Ikke vranten mere.

17 Oct

Tiden går og min vrantne teenager er væk.

Eller nej, han er her jo heldigvis stadigvæk, men han er ikke vranten længere. Han er bare kommet hel ud på den anden side og er blevet til et helt almindeligt og omgængeligt menneske.

Hans ophold på en folkeskole er nemt. Vist nok også for nemt. Men skidt med det. Han fortjener at have det lidt nemt efter tre år ved fronten.

Han skøjter igennem det hele, med fine karakterer og lyst til at lære. Heldigvis er der et par enkelte lærere der har forstået at Zorronaldo kan meget mere, og de provokerer ham så godt de kan.

Denne provokation er dog lidt svær at føre ud i livet når man står overfor en dreng der ikke kan lide at læse. Han har altid syntes det var spild af tid at læse fiktion, og selv biografier – også selvbiografier – kan få ham til at se rødt: ”Hvorfor skal jeg sidde og læse om andres liv?”

I mange år har vi – nok mest mig – forsøgt at finde den magiske bog der ville tænde for hans læselyst. Jeg har ledt fortvivlet, han var lidt mere ligeglad, for at finde denne bog, og vi har været vidt omkring.

Han orker ikke alle de ord. Ævlen løs om unødvendige ting. Men han gider jo heller ikke høre mig snakke stolpe op og stolpe ned om dette og hint. Fair nok.

Han spurgte mig så hvem den klogeste dansker var.

Da jeg missede uforstående med øjnene og mumlede ”Øhhh, Niels Bohr?” svarede han: ”Nej sådan ligesom Victor Hugo”

Nu skal det lige siges at Victor Hugo er den franskmand der siges at kunne flest ord. Som smider om sig med tre synonymer ad gangen. Og han er meget svær at læse.

Men jeg forstod godt hvor han ville hen, og så kunne jeg bedre komme med mit andet svar: ”Nå sådan, ej men så er det nok Kierkegaard.. Men jeg er heller ikke sikker på at du ville kunne finde ud af at læse ham. For han er svær.”

Han var ligeglad, han ville blot gerne lære nogle nye ord. Nogle svære ord. For at lære noget.

Og så faldt det mig ind: når man skærer læsning ud i ord… Så har man et digt.

Sådan cirka.

Og selvom jeg aldrig i min vildeste fantasi havde forestillet mig det, kan min søn nu fra tid til anden beses i byen, iført diverse digtsamlinger.

Han fik nemlig stukket nogle digtsamlinger og nogle filosofiske værker i hånden – da jeg ikke har ret meget Kierkegaard – og lige nu ligger Helmut Friis så på hans natbord.

Ja naturligvis ikke i egen høje person, for det er meget lille bord, men hans ord ligger der.

Og nogen læser.. og lærer.

Spejlæg i brød.. Morgenmad til yndlingsbørn.

At han skulle gå i gang med digte, det havde jeg ikke lige set komme, men skønt er det, og så gør han det endda med glæde!

12 kommentarer to “Ikke vranten mere.”

  1. Helle 17. oktober 2013 hos 10:40 #

    Måske kunne ham her den 18-årige debutant interessere din søn?
    KH Helle

    http://politiken.dk/debat/ECE2095547/digter-jeg-er-fucking-vred-paa-mine-foraeldres-generation/

    • Kong Mor 20. oktober 2013 hos 21:48 #

      Jeg har godt læst om ham – og vi har snakket om hans synspunkt – det kunne sagtens være at han også var noget der ville falde i Zorronaldos smag.

  2. Rasmine 17. oktober 2013 hos 12:40 #

    Jeg synes, det lyder, som om du har en særdeles kvalitetsbevidst søn, og det kan man kun ønske til lykke med🙂

    • Kong Mor 20. oktober 2013 hos 21:48 #

      Tak! Jeg er stadig selv i chok!🙂

  3. Stegemüller 17. oktober 2013 hos 14:26 #

    Fantastisk historie – tænk at begynde læsningen med digte. Selv synes jeg, at digte er svære, fordi de åbenbart kræver en større abstraktionsevne, end jeg er i besiddelse af.

    Som Helle tænkte jeg også på den 18-årige debutant til din søn.

    • Kong Mor 20. oktober 2013 hos 21:49 #

      Det undrer mig at det ikke er faldet mig ind at prøve før nu..
      Når nu han ikke orker de mange ord.

  4. Kisser 17. oktober 2013 hos 14:56 #

    Jeg kender en svensker, som har boet mange år i London, og som nu bor her i min by, også kunne den ret, du viser på dit billede, og han kaldte den
    HUL I MIDTEN.
    Skønt navn til en lille aperitif til ganen🙂
    Sejt, at din søn læser digte.

    • Kong Mor 20. oktober 2013 hos 21:50 #

      Hul i midten – ja SKØNT navn🙂
      Og ja – meget sejt. Og overraskende!

  5. Ellen 17. oktober 2013 hos 16:41 #

    Næh, den havde jeg nok heller ikke set komme: Fra vranten teenager til poet in spe. Herligt at læse og spændende at se, hvad det kan føre til.

    • Kong Mor 20. oktober 2013 hos 21:50 #

      Nej vel? Når det nu er ham..
      Holder lige pt vejret og ser hvor langt det rækker!

  6. fiberfryd 18. oktober 2013 hos 01:36 #

    Jamen det er jo det digte kan. Sige noget væsentligt med få ord, uden en masse fyld og snak og gerne på en sproglig elegant og finurlig måde. Så det passer jo perfekt til ham🙂

    • Kong Mor 20. oktober 2013 hos 21:51 #

      Ja lige præcis! Og så tosset at jeg ikke så det før🙂

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: