Ø

12 Nov

Det kan vel ikke undre nogen at jeg er varm fortaler for Øer. Danske øer. Bosat på en, omgivet af mange, øer fylder meget i min verden.

Derfor kan visse selvbestaltede eksperters tåbelige udtalelser virkeligt få mig i dårligt humør.

At man er forsker og dermed pr. definition klog (?!!) benægter jeg ikke, men måske er en forsker i lokalplanlægning ikke så interesseret i mennesker generelt, og fokuserer muligvis udelukkende på ud- og afvikling af landsbyer, for at gøre Danmark til en rentabel forretning.

Det er sikkert ikke rentabelt at have folk til at bo på en lille ø.

Men dermed ikke ensbetydende med at de skal flytte?

Jeg var så uheldig at høre forskernes – eller i hvert fald en af dem – udtalelser om hvorvidt det kunne betale sig at bo på landet.

Et af hans – mange og dårlige – argumenter for at folk ikke skulle bo på en ø, var at der ved gud ikke kunne være ret spændende at bo hele året.

Undskyld mig, men skal vi absolut alle sammen moses sammen i byer med mere end 100.000 indbyggere for at det er rentabelt?

Og resten af Danmark skal lukkes af og åbnes til sommeren – ikke ulig en forlystelsespark – så alle de stressede byboer kan se hvordan en levende ko ser ud.

Men hvad med os som faktisk gerne vil bo på væk fra større byer, på landet subsidiært på en ø?

Nu er det vel ikke sådan at vi skal til at have kinesiske tilstande i Andedammen?

Sådan at al jord tilhører staten og hvis de vælger at bruge den matrikel min mølle står på, så må jeg smutte. Er det derhen denne forsker vil?

Hvis han ikke kan få ind i sit indskrænkede hoved at der findes mennesker der gerne vil bo på en lille ø, på landet, i udkanten hele året, så må det være hans problem, ikke et større fælles problem som skal hældes ud over andre sagesløse mennesker, som Jensen spreder gylle.

Det er sikkert mere komplekst end som så, men en enkelt mands udtalelser om at “der jo ikke kunne være så sjovt at bo hele året” fremkaldte denne sure bøvs.

Og så regner det også.

10 kommentarer to “Ø”

  1. Den Gamle Krage 12. november 2013 hos 16:58 #

    Forsøget med af affolke alt fjerntliggende er gjort i Grønland for allerede rigtig mange år siden.
    Med resultater der kalder på MEGET eftertanke.
    Jeg er fuldstændig enig med dig. Efter at have boet (i storby) i Grønland et antal år, skal jeg personlig ikke nyde noget af at bo på en ø. Klarer mig med at bo på landet, derude hvor kragerne har brug for madpakkeservice for at klare den.

    Bo i by? NEJ TAK!
    Jeg er vokset op i bymiljø, det må være nok.

    • Kong Mor 12. november 2013 hos 22:16 #

      Det tænkte jeg slet ikke på, men det har du da ret i.
      Og det var nok ikke nogen god ide at affolke bygderne.

      Men jeg kan også godt lide byer – jeg er ikke hverken shoppe eller trafik forskrækket – jeg har bare lige nu mest lyst til at bo på landet.

  2. Ellen 12. november 2013 hos 19:43 #

    Man kan da aldrig skære alle over én kam – heller ikke ‘kloge’ forskere … man er nødt til at veje for og imod og undlade at komme med mere end én vinkel på historien.
    Jeg så ikke det, du nævner her, men jeg så noget fra Ærø og kan sagtens se problemet i, at der fx ikke er muligheder for gymnasiale uddannelser, således at de unge er nødt til at flytte hjemmefra som MEGET unge: 15 år.
    Jeg synes, det ville være meget mere i orden, hvis ‘nogen’ fandt på en måde at få folk tilbage til øerne, på landet, i randområderne, for du har helt ret i, at det bestemt ikke dur, at alle skal bo i byerne!

    • Kong Mor 12. november 2013 hos 22:14 #

      Det var noget jeg hørte i en tidlig morgenradio – nu da jeg ikke kan høre mine lydbøger – og jeg var lige ved at køre forkert.
      Det ER noget rod at unge på 15 skal flytte hjemmefra fordi der ikke er noget gymnasium. Der burde være et gymnasium på Ærø!
      Jeg synes bare ikke nogen skulle bestemme hvor vi skal bosætte os.

  3. overleveren 13. november 2013 hos 06:31 #

    Tror den pågældende forsker har slugt alt for mange bøger om stordriftsfordele og glemt alt om “small is beautiful”. Dette er faktisk en økonomisk term som er ganske anerkendt som et modsvar til stordrift. Det virker ærligt talt som en ganske unuanceret måde at se tingene på som ren stordrift. Det er noget jeg ville forvente i en samfundsopgave ca 8. klasse.

    Men det er altså stadig indlysende at der er demografiske udfordringer i øerne og deres befolkningsudvikling.

    • Kong Mor 17. november 2013 hos 21:37 #

      Naturligvis er der udfordringer ved alle boformer. Men ligefrem at lukke øerne?? Meget skal man høre😉

  4. Heidi 13. november 2013 hos 11:26 #

    Jeg er også træt af den nogle gange ret unuancerede debat.
    Vi kan (og vil) altså ikke bo i byerne alle sammen, men vi kan godt tænke og handle på, at der er nogle udfordringer ved at bo på landet, i ydrekanten og på øerne. For selvfølgelig er der det og der er bare noget, som er nemmere ved stordrift, men……
    Jeg bor i udkantsdanmark (eller vandkantsdk) ude på en mark med 2-3 km til en asfaltvej af betydning.
    Jeg og min mand har selv valgt, at slå os ned her.
    Vi har fuldtidsjob ude i samfundet begge to og betaler såmænd også topskat begge to.
    Vores unger har ikke i samme grad valgt matriklen til, for de er født her, men ser nu begge glade og velfornøjet ud.
    De passer deres skole, kammerater og sport og jo, de bliver kørt meget frem og tilbage pga. af logistik, men cykler også meget og tager bussen (og går så de 3 km fra busstoppestedet og hjem).

    Jeg elsker at shoppe, elsker en kop latte på en cafe og kommer glad og gerne i biografen/teateret og jo, så skal jeg også ud og køre for de muligheder er ikke lige i baghaven.
    Men jeg elsker også, at rådyrene står i haven og spiser nedfaldsæbler, når jeg sidder og spiser morgenmad på den anden side at vinduet.
    Jeg elsker, når nabo-landmændene om foråret roder og regerer på markerne. Jeg elsker, når den lille kat kommer spurtende op ad markvejen med en territoriehævdende fasanhane i hælene og bl.a derfor bor jeg her……..og jeg vil så gerne blive…….

    • Kong Mor 17. november 2013 hos 21:38 #

      Ja – jeg vil også gerne have mulighed for det hele – men jeg vil ikke flytte. Jeg vil blive her på landet i ro og fred når jeg har fri og så vælge byen til når jeg har lyst til det.

  5. Jytte 26. november 2013 hos 12:11 #

    Så denne på b.dk i dag. Ikke så lystig læsning måske, men en god oversigt for de ø-uvidende: http://www.b.dk/nationalt/se-hvordan-danske-smaaoeer-bliver-affolket

    • Kong Mor 26. november 2013 hos 22:57 #

      Spændende læsning for Ø-u-kundige!

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: