Hvad så bagefter?

23 Sep

Med fire børn på henholdsvis 18, 16, 14 og snart 12 år, er vores familieboble snart på nippet til at briste. Divaen rammer sin studentereksamen i maj og Zorronaldo følger efter om et par år.

Oftere og oftere sker det at vi sidder ved aftensmaden med bare et eller to børn. Det har jeg nævnt flere gange før, intet nyt under solen der.

Men hvad gør man lige?

Hvordan flytter man ind i sin nye tilværelse som mor – for mor er man jo altid – til ikke hjemmeboende børn?

Jeg har tilbragt de sidste 18 år af mit liv med at være mor på første række. Til en masse børn. Huset har været fuld af larm og ballade. Mennesker overalt og aldrig helt stille ret længe ad gangen.

Efterhånden som de flytter ud og væk, så skal man også vænne sig til en ny slags familie. Et nyt liv.

Og jeg må indrømme jeg gruer for det. Jeg kommer til at savne dem helt afsindigt!

Jeg elsker mine børn. Det falder for banalitetsgrænsen, men det gør jeg. Med hud og hår. Det er mine absolutte yndlingsmennesker. Og så skal jeg pludselig til at vænne mig til en hverdag uden dem.

Desværre.

Der er sikkert en mængde ting man kan foretage sig uden hjemmeboende børn. For slet ikke at tale om hvor billigt det bliver når man skal købe ind. Men i det store hele tror jeg det er ligeså vigtigt at forberede sig på den nye status som midaldrende ægtepar

Ej, men ER det ikke forfærdeligt?

Her er jeg stadig midt i livet som en vældig ung mor til fire hjemmeboende børn, og lige om et øjeblik er jeg en midaldrende kone på vej mod efterløn.

Nå, efterlønnen findes nok slet ikke om 23 år når jeg er ved at være klar til den, så den behøver jeg ikke bekymre mig om.

Men det andet.

Det med at man skal finde sig tilrette i en ny hverdag.

Denne her “Mor-til-mindre-børn-hverdag” har jo nærmest varet i halvdelen af mit liv. Men jeg skal til at tage et kvantespring af helt andre dimensioner end “sidste blebarn” og “sidste børnehavebarn”. Nu er det snart “sidste folkeskolebarn”.

Og jeg ved godt at Ellen – sidste gang jeg jamrede – sagde at nu begynder “første-epoken”. Men i mellemtiden? Indtil den første “første-epoke”. Hvordan finder man ud af at være mor på afstandsmåden?

Jeg er såmænd ikke så meget i tvivl om hvorvidt Firkløveret vil klare det, for det vil de. De er stærke og fornuftige mennesker, som i øvrigt er fantastisk godt opdraget!

Det er mere mig selv, jeg er nervøs for.

Tænk nu hvis jeg af bare kedsomhed kaster mig over herreløse katte eller ryatæpper?

Jeg, som ikke kan fordrage katte. Eller ryatæpper for den sags skyld.

Dette hjertesuk er muligvis fremkaldt efter en weekend med mere eller mindre kun et barn hjemme.

Divaen er taget til Madrid, Zorronaldo har tilbragt weekenden hos den yndige, med fødselsdag og familiefremvisning. Prinsessen har været i byen og sammen med Astrid, så der var kun Gårdmanden tilbage, og han endte vist med at være en anelse træt af at være det absolutte midtpunkt.

Gad vide om vi skulle få en efternøler?

Og så igen, da jeg var i føtex i fredags, var der en mor med to små børn. En 18-20 mdr. gammel tut sad i indkøbsvognen og en anden tut på omkring de fire, kastede sig rundt på gulvet iført lyserødt og skrålede hysterisk. Hun var uden tvivl træt og udmattet efter en lang uge, og hun endte med at sætte sig på en hylde med dåsemajs. Jeg havde meget ondt af både moren og af pigen, for det var helt tydeligt at de bare ikke orkede mere.

Jeg kiggede på min 18 årige og blev pludselig meget glad for at jeg kun har børn med tocifret alder.

Denne glæde fortog sig dog noget, da jeg senere på aftenen blev nødt til at agere chauffør for  Prinsessen. Hun var noget misfornøjet med at hun skulle hjem, men var træt efter en hyggelig aften med kammeraterne, som dog havde udviklet sig til noget med en del flere promiller end hvad tilladt er, for børn under 16. Og det syntes jeg var knapt så hyggeligt.

Vil i den forbindelse gerne nedkalde en fatwa over den Aldi og den Spar som ville sælge alkohol til unge uden ID.

Så nej, jeg skal ikke have en efternøler, jeg skal bare have tiden til at gå indtil jeg bliver bedstemor.

26 kommentarer to “Hvad så bagefter?”

  1. IngeInge 23. september 2013 hos 06:51 #

    .. og rollen som bedstemor kan du godt glæde dig til, det er stort, godt og sjovt..🙂

    • Kong Mor 23. september 2013 hos 20:46 #

      Ja – det er jeg sikker på – men.. i mellemtiden..

  2. Koh-I-Noor (Bettina) 23. september 2013 hos 07:10 #

    Du kan såmænd godt være bedstemor, inden den yngste er flyttet hjemmefra. Men skal livet kun handle om børn? Forhåbentlig ikke.
    Hvis vi har opdraget vore børn godt – og det har vi jo – så har vi opdraget dem til ikke at være afhængige af os, men i stedet være selvstændige og have mod på at kaste sig ud i livet. Jeg synes, det er rigtig spændende at følge mine guldklumpers fortsatte udvikling – uden mig. Eller rettere med mig i en anden rolle nu. Og jeg nyder virkelig min frihed til at gøre hvad jeg vil, når jeg vil, eller lade være hvis ikke jeg vil.🙂

    • Kong Mor 23. september 2013 hos 20:48 #

      Det kan jeg sikkert sagtens blive. Selvom der er jo ikke så stor forskel på ældste og yngste.
      Nej det skal vel ikke kun handle om børn. Men Det har alting jo handlet om de sidste 18 år – det er længe og jeg ved ikke om jeg kan finde ud af andet. Jeg skal til at lære igen.
      Du har helt ret – det er som sagt heller ikke mit afkom jeg er bekymret for. Det er min rolle i det hele – om jeg kan finde den.

  3. Susanne 23. september 2013 hos 07:11 #

    Jeg ved da lige, hvad du mener🙂 Ældste er på højskole. Helt ovre i Nordjylland, mellemste er lige kørt til stationen. En hel uges studietur i London. Det efterlader os med yngste, der for øvrigt forlader os et par aftener i denne uge. Så kan vi sidde i vores kæmpe hjørnesofa. Sådan lidt i den ene ende. Far, mor og hund.

    • Kong Mor 23. september 2013 hos 20:49 #

      🙂
      Jeg tror det er den der forsmag man får – længe inden det helt er aktuelt. Så sidder man der og glor.🙂 Far, mor og hund.

  4. Solveig Damgaard 23. september 2013 hos 08:22 #

    Helt tilfældigt kom jeg indenom her og blev draget af din overskrift. “Hvad så bagefter”? Ja så begynder DIT liv. Du er endda så heldig med 4 børn, at overgangen bliver glidende. Mit eneste barn lagde ud med som 17-årig (for 18 år siden) at tage på 8 måneders praktikophold langt nede i Tyskland. Det gør ondt i nogen tid, men pludselig opdager man sig selv og sin nyvundne frihed, og så begynder et nyt liv. Held og lykke.
    De bedste hilsner Solveig

    • Kong Mor 23. september 2013 hos 20:51 #

      Ja mit liv. Men hvad skal jeg fylde det med? Uden at gå i stå og kaste mig over katte🙂
      Det var ellers en voldsom start som mor-uden-hjemmeboende børn du lagde ud med – ja jeg er glad for der er 4 – så går der lidt tid før de alle er væk.
      Velkommen til i hvert fald – dejligt med en kommentar!

  5. Lene 23. september 2013 hos 09:31 #

    Og jeg blev inspireret af dig til at skrive om noget, der fylder lige for tiden, her fem år efter at de begge flyttede hjemmefra🙂

    • Kong Mor 23. september 2013 hos 20:51 #

      Det må jeg over og se på🙂

  6. Ellen 23. september 2013 hos 09:32 #

    Du skal bare lade være med at tænke så meget over det … i dit tilfælde kommer det jo lidt ad gangen, så omskiftet vil ikke blive så brat.
    Man tænker altid på sine børn, og man elsker dem no matter what, men derfor kan man jo godt leve sit eget, dejlige tosomhedsliv med den mand, man jo også elsker.
    Som en anden sagde, er der en pæn chance for, at du allerede er blevet bedstemor, inden den sidste er flyttet hjemmefra, så du når aldrig at opdage, hvordan det er ikke at have børn 
    I øvrigt, skulle jeg hilse og sige fra mig selv, at det er aldeles skønt at kunne gøre, lige præcis hvad man har lyst til, hvornår man har lyst til det. Barnet er altid i tankerne, men samme barn har sit eget lykkelige liv, så hun behøver ikke at følges rent fysisk med sin mor mere.
    Du er jo ikke bekymret for deres ballast; den er totalt i orden, så glæd dig roligt til din tredje alder, og kryds broen, når du kommer til den🙂

    • Kong Mor 23. september 2013 hos 20:53 #

      Jeg synes bare det fylder. Lige i disse dage netop hvor alt andet bare er noget møg.
      Jeg er sikker på man finder sig til rette i sit nye liv, men det virker bare lidt skræmmende. Jeg kan nemlig så godt lide at være hvor jeg er nu.

  7. Susanne 23. september 2013 hos 10:16 #

    Åh glæd dig bare lidt, du vænner dig til det og kommer til at nyde stilheden og at du har tid til at gøre hvad du har lyst til.
    mine 2 flyttede begge til Danmark efter 6 år i Indien og ja det var hårdt og huset var tomt, men jeg arbejdede med at se det positive i situationen og nyde friheden. Og nu 5 år senere hvor den ældste er kommet tilbage til Indien og bor hos os indtil han finder job og lejlighed, ja så gider vi ikke altid skulle dele Tv og internet med ham.
    ( Men det er nu ganske hyggeligt at have ham her)

    • Kong Mor 23. september 2013 hos 20:55 #

      Det lyder så nemt når I snakker om det. Og det er nok rigtigt. Er det allerede 5 år siden? Det er jo vildt som tiden flyver.

  8. kongemoderen 23. september 2013 hos 10:32 #

    du skal bare nyde livet lidt når den tid kommer! Og glæde dig over at kunne tage ud at rejse og have tid til dig selv… ellers kan du jo gøre ligesom din mor og tage en uddannelse mere!! Og så glæde dig til at blive bedstemor… det er bare SÅ godt!

    • Kong Mor 23. september 2013 hos 20:56 #

      Tja. det var en mulighed. Der er nok af ideer!

  9. Stegemüller 23. september 2013 hos 11:57 #

    Hej Kong Mor

    Jeg bliver helt glad for at se indlæg fra dig igen. I lang tid har jeg fået et billede af din forstuvede fod, når jeg klikkede ind på dit feed. Jeg ved ikke, hvad der kan have været galt, men det glæder mig at se dig i blogland igen, og jeg har nu tilføjet et nyt feed til dig.

    Det må være spændende at gå tiden uden hjemmeboende børn i møde. Der åbner sig muligheder for at starte på et helt nyt liv, som du kan designe efter dine egne lyster. Det er sikkert også svært, når man har været mor i halvdelen af sit liv. Jeg tror dog, at der vil være langt til de herreløse katte og ryatæpperne hos dig.

    • Kong Mor 23. september 2013 hos 20:58 #

      Jeg har såmænd været her længe!🙂
      Den anden findes endnu – men jeg kan ikke finde tiden til at fjerne alle reklamerne og få det hele læsset over på mit eget domæne.
      Spændende er det sikkert. Men skræmmende når det er så ukendt.
      Og jeg håber inderligt du har ret mht katte og ryatæpper!

  10. Rejen 23. september 2013 hos 17:08 #

    Gu’ er det svært når de flytter hjemmefra, men det giver også en anden frihed, selvom der er mange ting ved at have børn hjemme man kommer til at savne. Og vi var jo så heldige at blive bedsteforældre hurtigt efter at Josefine var flyttet hjemmefra, men jeg kan godt huske følelsen af forladthed og at man nu skulle til at finde en ny rolle.

    • Kong Mor 23. september 2013 hos 21:02 #

      Det er den der rolle man skal have til at passe på sig selv!
      Det er så mærkeligt og anderledes. Men nu er de jo ikke flyttet endnu. Jeg tænker bare meget på det.

  11. Bente 23. september 2013 hos 22:28 #

    Du rammer lige ind i mit tankeunivers! Jeg kan ikke huske, hvad jeg godt ku’ li’, at foretage mig dengang “før” børn! Har også tanker om hobbies a la rya etc. De fleste begynder at spille golf, men det ligger ikke lige for, her hos mig. Gider du poste igen, når du har din slagplan klar? Så snupper jeg lidt af den🙂 imens spiller vi et spil wordfeud eller to.

    • Kong Mor 24. september 2013 hos 21:15 #

      Nej det er det. man glemmer før-livet. Fuldstændigt.
      Skal nok poste planen når jeg finder den.🙂

  12. overleveren 24. september 2013 hos 05:16 #

    Som selvvalgt barnløs er det naturligvis lidt svært at sætte sig ind i at tilværelsen uden børn kan være så skræmmende, men mon ikke overgangen fra “børne flytter hjemmefra” til “børnebørnene skal passes” bliver til at overskue mht længden.

    Jeg har ingen ideer til aktiviteter og samtaleemner når de ikke længere skal handle om børnene.. men tror egentlig at de ikke kommer til at skifte nævneværdigt – nu er det bare ikke jeres fire børn der er centrum – men fire unge->voksne skønne mennesker som stadig vil fylde jeres liv og tid..

    • Kong Mor 24. september 2013 hos 21:17 #

      Nej det forstår jeg godt. Det bliver sikkert til at overskue. Og ja det kommer sikkert også til at dreje sig om dem – på en eller anden måde – men skal det det?

  13. kvindemor 24. september 2013 hos 11:01 #

    Hej Kong mor – lige en tanke fra en ukendt læser hos dig:
    Jeg har heldigvis endnu 10 år dertil, men problemet er alligevel aktuelt.
    Jeg læser imellem linjerne, at det ikke “kun” er hvad du nu kan fylde dagen med udover trille tommelfingre, katte eller ryatæpper – men vel ligeså: Hvad er kvinde når hun ikke er mor, oprydder, organisator, taxachauff¢r, opdrager, kramme-deler osv? Hvilken selvforståelse, mærke, identitet må vi klistre på os selv? Hvad interesserer os egentlig udover b¢rn, hvem er vi?
    Tja… det er en ny spændende livsrejse…
    Jeg forestiller mig det lidt som at stige ned i en flod – det er dælme koldt og vådt når man starter, men så lader man sig flyde og man kommer afsted🙂
    Håber at du også skriver om det🙂
    Hilsen Solvejg / Kvindemor

    • Kong Mor 24. september 2013 hos 21:20 #

      Velkommen Solvejg!! Dejligt med nye øjne!
      Du slår hovedet på sømmet og indlægget er skam på vej på vej – men det kræver mod og overvejelse – kommer snart!
      Er vild med dit billede på floden!
      Meget symbolsk!

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: