Heldet følger de tossede.

30 Oct

Eller også er der bare noget om liljen på marken.

Først et job og nu dette.

Der må være noget om det.

Hvorom alting er, vi fik et vældigt officielt udseende brev fra Frankrig. Nærmere betegnet, skat.fr.

Det franske skattekontor kunne meddele os at vi havde betalt for meget i skat for sidste år, og at vi kunne få penge tilbage.

Vedlagt lå en check.

Den tog Lise sig meget kærligt af, hvorpå First Man og jeg blev enige om at denne check skulle omsættes i en ny kogeplade. Vi rumsterede en tid på nettet men da det var over vores sengetid blev vi enige om at vente til weekenden! De to resterende – hvoraf den ene også var begyndt at blinke – kunne nok holde til lørdag.

Lørdag formiddag gik jeg en tur i forskellige hårde hvidevarer (sindssyg betegnelse i øvrigt) og med de på internettet florerende priser in mente, turde jeg godt bevæge mig ind i de store butikker i staden.

Ulrik som har solgt alt det andet lir vi har købt mellem år og dag afstemte prisen på den kogeplade der passede i hullet på min stenbordplade, med den franske skattecheck og jeg tjente faktisk et sted mellem 1000 og 3999 kr. på den handel ifølge diverse pricerunner og lignende sider.

Og nu har jeg en helt ny kogeplade!

Som blev indviet i søndags, med pandekageorgie ganske som vanligt!

10 kommentarer to “Heldet følger de tossede.”

  1. Rejen 30. oktober 2013 hos 09:59 #

    Stort tillykke med ny kogeplade, uhm pandekager det er bare mums ;-D

    • Kong Mor 10. november 2013 hos 23:18 #

      Ja – det var godt😀

  2. Fruen i Midten 30. oktober 2013 hos 12:35 #

    Og så sagde vi bare, at det vil fortsætte i samme dur herfra🙂

    • Kong Mor 10. november 2013 hos 23:19 #

      Ja – det siger vi! Den er jeg med på!

  3. Lene 30. oktober 2013 hos 19:35 #

    Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget…… eller hvordan man lige skal udtrykke jeres held i uheld/et eller andet smart udtryk 😀 Kæmpe stort tillykke med checken, som blev omsat i nye kogeplader🙂

  4. Stegemüller 30. oktober 2013 hos 23:33 #

    Det bliver da bedre og bedre hos jer. En skattecheck er en herlig ting. Tillykke med det gode køb.

    • Kong Mor 10. november 2013 hos 23:19 #

      Det synes jeg jo også!🙂 Så kan vi spare op til køleskab😉

  5. Ellen 31. oktober 2013 hos 21:02 #

    Når man tænker på, hvor sort det så ud for ganske kort tid siden, må jeg sige, at det hurtigt har vendt fra superdårligt til det temmelig meget bedre – og hvor det dog glæder mig på jeres vegne. Det andet havde I overhovedet ikke fortjent.

    • Kong Mor 10. november 2013 hos 23:20 #

      Ja – verden er noget underligt noget!🙂
      Nej det synes jeg jo heller ikke – men sådan er der så meget.

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: