Archive | september, 2014

Nu er jeg så klar som jeg bliver

29 Sep

Til at få skåret i mit ben.

Og fisket bortløbet muskel frem og syet fast på rette sted igen. Den har været savnet!

Har beroligende playliste og ørebøffer på telefonen så der er håb om jeg kan slappe af.

Der er sat en seng op i stueetagen så jeg har et sted at sove i de 2 uger hvor jeg ikke er så mobil at jeg kan gå på trapper. Så kan jeg også veksle i løbet af dagen, mellem sofa og seng.

Ophidsende, ikke sandt?

Så har jeg fundet mit eneste par løse bukser frem.

Et levn fra en eller anden gymnastikopvisning, som nu vil få deres absolutte storhedstid, indtil jeg kan have strømpebukser på igen. Har desuden sat det mit mødrene ophav i gang med at sy mig et par mage til, så jeg ikke kommer til at lugte alt for meget af gnu efter 10 dage i samme nedre outfit.

Jeg startede også min bogsamling igen, fik samlet bøger, bøger og flere bøger. Heldigvis for Pernille løber jeg ikke tør lige foreløbigt!

Var desuden ude og købe ind i går så andre kan lave nem mad når nu jeg ligger på langs, og jeg skal ikke kunne forsværge at der ikke også røg en ganske lille pose P-tærter og nogle nødder, med i vognen så jeg har lidt at gnaske på og dermed undgår at vansmægte totalt.

Jeg har samlet det hele i en kurv, ihukommende hvor svært det er at transportere noget som helst når man er på krykker. Jeg satser på at kurven kan dingle fra et krykkehåndtag uden alt for stort besvær og jeg dermed kan fragte mig selv og diverse småting fra sofa til seng, eller fra seng til sofa.

Kleenex, P-tærter, cachewnødder, Pernilles bog “Drømmehjerte” og de lækre sokker jeg fik af søde Susanne.

Det er straks værre med min te. Her må jeg nok forlade mig på barmhjertige sjæle, subsidiært en skinger fløjte, indtil min te indfinder sig!

Det eneste jeg ikke er klar til, er at have ondt. Så bliver jeg enormt pivset. Og lidt mande-døden-nær-agtig.

Men mon ikke jeg også overlever dette?

Vi ses på den anden side!

Hvad så med vitaminer??

27 Sep

Hvert evige eneste år har jeg en eller anden smuk drøm om at NU skal jeg leve sundt og tage vitaminer og så bliver jeg ikke syg hele vinteren og jeg sprudler af energi. Af en eller anden årsag virker det bare aldrig sådan.

Faktisk lidt ligesom den der perfekte jul som aldrig kommer.

 

Nå men de første 12 dage husker jeg at få mine vitaminer og så sker der et eller andet.

Og så ligger de bare der.

Jeg ved godt at nogen siger at man ikke behøver vitaminer når man spiser en sund og alsidig kost. Men den tror jeg ikke helt på. Med alle de tilsætningsstoffer der efterhånden er i vores mad, så tror jeg netop at vi har brug for et boost til at komme igennem vinteren med.

Men så ved jeg aldrig hvad jeg skal købe.

Jeg køber af princip aldrig vitaminpiller i Brugsen eller sådan, tror bare ikke på det er godt nok. Køber enten mine vitaminer på nettet eller i min lokale øko-helse pusher. Men jeg har jo også læst en hel masse kom-i-form bøger, hvor senede semi-anorektiske modne absolut ud over den spæde ungdom kvinder, der med mange triste afsavn påstår de bliver 20 år yngre. Men de påstår det på en sådan måde at selv jeg tror på det.

Og så spæner jeg ud og køber en masse vitaminer. Og andet unødvendigt hejs.

Jeg plejer at købe omnimin som jeg har hørt skulle være rigtigt gode. Men jeg har glemt hvor jeg har hørt det. I hvert fald i sådan en kom-i-form bog.

Så i år, efter min ikke eksisterende sommerferie, hvor jeg både var sur, stresset og meget andet, fik jeg ikke helt gang i det der vitaminræs.

Hvilket var okay fordi så sendte nogen mig en vareprøve. Med nogle vitaminer jeg ikke selv ville have købt. Men jeg tænkte – det ene glas kan vel være lige så godt som det andet. Så de er der – og jeg har glemt at spise dem indtil nu – for nu er det nytår igen!

Vitaminer! Energi på piller

Og så lige en selfie

26 Sep

I sommers, I ved de tre dages sommerferie som jeg trods alt fik, spurgte min søde mand mig pludselig “Hvad er en selfie”?

Obama og Danmark på samtlige avisforsider og manden vidste ikke hvad en selfie var. Det måtte jeg jo derfor straks lære ham.

Vi tog en fin selfie med vandet i baggrunden. Og jeg beholdte den faktisk, idet vi begge ser ret godt ud.

Så langt så godt.

Så i går…

Ville jeg gerne have et nyt profilbillede på min facebook profil.

Jeg tror jeg nåede at tage 28 selfies.

Som alle blev slettet igen lige så hurtigt de blev taget.

Hold nu OP hvor så jeg grim ud. Så var det ene øje større end det andet. Så strittede mit underlige pandehår i alle mulige – og umulige – retninger. Så fik jeg taget et som var nogenlunde, men så kunne man se langt ned i kavalergangen, så det blev også slettet.

Divaen fortalte mig – på skype da jeg klagede min nød til hende – at selfies var med til at styrke ens selvtillid.

Dette skete ikke i mit tilfælde, jeg kunne bare se mig selv sidde og smile lummert til min egen telefon og det var ikke direkte fordrende for min selvtillid. Det virkede faktisk stik modsat hvis jeg sådan skal sætte ord på.

Jeg endte med at konkludere at mine arme enten ikke var lange nok, eller også var det min telefons kamera der var noget galt med.

Nogen selfie blev det ikke til.

Måske hvis jeg nu havde siddet ved siden af Obama.

 

HAR I lige set alle de grå hår? Og nej det var ikke mig som kørte.

Mig og mine knækkede solbriller…Ømt ikke?

Tror bare jeg skal holde mig fra den slags moderne fis.

 

Alle ved da, at læger har røntgenblik…

25 Sep

Som er indopereret ved afgivelse af lægeløftet.

Eller?

Nej, men hvad er det med de der vagtlæger?

Bedst som jeg et par gange har haft noget positivt at sige om den danske lægestand, så nosser de – vagtlægerne – så grundigt rundt i det og forvolder mit afkom smerte så jeg ville sluge hvert eneste positivt ord der nogensinde er kommet over mine tænders gærde.

Jeg kunne seriøst gøre noget grimt ved en yngre vagtlæge, som åbenbart glemte at aktivere sit røntgenblik, da Zorronaldo og jeg indfandt os i lægevagten forleden aften. Jeg vil så bare nøjes med at klage over ham. Og i øvrigt medsende et røntgenbillede af min søns arm.

En yngre vagtlæge, vi kan jo kalde ham Thorbjørn, fik som sagt min forpinte søn ind i sin konsultation tirsdag aften, trykkede ham fem-seks gange på underarmen og rykkede lidt i hans håndled og konstaterede glad: “Den er ikke brækket”.

Jeg sagde ikke noget. Jeg tror jo på den slags mennesker der har gået på universitetet i mange og lange år, for at lære noget om den slags.

“Det er blot slaget” oplyste denne Thorbjørn venligt til slut. Jeg nikkede og mens jeg tog jakken på, tilføjede han: “Men hvis han får mere ondt er I naturligvis velkomne til at kontakte os igen”.

Ihh tak og godnat.

Eller nej, lige netop IKKE godnat.

Den blev nemlig kraftigt forkortet for en ung mand – min Zorronaldo – som havde stærke smerter. Hans arm var varm og det dunkede og brændte. Vi hældte så meget smertestillende på ham vi kunne  turde og fik næste morgen en tid hos vores egen læge. Hun var noget mere ydmyg omkring det der røntgenblik, hun kom nemlig i tvivl og sendte ham dermed videre til rigtig røntgen. I en dertil indrettet maskine.

To timer senere var Zorronaldos arm pakket i gips, fra håndflade til armhule.

Ikke brækket. Nej, vi ser det tydeligt.

Arm der tydeligvis ikke er brækket. Eller…

Hvis man fornemmer en vis harme her, har man ret.

Det er nemlig tredie gang mine børn bliver sendt hjem med brækkede arme. Fra diverse vagtlæger.

Og vi må så troppe op på skadestuen dagen efter, for at få lagt deres lemmer i gips. Naturligvis først efter de har tilbragt en aldeles rædsom nat, i store smerter og uden søvn. Jeg er ikke vred over at de har brækket armene. Det er jo ikke lægens skyld.

Jeg er vred over at man skal igennem så mange timer, med store smerter, blot fordi en eller anden, der har studeret medicin i mange år, ikke erkender at studier, og så mere eller mindre erfaring, ikke automatisk giver røntgenblik.

Så hør lige her, potentielle inkompetente vagtlæger i det ganske danske land: Hvis man er bare det mindste i tvivl, så sender man patienten videre i systemet. Og hvis man virkelig over-hele-hovedet ikke er i tvivl, og armen så faktisk alligevel viser sig at være brækket, så bør man nok ikke være læge eller overveje et kursus af en slags.

Og skulle der komme en gang mere – jeg har jo fire børn så man ved aldrig – forlader jeg ikke stedet uden en tur forbi den store knoglekopimaskine.

Ej, men ARGH altså.

PS: Zorronaldo overlevede naturligvis, men er mindre tilfreds med udsigten til at have gips på i mange uger.

PPS: Ingen yngre vagtlæger kom til skade under tilblivelsen af dette indlæg.

PPPS: Desværre…

 

 

 

 

Suk

24 Sep

Jeg påpegede forsigtigt forleden, at Prinsessen måske havde lige vel rigeligt make up på sit ellers så smukke ansigt.

Hun svarede: “Er det noget som du kun kan se eller er det også noget som normale mennesker kan se?”

Gad vide om man skal tage det som en kompliment?

Kong Jensens verden

20 Sep

Jeg har besluttet at tage midlertidig navneforandring til Kong Jensen.

Hvis man kan sine eventyr, så er -sen navne aldeles ikke at kimse af, og ifølge både “Børnesnak” og mig, er  også Jensen et ganske fint navn. Derfor denne midlertidige navneforandring.

På Danmarks statistiks – uden apostrof – hjemmeside, kan man desuden læse at der er hele 261.432 mennesker – og jeg hørte ikke godt nok efter i skolen til at regne ud hvilken procentdel det er af den samlede befolkning, men mon ikke det er lige omkring de 5 % – samt en enkelt, nu garanteret afdød, filmhund og derfor ikke med i statistikken, der alle lyder det gode navn “Jensen”.

Disse 5% af Danmarks befolkning er garanteret alle sammen unikke og meget forskellige. For sådan er mennesker jo gerne.

Så med statistikken i hånd kan jeg med sindsro fastslå at Jensen er et meget udbredt navn i vores lille land, både med apostrof og uden.

Der er dog flest Jensener uden apostrof.

Jeg synes som sagt navnet er vældig pænt.

Og absolut pænest uden apostro’f.

God weekend!

Afværgelse af selvmordsbomber.

18 Sep

Var på arbejde.

I fuld gang med at slås med en Kineser og en besværlig havestol da min skype blinkede. Det var Prinsessen, som faktisk burde være til time. Eller også havde hun frikvarter, det skal jeg lade være usagt.

Hvorom alting er, hun sendte dette link:

[17-09-2014 10:20:49] Prinsessen: http://ekstrabladet.dk/nyheder/krigogkatastrofer/article5023908.ece

[17-09-2014 10:21:03]Prinsessen: må jeg tage afsted og smadre dem alle sammen?

[17-09-2014 10:21:15]Kong Mor: øh nej

[17-09-2014 10:21:26] Prinsessen: det er jo forfærdeligt

[17-09-2014 10:21:29] Kong Mor: ja

[17-09-2014 10:22:51] Prinsessen: jeg ville kunne finde på det

[17-09-2014 10:22:54] Prinsessen: ej

[17-09-2014 10:22:55] Prinsessen: men

[17-09-2014 10:23:01] Prinsessen: vil bare bare gøre en forskel

[17-09-2014 10:23:18] Kong Mor: NEJ

[17-09-2014 10:23:27] Prinsessen: og kan ikke holde ud at jeg bare går rundt og laver ingen ting mens andre gør en forskel

[17-09-2014 10:24:16] Kong Mor: de var jo selvmordsbombere de to piger. Den eneste forskel de gjorde var at deres forældre har mistet en datter og det gjorde nok også en forskel for de mennesker der blev slået ihjel af dem. Du skal nok komme til at gøre en forskel – gå i skole – få en uddannelse – få indflydelse på et elevråd – arbejde frivilligt i røde kors – DER kan man gøre en forskel som 15 årig.. Ikke ved at stikke af hjemmefra og slå mennesker ihjel i Syrien..

[17-09-2014 10:30:10] Prinsessen: Jeg tager da ikke til Syrien mor. Har ikke rigtig penge til det. Men jeg ville måske nok kunne tage afsted, hvis jeg finder nogle flinke perler som skal derned

[17-09-2014 10:31:17] Prinsessen: haha – driller dig

[17-09-2014 10:33:06] Kong Mor: MØGUNGE!!

[17-09-2014 10:33:16] Kong Mor: og gå så til time

[17-09-2014 10:34:10] Prinsessen: jeg havde altså ikke læst at de var selvmordsbombere. Havde ikke nået at læse andet end overskriften… Jeg kunne ikke finde på at slå mennesker ihjel.

[17-09-2014 11:10:23] Kong Mor: Det er jeg godt klar over – men tanken om at ville gøre en forskel og  gøre verden til et bedre sted, er god at have. Er stolt af dig. Elsker dig og GÅ SÅ TIL TIME

[17-09-2014 11:13:10] Prinsessen: søde mor – vi ses bare.

Og så kunne jeg med sindsro fortsætte med min dag. Not.

Krammede hende lidt ekstra da jeg kom hjem.

Teenagedøtre burde sommetider forbydes ved lov.

%d bloggers like this: