Noget meget uretfærdigt og et tema.

16 Sep

Jeg finder det ganske uretfærdigt, ja faktisk fuldstændigt uhørt at man kan få tømmermænd uden at have drukket andet end et eneste lille glas lyserødt cideragtigt velkomstnoget, da jeg var til fødselsdag i lørdags. Og ingen røg – i hvert fald ikke indenfor – så der var simpelthen bare ingen som helst grund til en sådan tilstand.

Jeg kom endda ikke voldsomt sent i seng.

Ikke desto mindre vågnede jeg kl. 10 søndag formiddag, med en mund som om der havde bosat sig en meget lidt renvasket bjørn, og et hoved der husede et mindre trykluftsbor.

Ikke i sig selv ret fordrende for det aktivitetsniveau jeg havde planlagt for min søndag.

Unødvendigt at sige at mine planer røg ud i vasken tillige med den kop te jeg absolut ikke havde plads til i min oprørte mave.

Resten af dagen blev udført i et absolut slowmotion, og jeg endte med at sidde ligge brak i sofaen mens jeg netsurfede efter inspiration til min fødselsdag.

Ja, min fødselsdag.

Den opmærksomme læser vil bemærke at der rundt regnet er 2 måneder til denne så dejlige begivenhed, og at jeg derfor er ude i ret god tid. Men, som jeg bemærkede til mine hånende børn, så passede det stort set med det tidsrum hvor jeg er tvangsindlagt til at skulle høre på deres fødselsdagsplanlægning.

For nu slet ikke at tale om deres pigernes konfirmationsforberedelse, som har lagt ud et årstid før den store dag. Gad vide om de ikke snart går i gang med noget bryllup?

Men nu kan jeg i hvert fald glæde min nære omverden med at temaet for dette års fødselsdagsfest hermed er fastlagt!  Samt at Amerikafarende mennesker i omgangskredsen er blevet pålagt at rekvirere udstyr og dims til udvalgte tema, når de nu alligevel er i dimseparadis, aka Guds eget land.

Slut på eftermiddagen blev jeg dog kostet væk fra min vegetative tilstand på sofaen for at bistå First Man i det ugentlige besøg i supermarkedet. Eneste formildende omstændighed var dog at han agerede chauffør af både bil og indkøbsvogn, og da jeg i tilgift kunne vælge frit, faldt valget på Netto, hvor jeg som tømmermænds-terapi kunne vælte diverse dims og lir ned i vognen.

Om denne terapi hjalp skal jeg ikke kunne sige, ikke desto mindre blev jeg så frisk at jeg var i stand til at kreere noget til aftensmaden hvorefter jeg – efter indtagelse af samme – kunne vælte omkuld i min seng og ønske at jeg kunne få en erstatningssøndag for den der så fejt var blevet franarret mig.

Men så god er verden trods alt ikke.

God mandag alligevel!

6 kommentarer to “Noget meget uretfærdigt og et tema.”

  1. Inge 16. september 2013 hos 09:01 #

    Det er simpelthen unfair at få tømmermænd, når man ikke har drukket eller røget overhovedet..🙂 Håber de trælse mænd er flyttet ud af din krop i dag.

    • Kong Mor 17. september 2013 hos 07:34 #

      Det var de ikke helt. Så der er jo nok noget under opsejling. Orker bare ikke at være syg lige pt.

  2. overleveren 17. september 2013 hos 05:01 #

    Det er altså snyd at få tømmermændene uden at have haft festen!

    Men desværre du får jo ingen erstatningssøndag, så du må pænt vente til næste weekend og så tage lidt revanche…

    • Kong Mor 17. september 2013 hos 07:35 #

      JA – det synes jeg også. Og ja, det er også gået op for mig.. Jeg synes bare der er meget længe til den der weekend..

  3. Ellen 18. september 2013 hos 00:08 #

    Der er helt klart noget galt. Enten lyver du – og det tror jeg ikke du gør – eller også er der noget under opsejling, som du er inde på.
    Jeg ville ønske du løj … men god bedring, hvis du skulle blive syg😉

    • Kong Mor 18. september 2013 hos 18:21 #

      🙂 Neeej jeg lyver da ikke! Men det blev ikke rigtigt til noget. Det var bare lidt mærkeligt. Og mandag frøs jeg hele dagen. Er stadig ikke helt på toppen.. Men desværre frisk nok til at gå til vandpjask

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: