Matador og rødkål

22 Jan

Engang før jul var jeg blevet inviteret til en meget fin fest. I en meget fin og lidt hemmelig klub. Var en anelse benovet – nej jeg ved godt den slags ikke normalt ligger til mig – men også lidt urolig, fordi netop den slags stemningsfuldt og lidt hemmeligt i den grad appellerer til mit ballade-gen.

For slet ikke at tale om mit modsat-gen. Eller mit klodset-spilde-gen.

Jeg trippede – mentalt – lidt utålmodigt igennem det meste af arrangementet, og måtte lægge bånd på mig selv for ikke at rejse mig op i de højtidelige momenter og synge “Molly Malone” eller slå en kolbøtte.

Grunden til at jeg nok ville vælge at slå en kolbøtte i stedet for at stå på hænder er den simple årsag at jeg ikke kan stå på hænder.

Nå, det var et sidespring, tilbage til selve aftenen. Som jo forløb ganske uden pinlige øjeblikke indtil middagen.

Fordelen ved at det pinlige først startede ved middagen var at der var knapt så mange direkte tilskuere som ved de indledende øvelser.

Ikke desto mindre var det en øvelse i selvbeherskelse af de større at skulle sidde til bords i et Matadorlignende set-up. Jeg måtte bide mig i kinderne og messe indvendigt – “ikke grine-ikke grine-ikke grine” når vi på bedste Oberst Hackel og Fru Fernando Møghe skulle hilse på hverandre med glas i hånd og nikke og bukke let – som trods alt var lidt svært i vores siddende position – og smile og have øjenkontakt med diverse par, mange meter væk.

Så kom maden på bordet. Og det vil jeg nu ikke sige så meget om. Jeg gider heller ikke berette om den gaffelfuld rødkål jeg hældte ned af min fine lyseblå bluse i stedet for at placere den i min åbne mund hvortil den oprindeligt var destineret.

Jeg sukkede indvendigt men mente at det kunne være lige meget; jeg sad alligevel i skjul af et bord og en serviet, så ingen ville opdage det mindste.

Det var dog at gøre regning uden vært, for traditionen foreskrev at sidst ankomne klubmedlems kone skulle være tal-gudinde og trække lykkens lodsedler op af en høj hat.

Sidst ankomnes kone…

Det var mig.

Så jeg måtte stå med rødkål, eller snarere rødkålspletter da jeg trods alt havde skrabet rødkålen af vommen, på min lyseblå bluse – i øvrigt en ret aparte farvesammensætning – og trække numre op af en hat og læse dem højt, foran et par og firs mennesker.

En absolut interessant og ny oplevelse jeg ikke har været udsat for før.

Men jeg tog venlig afsked med Oberst Hackel’erne og fruer, og fortrak til Møllen inden jeg fik smurt mig selv eller andre ind i mere.

Nu kan jeg så glæde mig til at der er hele 11 måneder til jeg skal tilbage. Og til den tid er jeg gudskelov ikke den sidst ankomne medlemskone.

6 kommentarer to “Matador og rødkål”

  1. overleveren 22. januar 2014 hos 10:30 #

    Hvor bliver jeg glad for at jeg ikke skal komme så fine steder… lyder til at have været lidt af en oplevelse – håber du kan nyde det lidt bedre næste gang. Altså hvis nogen har været så venlige at stemme en ny mand med medfølgende hustru ind i det fine selskab. Kan dog være at du i al hemmelighed skal give den stakkels frue en lille intro til den særlige stemning og de pligter der påhviler sådan en nytilkommen dame…

    • Kong Mor 23. januar 2014 hos 21:58 #

      Det var en sjov oplevelse! Sådan en gang om året overlever jeg nok!
      Jeg aner ikke hvem de nye medlemmers koner er så desværre kan jeg ikke sladre!

  2. Ellen 22. januar 2014 hos 11:07 #

    Det lyder helt Rotary-agtigt, men jeg ved af erfaring, at Rotary-fester kan udvikle sig til noget særdeles underholdende …🙂
    Lyseblå og rødkål er da flot sammen … jeg har nogle pæne knapper, der ville matche 100 % i farverne til din ‘nye’ bluse😀

    • Kong Mor 23. januar 2014 hos 21:59 #

      Ja det er sikkert lidt i stil med det!

      … Dine knapper ville jeg gerne se😀

  3. Malene Golmhofer 23. januar 2014 hos 09:08 #

    Du er så god til at skrive Stine. Du er bare for sjov – man kan se det hele levende for sig🙂

    • Kong Mor 23. januar 2014 hos 21:59 #

      Taaak Malene!!🙂
      Knus

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: