Når der nu kun er sølle fire måneder til jul – hurra – gør det ikke noget at sommeren er gået sin vej.
Jeg har nemlig fundet nogle sjove bøger som skal holde mig med selskab i efteråret, blandt andet en bog som er tom, og som jeg selv skal skrive i!
Den hedder “642 things to write about“.
Der er vist inspiration til mange mange måneder fremover.

642 things to write about
En bog fuld af spørgsmål.
Alle mulige.
…
Og umulige!
Som man kan svare på, eller lade være… selvom det nok ville være lidt tosset at have købt bogen og så ikke bruge den.
I den der sommerferie som forsvandt, kom jeg – lidt i trods må jeg indrømme – i et meget navlebeskuende humør.
…
Spekulerede en masse på et se dagligdagen lidt anderledes. For at slippe fri af vanerne, måske lære noget nyt om mig selv.
Det startede med nogle spørgsmål om mig selv i et lille kladdehæfte der fulgte med et blad jeg havde købt (“Flow” – og jeg E.L.S.K.E.R. “Flow”!!). Først begyndte jeg at udfylde hæftet af ren kedsomhed, men blev grebet af det og fortsatte ganske frivilligt.
Jeg kom vidt omkring, og jeg kom endda på sightseeing i mig selv, og så sider af mig selv jeg enten aldrig havde set før, eller som jeg helt havde glemt var der!
Og det er lidt sjovt at se hvor man ender henne, bare med nogle uskyldige – og lidt udfordrende – spørgsmål!
Kan altså varmt anbefales at stille spørgsmål til sig selv – og om sig selv – man kan komme på en meget spændende tur!
(Jeg købte 642 things to write about på amazon.co.uk men den kan sikkert også fås mange andre steder)
Nu har jeg læst om den bog to steder, og hver gang pirrer det min nysgerrighed, så mon ikke jeg en dag skal tage mig sammen og få den købt. Har overvejet den til mine børn også 🙂
Okay? Jamen ja – det er bare en masse tomme sider og så et enkelt spørgsmål på toppen – og så kan du jo bare skrive løs. Man kan jo vælge sig et tema og skrive udfra eller en stil. Der er så mange muligheder og bare det at man får pillet ved sin vanlige stil – det er jo godt! 🙂
Du er altså fantastisk til at skrive søde. Den bog lyder så interessant må helt klart på min bogliste 🙂 Er spændt på hvad du finder på af nye tiltag god søndag til jer knus
Jamen tak søde Gitte 🙂
Der er også nogle tegne varianter – 642 things to draw – Divaen syntes jo det var helt fabelagtigt!
Jeg skal nok finde på noget nyt. Det trænger jeg til 🙂
Knus
Det lyder … alternativt. Men også ret interessant 🙂
Det ser morsomt og interessant ud! Jeg vil i hvert fald tage udfordringen op!