Arkiv | februar, 2014

80er fest.

14 feb

Nu er det vel på tide at jeg beretter om min videre færden som Madonna i følge med Sonny fra Miami Vice.

Velankommet – og vi drog et lettelsens suk over at vi ikke måtte stå og flagre i nødsporet som Madonna og Sonny – blev vi mødt af en drink der smagte som en “københavnerstang” is. Om det også indebærer ananas og kokos skal jeg lade være usagt, det smagte godt!

Min jubel ville ingen ende tage da Katja viste mig et køleskab fyldt til randen med Jolly Time. Og jeg tror jeg nåede at drikke seks eller syv i løbet af aftenen. Skønt!

Selve dekorationen var ethvert 80er ungpigeværelse værdig!

Og det slog mig hvor lille udvalget af plakater måtte have været, idet jeg kunne genkende de fleste af plakaterne som nogle jeg selv havde haft hængende. Om det så var den lille undseelige dobbeltsidede Nick Kershaw plakat med hæfteklammehuller i midten.

Den havde jeg også hængende.

Ligesom den store Nena plakat også havde prydet mine vægge.

På bordene lå der et par “BRAVO” blade som jeg ligeledes genkendte. Og så kunne jeg, hvinende af fryd, bladre igennem et gulnet eksemplar af Mit Livs Novelle til stor undren fra omkringstående, der øjensynligt ikke helt delte min entusiasme omkring dette for litteraturen så vigtige bidrag.

BRAVO – Mit Livs Novelle!!

Vi kom til bords og startede naturligvis med rejecocktail. Som blev efterfulgt af Culotte med hasselbach kartofler og kinakålsalat. Ikke et øje tørt. Jeg havde den store ære at sidde overfor en kopi af Strunge som fulgtes med en anden kusine. Strung havde en pose med hvidt suspekt pulver – mel – som han sad og dryssede gavmildt ud over det meste af bordet.

Da kinakålen m.m. var fortæret kom Jane Fonda og fik os alle til at lave aerobic. Høje knæløft og den slags. En anelse besværligt for min sidemand M/K (faktisk mest K) som var iført nogle meget fine rulleskøjter.

Hvordan denne udsøgte middag skulle endes, havde jeg diskuteret lidt med Eva om.

Jeg vandt.

Vi fik chokolademousse. Mums!

Det hele som sagt skyllet ned med Jolly Time. Big time!

Jolly Time længe leve!

Og så dansede vi.

Og kunne synge med på alle sangene.

Med større eller mindre succes. Blandt andet “Tarzan Boy” var en smule rusten. Men det var den nu også dengang. Det har aldrig lydt helt optimalt med festramte mennesker der skråler med på “åååhhhååå”erne.

Festligt og en supergod måde at fejre fødselsdag på. Alle havde på en eller anden måde forklædt sig i 80erne. Vi var flere med pink nethandsker. Jeg var mest forbavset over hvor nemt det var at huske hvad man skulle have på. For – som ganske mange på min facebook gjorde opmærksom på – så var jeg klædt stort set som dengang.

Hvis Michael ikke havde lavet et stunt der gav ham prisen for årets bule – et gedigent dueæg lige i baghovedet – havde festen været ganske uden drama. Men der skete heldigvis ikke noget, lidt øm var han sikkert dagen efter, men det er man altså når man tager den på hovedet ned af en trappe.

Og lidt drama skal der jo til!

Hvorom alting er, Katja blev 40 og vi havde en fan-firser-tastisk aften!

Årets fastelavnsboller

12 feb

Jeg har fået en ny opskrift.

På fastelavnsboller. Fra den anden Tina. Og de er verdens bedste!

OG – tadaaaah – jeg vil gerne dele opskriften med jer!

Altså.

Først tager man noget mel og gør det koldt.

Eller lader være.

Jeg stillede min melbøtte i køleskabet og følte mig mere end almindelig dum. De kloge siger at Claus Meyer gør det. Bruger koldt mel. Men jeg kunne ikke helt gennemskue fidusen i det og mit mel blev derfor ikke ret koldt efter de fire minutter på køl.

Men altså, jeg målte 500 gram mel af.
Blandede med 20 gram sukker – som ikke skulle være koldt.
1 tsk.salt og
1 tsk kardemomme.

I en stor skål piskede jeg 75 gram gær ud i
2 dl. kold mælk
og 1 æg der også blev pisket i.

Jeg puttede melblandingen i det våde og blandede til sidst 250 gram blødt smør i og æltede. Eller det vil sige min K-Max æltede.

Dejen blev underlig fast i det. Den var slet ikke klistret og det undrede mig. Men det var nok alt det kolde mælk. Man plejer jo at bruge lunken mælk. Dejen blev rullet direkte ud på bordet. Jeg skar små firkanter i den udrullede dej. Opskriften siger 30, men mine firkanter må have været lidt større, for jeg fik kun 24.

For at lave fyldet blandede jeg 125 gram blødt smør med 125 gram sukker og lagde en lille klat på hver firkant.

Smør+sukker blandingen puttes på.

Så lukkede jeg alle fire hjørner sammen omkring fyldet og lod dem hæve i fem minutter. Penslede dem med æg og trykkede en lille fordybning i midten af hver lille pakke og puttede en klat marmelade i fordybningen.

Foldes til firkanter.

Så hævede de igen 20 minutter og kom ind i ovnen på 250 grader. De skal bages 5-10 minutter alt efter din ovns vaner!

Så køler de lidt af på en rist og er klar til at nyde.

Nemme at lave og et sikkert hit! Mine 24 forsvandt som dug for solen. Og de smagte mindst lige så godt kolde som lune.

Men det der med det kolde mel har jeg stadig til gode at få forklaret.

Så har vi da vist fået set giraffen.

11 feb

Ha-NU-llåååå

Jeg synes bestemt ikke man  skal gå rundt og skyde dyr. Men at man tager sådan på vej er tankevækkende.

Men som med så meget andet, når man ikke kan håndtere de store problemer kan man jo altid fedte rundt i de små. Kom på barrikaderne over Goldman Sachs, vores underlige regering, de stakkels børn i Syrien eller homofobi i Rusland så ville jeg kunne forstå det, og respektere det.

Der bliver hvert år i efterårsferien slagtet et svin – “live” og ucensureret – i den fynske landsby. Foran horder af unger.

Og grise skriger en hel del mere end en død giraf. For så hvidt jeg har forstået, endte Marius sine dage med mulen i en pose rugbrød og en kugle for panden. Glad og tilfreds. Det gør de fynske landsbygrise ikke.

Jeg siger det bare.

Der er de store ting at slås for. Som der burde være så meget mere fokus på.

Og så er der lakridspiberne.

Mere fødselsdag

10 feb

– men denne gang er det bloggen. Tre år er det efterhånden blevet til.

Der har været perioder med mange indlæg. Perioder med næsten ingen, og endda en periode hvor jeg forvildede mig over til Bloggers Delight.

Foreløbig lever Kong Mor i bedste velgående, men måske kommer der andre tiltag, der er i hvert fald behov for ny inspiration og måske nye former, hvis bloggen skal bestå som den er i dag..

Men tre år…

Det er ret vildt, faktisk. Den mest populære post er stadig den om skytsengle. Det synes jeg – stadig – er dybt tragisk. Altså at folk googler skytsengle så meget.

Jeg mener enten tror man på dem eller også tror man ikke på dem. Men at Google hvordan man kan møde dem er altså langt ude.

Det mindst læste indlæg er dette om diverse lugtgener i mit forhenværende røde lyn. Det er også tragisk. Men det er fordi det er et ganske udmærket indlæg, faktisk. Når jeg nu selv skal sige det, og det skal jeg åbenbart når ingen andre gider læse det.

Jeg drømte ikke om at jeg ville få så mange oplevelser i blogland, eller at det ville blive så givende at skrive dengang – for tre år siden – jeg lidt hovedkulds sprang ud med wordpress.

Men hurra for Kong Mor!

 

Madonna vandt.

8 feb

Det var også det nemmeste.
Jeg aner ikke hvor min g-strengs badedragt er blevet af, så Olivia havde det svært fra starten.
Derimod nærmest sprang de pink blondehandsker, den kække in-wear hat og læderarmbåndene ud i mine arme da jeg gik på jagt i gemmerne.

Og med lidt nutidig hjælp fra Glitter, i form af en korshalskæde, endte jeg med at blive en meget tro kopi af mig selv anno 1987.
Eneste problem var at hullet i mit ene øre var vokset sammen og krævede mere end almindelig stædighed at forcere. Jeg gav dog op og glædede mig i stedet over at have to huller i selvsamme øreflip så den pink stjerne alligevel kom op og hænge.

Min søde mand forlod sit nutidige hverdagslook for at hoppe i et Mr. Don Johnson sæt. Netop landet fra Miami i hør og pastel.
Således udstyret har vi forladt vores ø og er på vej til Katjas fødselsdag.
Og håber inderligt at bilen ikke går i stå.

I så fald vil Sonny Crocket kunne ses i vejkanten. Med Madonna hoppende op og ned ved siden af.

Madonna eller Joan Jett

7 feb

Står i mit livs dilemma.

Skal jeg hoppe i sort strithår og sorte panda øjne samt mut trut mund som Joan Jett, eller skal jeg hellere grave min lille sorte kalot, de 1000 armbånd, den røde læbestift og blondehandskerne frem og give den som Madonna?

Jeg kunne også finde en badedragt og tage udenpå de grå spændetrøjestrømpebukser og fuldende Olivia Newton-John looket med et par pink benvarmere.

Så vil jeg nyde en Jolly-Time mens jeg rocker derudaf til Duran Duran.

Jo, du har gættet det, jeg skal til 80’er fest.

Katja bliver 40 og jeg glæder mig afsindigt til at dulle rundt i 80’er mode en hel aften og give den gas som.. ja en eller anden!

Jeg skal bare lige finde ud af hvem.

Endnu en

6 feb

Børnefødselsdag overstået. I flere afsnit!

Først den store – familie og venner – i søndags. Og i går den rigtige, også med familie, men også med Zorronaldos tre gode venner.

Til næste år kan jeg ikke holde børnefødselsdag for ham da han bliver 18, derfor holdt jeg på min ret til at servere brunsvigermand, kakao og boller en sidste gang.

Han beklagede sig nu heller ikke, og nød begge dage i fulde drag.

Det gjorde jeg også.

Jeg slap for at skulle mægle mellem ophidsede børn, tørre snotnæser og spildt kakao, skulle ikke have en lang liste med mulige aktiviteter klar for det tilfælde at nogle af gæsterne kedede sig.

Og sluttelig skulle jeg ikke vaske en overtræt og sukkerspeedet ung mand før jeg kunne lægge ham i seng.

Tror nok Zorronaldo ville have sig betakket den slags ekstra service!

Hvorom alting er, fødselsdag nr.1 i årets maraton er overstået!

Nu mangler vi bare alle de andre.

%d bloggers like this: