Redefinering af sig selv

26 Sep

Som jeg ser der, så handler det måske i højere grad om at redefinere sig selv som menneske, efter ens børn er flyttet hjemmefra.

Tag endelig ikke fejl, jeg mener ikke at man behøver at have børn for at have en identitet, eller for at kunne blive defineret som menneske, men mit udgangspunkt er jo at jeg har børn, og jeg skal finde mig selv i en anden rolle, når disse mine børn flytter hjemmefra engang når de er 35.

Så det er en nyopdagelse og nyopfindelse af sig selv jeg skal ud i, efter min status som mor til hjemmeboende børn, ændrer sig til mor med ikke hjemmeboende børn.

Det er lidt som da jeg blev 30.

Ja. Totalt til grin, men jeg fik dyb, dyb krise over at blive 30. Jeg var sur i 4 måneder. Jeg gik og forestillede mig at nu var mit liv slut, jeg skulle ikke have flere børn og.

Og hvad så? Hvad skullle der så ske? Hvad i alverden skulle jeg få tiden til at gå med resten af mit liv?

Jeg sagde jo det var til grin. Men da jeg fik mit første barn op på maven, fik jeg som et lyn fra en klar himmel en fornemmelse af at: “Nååå, det var DET der var meningen med hele mit liv, nemlig at få børn”

Så jeg forudså mit eget liv – efter 30 – ville være en lang gold og øde ørken. For hvad skulle jeg nu tage mig til når jeg havde fået børn?

Jeg skyndte mig så at få én til.. og endte med at få fire børn på seks år.

Men alligevel, nu hvor de, lige om lidt er flyttet hjemmefra, så ville det være praktisk at jeg fik genopfundet mig selv.

Og da jeg er meget lidt begejstret for katte, og ryatæpper, må jeg nok hellere finde på noget en anelse mere realistisk.

Når nu jeg ikke skal være kokkepige, rengøringskone, chauffør, livsstilscoach, sjælesørger og støttepædagog og andet godt, for fire børn, så skal jeg finde ud af en anden mening med mig.

Ikke at jeg ikke har været helt og aldeles mig de sidste 18 år, for det har jeg bestemt været – bare spørg mine børn – det er ikke som om jeg har sat mit eget liv på pause mens jeg har taget mig af børn, men meget af mit liv har kredset om de her børn og det at være deres mor.

Nu er jeg ikke af den slags som ude i mit levende liv kun kan tale om mine børn – eller det håber jeg da ikke jeg er set med andres øjne – jeg kan sagtens finde dybde og interesse i ting som ikke nødvendigvis omhandler mine børn. Jeg levede trods alt til jeg var 25 uden dem.

Men – som Bente skrev i en kommentar – jeg kan ikke huske hvad jeg fik tiden til at gå med før. Jo brudstykker af den, men ikke al min tid.

Jeg tror nok mest jeg gik rundt og ventede. Ventede på noget andet og mere. Som så kom i form af børn.

Det vigtigste er nok at man stadig kan respektere sig selv nok til at få en ny definition af hvem man er, uden at skulle være en hel masse for andre. Eller for de der børn som man nok – heldigvis – aldrig kan give helt slip på.

Men det ene må ikke udelukke det andet. Jeg bliver ked af det på veninders vegne, når de kan berette om bedsteforældre der har så travlt med at redefinere sig selv, at de glemmer at de også stadig er både forældre og bedsteforældre.

Jeg synes det er så enormt vigtigt, især i vores tid hvor alle bor hver for sig og alle generationerne nærmest bliver holdt hermetisk adskilt fra hinanden, at børn får tid med deres bedsteforældre.

De unge bor sammen på kollegier, familierne bor helt for sig selv, og de gamle bor enten alene eller på plejehjem. Der er ikke så mange muligheder for at lære af hinanden, så jeg synes det er endnu mere vigtigt at man holder sammen på tværs af aldre.

Så ja, jeg skal have fundet en ny mig.

Som ny og moderne ryatæppeopfinder?

7 kommentarer to “Redefinering af sig selv”

  1. kongemoderen 26. september 2013 hos 10:38 #

    Ja – det er jo præcis det, det er! at redefinere sig selv, når livet tager de der kvantespring. Og det tager lidt tid at finde ind til sig selv igen…Men jeg ved at du har så meget i dig, så det skal du nok klare.:)
    men faktisk bliver det ikke sidste gang, tror jeg, for det sker i virkeligheden flere gange i livet.. f.eks. også når man går på pension! det gode er at hver gang man tager de spring, så bliver man stærkere og finder frem til det, som i virkeligheden er MIG!… også selvom man aldrig rigtig bliver færdig med det!

  2. Stegemüller 26. september 2013 hos 10:57 #

    Jeg har ikke selv børn, så jeg taler måske lidt som de blinde om farverne; men jeg forestiller mig, at det er en kæmpemæssig proces, at gå fra at være i alle mor-rollerne til at være sig selv og kunne gøre det man har lyst til, og hvornår man nu engang vil gøre det. Du får det lidt i etaper, fordi der er et par år mellem børnene. Godt det ikke er dem alle, der smutter på en gang.

    Det er sikkert svært at redefinere sig selv, men jeg tror også, det er sundt at gøre det ind imellem, for sådan bliver man klogere på sig selv.

  3. Marianne Kruse 26. september 2013 hos 12:50 #

    Jeg bliver altså nødt til at sige til dig at man ALDRIG bliver færdig med at være mor.🙂 Så den rolle skal du ikke afskrive. Der går en del år, inden din yngste rigtig forlader reden, og de har det også med at komme retur en gang imellem. Så flytter de sammen med med en ven, en kæreste. Så finder de ud af at det ikke fungerer og flytter hjem igen. Eller de tager på backpacking og kommer hjem og er blevet skønne selvstændige unge mennesker, som dog stadig har brug for at komme hjem og hælde sig til forældrenes skuldre. Du vil skulle være der for dem i rigtig mange år endnu – du får blot mere tid til dig selv.🙂 Det skal du nyde.

    Kærlig hilsen fra en mor til to på 34 og 37.

  4. Hanne 26. september 2013 hos 14:43 #

    Tro endelig ikke at du bliver fri for at være kokkepige, rengøringskone, chauffør, livsstilscoach, sjælesørger og støttepædagog selvom børnene flytter hjemmefra.🙂
    Og som Marianne skriver så vil du jo altid være mor. Desuden kan du glæde dig til at blive mormor og farmor på et tidspunkt.

  5. Ellen 26. september 2013 hos 15:14 #

    Marianne skrev det så godt. Man er MOR for livet.
    Jeg var også min fars lille pige, lige til han døde som 90-årig – og jeg var 57!
    Men man er naturligvis ikke fuldtidsmor, og det med at redefinere kommer vist nærmest af sig selv🙂

  6. kvindemor 26. september 2013 hos 22:48 #

    Jo vi er godt nok mor for livet, men med forskellige opgaver og deltidsbeskæftigelsen for¢ges….
    Jeg ser, at jeg er ved at udhviske min overgang: jeg får ikke endnu et barn – men tænker over at k¢be hund— er min beskæftigelse og ny identit dermed sikret?
    Jeg kommer til at tænke på, om vi da egentlig hænger vores identitet op på hvad vi ejer og hvad vi laver – eller om det drejer sig om noget andet inderst inde og dybest set i lommebogsfilosofien…
    Du beskrev det jo så godt, da du mærkede dit f¢rste barn…
    Det drejer sig vel mere om, om vi kan lide at være dér, hvor vi er…????

  7. helleq 18. november 2013 hos 12:26 #

    Man skal ikke redefinere sig selv, og min erfaring som mor til indtil videre to fraflytte børn er, at man gradvist får andre elementer ind i sit liv. Jeg begyndte f.eks at træne lidt mere, after den første fløj fra reden, og nu NYDER jeg faktisk de dage,hvor datteren er hos kæresten og hvor vi er tosomme og kan putte sammen i sofaen uden at have børnene.

    Man vænner sig hurtigt til at nyde roen. Og som det nok indirekte står i det ovennævnte, så har man pludseligt tid til at være kærester igen på fuld skrue, og dét er ikke værst🙂

    Jeg troede helle ikke for fire år siden, at jeg ville kunne finde ud af det, når børnene begyndte at dryppe hjemmefra, men sandheden er, at de nok savner det gamle hjemmeliv mere end jeg gør….. For jeg har jo stadigt både min mand og den sidste hjemme. OG jeg lægger 117 % ALT andet fra mig, når de alle tropper op og er sammen med os hver onsdag – og ofte også en dag i weekenden🙂

    Så bare tag det som det kommer og bliv ved med at mærke efter hvad du har lyst til🙂

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: