En kylling? Mig? Nej da!

23 Jan

Og det er ikke engang sarkastisk.

Jeg kan nu kalde mig selv for Doktor Mor.

Fordi: i sidste uge blev Divaen opereret og blev syet med et par sting. Disse skulle fjernes ved egen læge en uge – ti dage efter operationen, og det var så i går.

Desværre var Divaens skema ikke af sådan karakter at det efterlod plads til at få en tid hos lægen, med deres relativt begrænsede åbningstider.

Da jeg i går, i andet ærinde, alligevel var at finde i lægehuset – nej det var ikke for at stikke den Luciabesøgende lægefar en flad, selvom jeg ikke kunne modstå at stirre surt på ham – så kunne jeg jo passende forhøre mig, for hende.

Hvorom alting er, jeg spurgte lægen – vores læge, den rigtige læge – om jeg helt selv mon kunne eller rettere måtte, fjerne stingene fra min datter.

Det måtte jeg godt.

Med hans mundtlige anvisninger tog jeg hjem og fremlagde min ide for min ældste datter. Jeg ignorerede hendes noget skeptiske blik, og prøvede at overbevise ikke bare hende, men også i høj grad mig selv, om at det var en vanvittig god idé at jeg fjernede hendes to sting.

Ikke desto mindre befandt vi os lidt senere på badeværelset, jeg iklædt kirurgtøj og afsprittet neglesaks. Nej okay så, jeg havde ikke kirurgtøj på, men den afsprittede neglesaks og do pincet var ganske vist. Det lød bare så professionelt.

Og jeg gjorde det.

Jeg fjernede de to sting, helt uden at besvime og helt uden at Divaen kom ud af badeværelset med flere skader end da hun trådte ind.

Er jo ikke fri for at være en ganske lille bitte smule stolt af mig selv!

12 kommentarer to “En kylling? Mig? Nej da!”

  1. Lene 23. januar 2014 hos 09:29 #

    Du har ganske god grund til at være stolt af dig selv🙂, når nu man kender dig bare en lille bitte smule😉 – så er du faktisk temmelig sej! Klap du bare dig selv på skulderen, hvis ikke der er andre i nærheden, der kan gøre det. Jeg må huske at gøre det, næste gang vi ses :-*

  2. fiberfryd 23. januar 2014 hos 09:32 #

    Stor Mor! 😉
    Så kan du vel godt kalde dig ‘reservelæge’, ikke?

    • Kong Mor 23. januar 2014 hos 21:59 #

      JA – det er jo DET jeg er!!

  3. Ellen 23. januar 2014 hos 11:21 #

    Flot!
    Ikke for på nogen måde at nedgøre det, du har gjort, men jeg tror faktisk, at man kan gøre utroligt meget mere, end man tror man kan, når det gælder ens børn.

    • Kong Mor 23. januar 2014 hos 22:00 #

      Jo ja. Det er muligt – men sidst mit afkom fik taget sting.. blev jeg meget meget dårlig og var ved at besvime. Og jeg er jo lidt sart. Derfor er jeg lidt stolt af mig selv🙂

  4. kongemoderen 23. januar 2014 hos 11:24 #

    Ah – godt gået…når man nu kender din tilgang til den slags. Klap, klap, klap!!

    • Kong Mor 23. januar 2014 hos 22:01 #

      Hov – hej Mor😉
      tak for klap! Ja – jeg var SÅ sej – og hun skreg ikke!!!

  5. Lene 23. januar 2014 hos 23:08 #

    Du er sej (og det er din datter også )🙂

    • Kong Mor 23. januar 2014 hos 23:09 #

      Sådan føles det i hvert fald🙂

  6. marianne bentzen 24. januar 2014 hos 23:36 #

    Jeg synes du er sej, jeg husker da jeg var med yngstesønnen, der skulle have fjernet gips efter en knæoperation, da jeg så hans lille tynde ben besvimede jeg !
    Kh Marianne

    • Kong Mor 27. januar 2014 hos 20:38 #

      Ja der kan du bare se. Jeg er også dejset omkuld indtil flere gange🙂

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: