En aftale til oktober

18 Dec

Da Gårdmand Bjørn blev 12 år for godt to uger siden… Og hvordan skete det lige? Hvordan kunne min lille trold, min lille bamse pludselig løbe fra mig og blive 12 år,  jeg synes lige han var otte. Fem. To. Nyfødt. ?

Næste år er han teenager og så er jeg i den heldige situation at jeg har fire teenagere under samme tag.

Glups.

Nå, det var et sidespring. Min yngste søn er nu 12 år, og han fik noget tøj i fødselsdagsgave som var for småt. Og skulle byttes. Så lørdag begav vi os til Staden.

Foran disken med den ønskede størrelse i hænderne smilede ekspeditricen til ham og spurgte om han var blevet konfirmeret sidste år eller om han skulle til sommer.

Gårdmand Bjørn mumlede lidt genert smilende at det altså først var til næste år.”Nå, men så må du love mig at du kommer herind i oktober og er med til at gå modeshow for at vise at det nye konfirmandtøj frem”

Hun og jeg smilede til hinanden og jeg gik ud med min søn.

Han så undrende ud og spurgte mig, vel ude på gågaden, hvorfor hun havde sagt det.

Jeg svarede at det nok var fordi hun syntes han var en flot fyr, som hun gerne ville have til at gå modeshow til næste år.

Og så flækkede han i det største smil!

“Ej syntes hun at jeg så godt ud?”

Jeg nikkede og han var stille hele vejen hen til bilen, hvor han sagde: “Mor, vil du ikke skrive det ind i din kalender så vi husker det?”

Jeg tvivler nu på at han glemmer det, men nu står der skrevet for oktober 2014 “Gårdmand Bjørn – modeshow”

Og jeg spekulerer stadig på hvor lidt der skal til for at gøre et andet menneske glad.

12 kommentarer to “En aftale til oktober”

  1. Inge 18. december 2013 hos 12:17 #

    Ja der skal ikke så meget til for at glæde, jeg sidder såmænd også og smiler glad på jeres vegne..🙂

    • Kong Mor 9. januar 2014 hos 21:22 #

      Nej der skal nemlig ikke – man bliver bare glad af gode mennesker.

  2. Tove 18. december 2013 hos 19:39 #

    Det er ikke noget han glemmer😉
    ej heller moderen🙂
    men jeg kan godt forstå at du undrer dig over hvor babyen blev af … for jeg har det nøjagtig på samme måde.

    • Kong Mor 9. januar 2014 hos 21:22 #

      Nej vel?😉
      Forstår det godt og dine er endda så store!!

  3. Rejen 18. december 2013 hos 20:44 #

    Selvfølgelig skal en flot fyr gå modeshow, og kan godt forstå han blev glad. ;-D

    • Kong Mor 9. januar 2014 hos 21:21 #

      Ja han skal så! Og når jeg tænker på den lille generte gut han var engang.. det er utroligt!

  4. Stegemüller 18. december 2013 hos 22:33 #

    Superdejlig lille historie. Der er ikke noget at sige til, at han blev glad; jeg sidder såmænd og smiler på jeres vegne.

    • Kong Mor 9. januar 2014 hos 21:20 #

      Tak skal du have🙂 Smil smitter – nu sidder jeg selv og smiler

  5. Ellen 19. december 2013 hos 22:46 #

    I modsætning til den tåbelige læge fra gårsdagens indlæg, vidste denne dame til gengæld lige præcis, hvilke rigtige ord hun skulle sige🙂
    Sød historie – og nej, han glemmer det nok ikke, den lille, store fyr.
    Jeg kan i øvrigt fortælle dig, at selv om det er 37 år siden, jeg fik C, står hvert minut, fra den første ve kom, til hendes første døgn ude i den store verden var slut, totalt tydeligt i min hukommelse. Det kunne lige så godt have været i går🙂

    • Kong Mor 9. januar 2014 hos 21:18 #

      Tid er sær..
      Ja han blev glad for sådan nogle søde ord🙂

  6. Susanne 20. december 2013 hos 07:57 #

    Sikke en solstrålehistorie. Selvfølgelig skal I huske jeres aftale i oktober.
    Babyer forsvinder altså lige pludselig. Og så står man der med lange unger med egne meninger. Men det er nu heller ikke så tosset.

    • Kong Mor 9. januar 2014 hos 21:18 #

      Ja alt for store børn med egne meninger.. Ikke at de ikke må ha’ det, for det må det gerne, men det er så svært at forholde sig til!🙂

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: