Jeg tudede ikke.

25 Aug

Eller, næsten ikke.

Hvordan lærer man at sige farvel – og på gensyn – til sit barn, uden at dø en lille bitte smule?

Fik sat Divaen på en stor flyvemaskine og skulle vente på at hun landede langt borte over sø og land. Faktisk mest vente på at hun kunne give lyd fra sig igen.

For på den anden side var der ingen ko på isen.

Der ventede Jane nemlig.

Med flag.

Og åbne arme.

Og en masse oplevelser i mange måneder.

Men altså. Jeg tudede ikke. så meget. Det kunne ikke ses og Divaen opdagede det i hvert fald slet ikke. Hvilket var det vigtigste.

Havde dog kronisk våde øjne hele vejen i lufthavnen og fik tilsendt sms-knus af The Dream Team som forsikrede mig om at jeg nok skulle overleve.

I lufthavnen havde vi nok at gøre med bagage og check in og boarding pass og pølsehorn og chai latte fra lagkagehuset.

Og så var der knus og trappe og halløj.

Og så vinkede vi.

Stod i simultan kø nede i forhallen og fulgte lidt med. Og så var hun væk.

Og vi fandt bilen.

Det stod ned i lårtykke stråler – udenfor altså – men jeg skulle alligevel have solbriller på.

Og de solbriller er lige et kapitel for sig.. Den ene stang er nemlig knækket af, så det ser ualmindeligt tosset ud når man stædigt insisterer på at ville have dem på alligevel.

Men jeg skulle bare have solbriller på.

Og den forræderiske tåre der trillede, var venlig nok til at trille ud af højre øje, så den kunne ikke ses, selvom First Man granskede mig gevaldigt.

Jeg lod som ingenting og skruede op for Celine Dion så jeg kunne snøfte ind, i fred, og skubbede den halve solbrille på plads med så meget værdighed jeg kunne mønstre.

Hjemme kastede jeg mig frådende over Prinsessen som havde to helt nye veninder på besøg. Jeg speedsnakkede om kage og varme sokker, kom med åndede voksenvittigheder, og blamerede mig i det hele taget grundigt.

Så de fortrak, langt væk fra underlige mødre og så kom Gårdmand Bjørn som havde lært noget nyt og gav sig til at remse ugedage op på tysk – skolestarten fornægter sig ikke – og så gik aftenen alligevel.

Men det var ikke nemt.

Og der er SÅ længe til hun kommer hjem igen.

God tur min snut

8 kommentarer to “Jeg tudede ikke.”

  1. Ellen 25. august 2014 hos 09:40 #

    … men hun får det SÅ godt!
    Jeg kan dog sagtens huske fornemmelsen. Havde den selv, da jeg sendte C tre måneder til Afrika – hvor hun i den sidste måned skulle færdes i Sydafrika på egen hånd. Det gav mig en del nætter, hvor jeg ikke sov særlig godt.
    Det var overhovedet ikke nogen trøst, vel?

    • Kong Mor 25. august 2014 hos 16:10 #

      Ja det ved jeg hun gør!! Og jeg under hende hvert minut!

      Og NEJ det hjalp over-hele-hovedet ikke..😉 og så i Sydafrika.. Gys. (har selv været der i 6 uger – derfor tillader jeg mig at skrive gys – for det er ikke et ret sikkert land)

  2. GiSP 25. august 2014 hos 09:54 #

    Åh, jeg kan mærke klumpen i halsen og tårerne i øjenkrogen. Puha!
    Da jeg for rigtig mange år siden blev afleveret ved en bus, der skulle køre mig til et seks måneders ophold i Spanien, var min far ret forkrampet i ansigtet. Det gjorde indtryk, at det betød noget for ham at sende mig afsted, og jeg husker det stadig.
    Mon ikke Divaen har mærket din sindsstemning trods dine virkelig gode forsøg på at skjule det? Og mon ikke det varmede hende? Det tror jeg!

    • Kong Mor 25. august 2014 hos 16:11 #

      Dejligt at jeg ikke var den eneste med klump og tårer.. (piv) Det kan godt være hun har fanget den, men jeg kunne jo ikke stå og tudbrøle bare fordi hun skal væk et par måneder.

  3. Jane 25. august 2014 hos 10:49 #

    Åh, det er så svært, men jeg er sikker på, at hun får en oplevelse for livet. Min søn er netop vendt hjem efter et halvt år i L.A. Rig på oplevelser og erfaringer. Hurra for Skype, når afstanden er så lang. Jeg kan afsløre at tårerne også presser på, når man skal modtage poden på dansk jord igen.

    • Kong Mor 25. august 2014 hos 16:14 #

      Det gør hun, det ved jeg! Og hun er i gode hænder hos Jane – ja en anden Jane – og HIP HURRA for skype. Men uh, knus går ikke så godt igennem skype🙂

      Er lidt skuffet over det med et tårevædet gensyn. Det vil sige at jeg også skal have super kontrol når hun kommer hjem? suk😉

  4. Lene 25. august 2014 hos 17:33 #

    Gensynsglæden bliver stor om nogle måneder🙂 Og det med skype und alles – Jeg rejste efter gymnasiet et halvt år til England, det var kun med breve, at vi kommunikerede, men det var skønt at få forældrene på besøg halvvejs🙂

    • Kong Mor 25. august 2014 hos 21:41 #

      Ja gensynet bliver skønt!
      Jeg ved godt det med skype. Og email og alt det der – jeg rejste også ud og kom i kontakt via brev og telefon hvis det var meget vigtigt.🙂
      Sjovt hvor meget mindre verden er blevet. 🙂

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: