Stolthed, famiglie og stamtavlen.

29 Nov

Som et lyn brød ordene gennem mit hjernemæssige morgenuld. Og jeg blev helt vågen!

Tænk engang, den allerførste dansker, der for mange herrens år siden råbte vagt i gevær over det menneskeskabte klimasvineri, det var min forfader.

Intet mindre.

Han fik endda også en nobelpris. Godt nok ikke for det med klimaet. For det ville ingen tro på. Nej, han fik den fordi han havde fundet ud af noget med muskler og blod og hvorfor bjergbestigere taber sig på toppen af et bjerg. Eller sådan noget.

Men han blev nævnt den morgen – endda i P1 – ikke på grund af muskeliltningshalløjet, men, fordi han dengang åbenbart sagde højt hvad alle ved idag; at vi skal passe på vores jord! Det var da stort! Og jeg sad og blev meget stolt af at være mig.

Nu ved jeg godt at det var ham der fik prisen. Og ikke mig.

Men altså, når det regner på præsten, drypper det på degnen og lige der, da journalisten fortalte en masse om min mormors onkel, så fik jeg utætte tårekanaler, ene og alene fordi det var familie. Eller Famiglia.. På mafiamåden. For tænk engang, for hundrede år siden sad min forfader og var så klog at ingen ville tro ham.

Det er jo også helt sikkert arveligt den slags. At være klog mener jeg.

Vi har endda fået en bette en i vores famiglie som hedder det samme, så man kan godt sige at vi gør vores bedste for at gå videnskaben lidt i bedene!

Nu døde den oprindelige videnskabsmand naturligvis længe før der overhovedet var tænkt på mig, men der er sikkert stadig en lille bitte smule af iltningen i mine muskler, som mine kusiner og mostre, og jeg, har fået fra ham.

Ikke at der er nogen i famiglie der siden har fået en nobelpris, endsige en pris i noget som helst, så vidt jeg ved – selvom Trine har udgivet en bog – men jeg er sikker på at både Katja og Sandra, for slet ikke at tale om Eva og Katherine, lever i håbet om at vi eller vores søde børn bliver ligeså fremsynede som ham, og også ende på listen over de 100 mest betydningsfulde mennesker i Danmark.

Og så har han da været samtaleemne ved familiesammenkomster fra tid til anden, også før han blev klimaguru i P1.

Desuden er det ham som har skrevet vores stamtavle.

Som er indbundet.

Og går tilbage til engang i 1600tallet.

Jo jo, skam!

Som jeg sad der i bilen, i den mørke morgen og snøftede lidt for mig selv, slog det mig at selvom man er død og begravet for længe siden, så er der stadig nogen som skænker forfædre MK (marmødre?) en lille tanke fra tid til anden. For jeg kom straks i tanke om en masse andre fra Famiglie, som jeg selv kan huske. Og som ikke bare er en del af min familiære hukommelse. Men som desværre heller ikke er her mere. Men det er de så lidt alligevel, fordi nogle af os stadig tænker på dem og bliver så stolte at de sidder og snøfter i bilen en tidlig morgen på vej til arbejde.

Og hvad er så moralen i denne beretning?

At jeg ikke er af køkkenopdræt, og det synes jeg nok er værd at tage med!

6 kommentarer to “Stolthed, famiglie og stamtavlen.”

  1. Stegemüller 29. november 2013 hos 18:25 #

    Du rammer jo lige på kornet: Det er så vigtigt at huske dem, der har været der før os. De har beriget vores verden og vores samtid på en måde, vi dårligt nok forstår i dag. Det er faktisk alt dette, der fik mig til at begynde på at slægtsforske. Det har jeg nu gjort i ti år, og jeg tror aldrig, jeg holder op eller bliver færdig med det. Jeg har ganske vist ikke aner, der fik Nobelprisen, men de havde alligevel deres berettigelse. Og når nogen har deres berettigelse, at de også værd at huske på og værd at skrive om.

    • Kong Mor 17. december 2013 hos 09:35 #

      Ja det er vigtigt. Uden dem ville vi ikke være.
      Jeg har ikke haft trang til at forske – fordi mine aner har gjort det før – det er bare at vedligeholde faktisk!

  2. Ellen 29. november 2013 hos 19:13 #

    Nobelprisen – holddaop, hvor flot – det er da i høj grad noget, man kan være rævestolt af – også endnu, flere generationer efter den blev givet🙂

    • Kong Mor 17. december 2013 hos 09:36 #

      Ja ikke? Var også svært stolt! Og er det stadig!🙂

  3. overleveren 30. november 2013 hos 05:24 #

    Nobelpris – det er da noget at være stolt af. Den gør man jo noget for! Meget mere værd end dem (os) der bare fører tilbage til grever, baroner, admiraler og andre forbrydere..

    • Kong Mor 17. december 2013 hos 09:37 #

      Man skal vist være stolt lige meget hvad de har bedrevet. Altså af det positive🙂
      Men jeg er stolt af min nobelprisvindende grandonkel

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: