Harry Potter, hvis det går højt!

20 Sep

Tænk engang.

En gymnasielærer sagde “de unge –

For vi må  ikke kalde mennesker over 14 for børn længere, det er faktisk lidt ligesom neger. Beklager hvis det falder nogen for brystet, men jeg har intet imod børn eller negre. Overhovedet. Eller skal jeg hellere sige prepubertære mennesker og mennesker af afrikansk oprindelse? Det er jo for fjollet, så jeg tror jeg holder mig til børn, i stedet for unge mennesker.

Nå, det var lige en indskudt bemærkning.

Altså, denne her gymnasielærer sagde: “Børnene.. eller nej, det sagde han jo nok ikke, for jeg hørte det ikke selv. Men hvad han mente var :”eleverne, de læser ikke bøger mere. Jo, Harry Potter hvis det går højt.”

Og Divaen kunne kun bekræfte at den var god nok. “Jo jo, de læser Fifty shades of grey, Harry Potter og Hobitten

Harry Potter?

Undskyld mig, men jeg læser højt af Harry Potter for Gårdmand Bjørn lige for tiden. Han er 11. Går i 6. klasse og er meget langt fra noget gymnasialt.

Men hvorfor læser ingen noget lidt tungere. Sådan klassikere?

For i det mindste at have læst dem.

Man kan jo kun vrænge ad den slags bøger, hvis man rent faktisk har gidet at læse dem.

Jeg synes faktisk det er ret tragisk.

Dengang i den yngre stenalder da jeg var ung, fik jeg bunker af gode bøger. Klassikere og nyere litteratur. En blandet landhandel. Men skønne læseoplevelser jeg ikke ville have været foruden.

Sætninger og beskrivelser af personer og steder. Ord der er blevet siddende, og som jeg kommer på fra tid til anden. Bevares, der er skam også værker jeg var ved at kaste op over. Lykke-Peer for eksempel. Eller bøger som jeg aldrig fik læst, bare fordi.. Madame Bovary er en af dem. Men så har jeg kværnet så mange andre.

Og hvor er det tragisk at man nu læser Harry Potter i gymnasiet. Er de ikke kommet videre? For vel er Harry Potter bøger gode, men kræver ens hjerne ikke lidt mere, efter første gennemlæsning?

Er det ikke sjovt at blive udfordret?

Stille spørgsmål?

Og forundres?

Blive væk i de mange fabelagtige fortællinger, der gemmer på så meget mere end bare en fantastiverden.

Gad vide vide om de overhovedet ved hvad de går glip af.

Man kan naturligvis bare nøjes med at se filmen.

Men det er vel en naturlig udvikling, der også kommer af at ingen efterhånden forventes at kunne skrive mere end deres navn. Selv i 6. klasse skal alt afleveres på skoleintra og alle opgaver skal laves på computer og fremvises med power point. De stønner og jamrer hvis de skal skrive det mindste i hånden, og snart kan ingen skrive så det kan læses.

Og jeg synes det er lidt uhyggeligt.

Derfor..

Red en ung, stik dem Nornegæst i weekenden! Den findes – Gudhjælpemig – også på film, men man kan jo lade være med at fortælle dem det.

12 kommentarer to “Harry Potter, hvis det går højt!”

  1. Anne 20. september 2013 hos 09:21 #

    Hov, unge dame😉 Både her i Jylland og på djævleøen kender jeg til skoler hvor de skam stadig ‘piskes’ til af aflevere håndskrevne stile😉 også på 7. klassetrin. Fint med en blanding så de vænner sig til forholdene på (handels-) gym og i livet🙂 …og samtidigt kan være rebelske nok til at sende et håndskrevet brev til banken (som jeg gør når jeg er løbet tør for printerblæk)😉

    Men trist er det at så få unge læser – slukker alt elektronik og bare fordyber sig – helt enig!!🙂

    • Kong Mor 22. september 2013 hos 21:31 #

      Ja – den slags skoler har vi ikke her i omegnen. Trist. Det ville ellers være godt hvis de kunne udvikle deres håndskrift lidt. En gylden middelvej ville – som du siger – være bedst.

  2. GiSP 20. september 2013 hos 09:42 #

    For noget tid siden fortalte en af de lokale spejderledere mig, at man ikke længere laver snobrød med ungerne. Nu er det marshmallows, for snobrød tager alt for lang tid. Undskyld mig, men hvad er det de skal nå, når de sidder og hygger omkring lejrbålet? Og Harry Potter i Gymnasiet? Helt ærligt! Bliver det næste mon pixibøger, eller hvor langt skal vi ned?

    • Kong Mor 22. september 2013 hos 21:32 #

      Så har man hørt det med. Snobrød der tager for lang tid. Ynkeligt.
      Og ja – pixi bøger er nok et meget godt bud!

  3. Ellen 20. september 2013 hos 19:00 #

    Det kommer lidt bag på mig. Hvis det så endda var HP på engelsk, så de samtidig lærte lidt sprog, men det fremgik ikke, at det var sådan.
    Det er synd, de ikke bliver introduceret til i hvert fald visse af klassikerne – hvad er det, man frygter ved at gøre det, mon?

    • Kong Mor 22. september 2013 hos 21:33 #

      … Jeg ved det ikke. Fifty shades of grey er på engelsk fordi de jo bliver læst på et engelsk gymnasium. Men om HP blev læst på dansk eller engelsk ved jeg ikke.
      Men trist er det.

  4. overleveren 21. september 2013 hos 06:48 #

    Jeg er sært glad for for Harry Potter bøgerne og ser dem altså ikke som lav-kvalitets bøger selvom de ikke er klassikere, der første gang blev udgivet i læder-indbundne bøger. Jeg ser dem en lille smule som moderne eventyr.

    Bare ét eksempel på en fin formulering med dyb visdom (fundet med google, da jeg ikke kunne det udenad – og ikke gad finde det i den gigantiske bog:
    “En Boggart er et væsen som skifter form og figur alt efter, hvem den står overfor. En boggart foretrækker at leve i mørke, begrænsede rum, indtil den træder frem foran folk forklædt som deres største og værste frygt, og derfor ved man ikke, hvordan en boggart ser ud i dens naturlige form”

    Den besværgelse der anvendes mod sådan en tingest er én der latterliggør det farlige.. og dermed gør det mindre farligt. Og det er godt at kunne – osse for virkelige mennesker i en moderne verden. Og kan man ikke med magi – kan man prøve med mentalt overskud.

    • Kong Mor 22. september 2013 hos 21:36 #

      Nej – jeg mener bestemt heller ikke de er lavkvalitetsbøger. Men jeg ville tro at man måske havde læst sin HP når man nåede til gymnasiet, og kunne kaste sig over lidt andet også. Det ene udelukker jo ikke det andet.
      Klassikere har i øvrigt ikke noget med indbinding at gøre, efter min mening.

      • overleveren 23. september 2013 hos 04:49 #

        Indbindingen handlede nu mere om bogens alder🙂

        • Kong Mor 23. september 2013 hos 06:11 #

          Nå – nej det synes jeg heller ikke. En spritny bog kan sagtens have det jeg synes der skal til. At man bliver udfordret tankemæssigt. Og i spireret.

  5. Stegemüller 23. september 2013 hos 12:12 #

    Gymnasiet skal jo – blandt meget andet – være almendannende, og til denne almene dannelse hører efter min mening det at man læser nogle klassikere, og stifter bekendtskab med en lang række af forskellige forfattere, som man måske ikke selv ville finde frem til.

    Da jeg gik på studenterkursus (toårigt men med samme eksamener) fik vi en bred introduktion til klassikerne, og vi skulle også læse en del af dem. Jeg syntes, det var spændende, og ind i mellem også lidt anstrengende. Der er nogle af bøgerne, jeg gerne vil læse igen, fx Lykke Per af Pontoppidan, men jeg er ikke længere i stand til at lave de analyser af bogen, som vi skulle på studenterkurset. Jeg har simpelthen glemt, hvordan det var, man skulle gøre det.

    • Kong Mor 23. september 2013 hos 21:00 #

      Det er jo det jeg mener – man skal være lidt alsidig og ikke blive hængende i HP.
      Lykke-Per er nok den bog jeg har brudt mig mindst om. Et dovent og ufortagsomt menneske uden energi. Han drev mig til vanvid.🙂
      Men det havde jeg aldrig haft en mening om hvis ikke jeg havde læst den!

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: