Levertran og fiskeolie

26 Mar

Jeg fik nogle Pikasol fiskepiller. Med D-vitaminer i.

Til børn.

Og i øvrigt almindelig afprøvning.

Det startede ikke så godt.

Zorronaldo forlod rummet med alle tegn på væmmelse, da jeg nævnte at de da lige alle fire skulle smage.

Jeg prøvede først lykken med Gårdmand Bjørn.

Ikke en ubetinget succes…

Han spyttede resterne ud i skraldespanden under høje hyl.

Divaen kunne faktisk godt lide smagen.

“Men jeg er jo heller ikke noget barn længere, så du skal ikke regne med mig” kom det tørt.

Prinsessen syntes også smagen var okay. Men altså konsistensen på de der kemisk orange gummidutter faldt ikke i mit afkoms smag.

Bedre var det ikke da jeg rundhåndet delte ud på arbejdet.

Langsomt, men sikkert, fik jeg billeder tilsendt af børns tommelfingre.

Der vendte nedad.

Hverken Nicklas, Julie, Tristan, Mathias eller Rebecca kunne lide dem.

Julie

Men til sidste var der bid: Silja syntes de smagte godt – så pakkerne med de 90 Pikasol Fiskeolie jelly-fish tilsat D-vitaminer, endte hos Pernille og de andre slap med skrækken!

Jeg tror det er konsistensen. De så alt for gummiagtige ud.

Siger hende der aldrig fik smagt dem selv.

Men jeg har jo også mine egne Pikasol. Sådan noget omega-3.

Jeg har slugt fiskeolie i mange år.

Tør slet ikke lade være.

Er nemlig begavet med gener der afføder slidegigt og anden slags gigt i en tidlig alder, og jeg kan allerede mærke det i min tommelfinger når vi – som i fredags – går fra fint vejr til blæst, regn og kulde.

Med andre ord går man fra almindeligt menneske til garvet Søulk der har en værkende tommeltot, så snart vinden vender.

Efterhånden er det sket så tit, at det bare ikke kan være tilfældigt længere. Hvor gerne jeg end ville ønske det.

Så jeg sluger troligt mit fiskeolie.

Derfor var jeg heller ikke så sart ved prøvesmagningen. Hvis man ser bort fra de orange klatter til børn. Er skam også vant til en lille fiskebøvs fra tid til anden. Især hvis man hopper lidt vel rigeligt rundt.

Så kommer der en lille makrel på besøg i øsofagus, og bevares, det smager da lidt af fisk. Men dem jeg spiser nu, de har sådan noget “gå hen og læg dig, din lede makrel” i form af anti-opstød.

Og det er nu helt rart ikke at kunne smage fisk flere gange dagligt!

 

2 kommentarer to “Levertran og fiskeolie”

  1. Ellen 26. marts 2014 hos 18:03 #

    Jeg troede da ikke, at man kunne smage fisken – det er vel det, der er den store forkromede mening ved at indtage fisk i pilleform?
    Nåmmen det var godt du fik bid. Høhø …
    Det har nok været et barn, der kan lide vingummi🙂

    • Kong Mor 19. april 2014 hos 21:24 #

      Jo de der fiskebøvser – der kan jeg altså godt smage fisken. Men ikke i den der anti-bøvse form!🙂
      Det er uden tvivl et barn som kan lide vingummi – til forskel fra mig!!!

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: