.

En reaktion på lakridspibe-gate. Hvad enten de nu får lov til at blive eller ej.

Forargelsen syder i mit indre, og på trods af at jeg ville undgå mere galde er jeg nødt til at sige noget.

Jeg er forarget.

En eller anden skrankepave der har glemt sit liv, og som nu lovgiver sig ud af de problematikker der uvægerligt opstår fordi vi forandrer os, har netop ikke tænkt. Skrankepaven M/K samt m.fl. har målt og vejet og regnet ud at vi kan lovgive os ud af det meste.

Men som alt der ikke kommer fra det levende liv, bliver det forceret og ender med at være totalt latterligt.

Jeg undres og spekulerer over hvordan levende mennesker kan komme frem til et lakridspibeforbud. Hvis der bliver et sådant.

Det er dog blot i forlængelse af en lang række andre fuldstændige latterlige forbud, påbud og regler som skrankepaver i deres – mangel på – visdom, har udtænkt.

At gulerødder absolut måtte få ny officiel status som både frugt og grøntsag, da det i EU kun er lovligt at lave marmelade med frugter.

At agurker ikke måtte være krumme.

Og nu, at slik ikke må ligne tobak.

Hvis lakridspiber skifter form, så gør de det.

Jeg er ligeglad.

Det er pricippet i det hele.

At vi lader os styre af en instans som i ramme alvor gider at spilde deres tid på at lovgive om den slags ligegyldigheder.

Hvordan kan det nogensinde blive vigtigt?

Som fantastiske Martin Thorborg siger i sin lakridspibevideo: “Det må være fordi man har tabt overblikket, når man kerer sig om den slags petitesser.”

Så enten er det en manøvre for at undgå man forholder sig til andre ting, såsom giftgasser eller fyringsklare medarbejdere hos Skat.dk – som om nogen tror man ikke kan forholde sig til flere ting på en gang – eller også er EU virkelig ved at gå konkurs!

9 kommentarer to “Pibegate – a l’akrids.”

  1. Fruen i Midten 2. september 2013 hos 09:16 #

    Ja, vi ventede da kun på, at der kom et lakridspibe-pip fra dig😉 Men du har ret; det virker meget småt at bruge sit krudt på den slags, når der nu er så meget andet og vigtigere, man kunne tage sig af.

    PS: Jeg er glad for at se, at jeg ikke er alene om at være husblasforskrækket.

    • Kong Mor 2. september 2013 hos 21:58 #

      Det er som så meget andet i EU, totalt bizart..

      Husblas er FARLIGT.. Det er jeg sikker på😉

  2. Ellen 2. september 2013 hos 11:58 #

    Nogle er nogle gange så opmærksomhedssøgende, at de vil gøre hvad som helst, men dette er altså lige langt nok ude!

    • Kong Mor 2. september 2013 hos 22:00 #

      Mener du embedsMK? Det er så latterligt at man må grine af det. Som en eller anden sagde: jeg kan godt forstå man forbyder lakridspiber – har I nogen ide om hvor syg man bliver hvis man ryger sådan en?😀

  3. Susanne 2. september 2013 hos 17:15 #

    Så enig. Hvem har ikke lakridspiber med i sit livs historiske rygsæk. Jeg har spist mange, og jeg kunne altså ikke drømme om at tænde en rigtig snade🙂

  4. Henny Stewart 2. september 2013 hos 20:58 #

    Lakridspiber er noget, bedsteforældre har givet deres børnebørn i århundreder! De skal ikke afskaffes! Afskaf så hellere cigaretter. Operer på ondets rod og ikke på ældgamle traditioner.

    • Kong Mor 2. september 2013 hos 22:01 #

      Helt enig. Men mit liv stopper ikke blot fordi formen ikke findes mere. Det er bare princippet i at vi skal lovgive os selv ihjel..

  5. Marianne 3. september 2013 hos 07:50 #

    Nu var det jo en and, ikke.
    EU behandler et lovforslag, der skal forbyde slik og legetøj, der imiterer tobak og cigaretter. Der her aldrig været tale om at lakridspiber går ind under den kategori – andet end at nogle journalister/politikere, var hurtige til at lave en historie ud af den sag.
    Men vi fik da lidt sjov at samles om i nationen i en dag eller to🙂

    • Kong Mor 5. september 2013 hos 22:34 #

      Marianne – det er princippet i det. Uanset hvor meget and og andedam der ellers var i den historie. Gulerodsfrugten er ingen and.
      Der sker så meget tåbeligt overalt hvor man glemmer at lovene skal bruges til det virkelige liv.

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: