Nu er jeg så klar som jeg bliver

29 Sep

Til at få skåret i mit ben.

Og fisket bortløbet muskel frem og syet fast på rette sted igen. Den har været savnet!

Har beroligende playliste og ørebøffer på telefonen så der er håb om jeg kan slappe af.

Der er sat en seng op i stueetagen så jeg har et sted at sove i de 2 uger hvor jeg ikke er så mobil at jeg kan gå på trapper. Så kan jeg også veksle i løbet af dagen, mellem sofa og seng.

Ophidsende, ikke sandt?

Så har jeg fundet mit eneste par løse bukser frem.

Et levn fra en eller anden gymnastikopvisning, som nu vil få deres absolutte storhedstid, indtil jeg kan have strømpebukser på igen. Har desuden sat det mit mødrene ophav i gang med at sy mig et par mage til, så jeg ikke kommer til at lugte alt for meget af gnu efter 10 dage i samme nedre outfit.

Jeg startede også min bogsamling igen, fik samlet bøger, bøger og flere bøger. Heldigvis for Pernille løber jeg ikke tør lige foreløbigt!

Var desuden ude og købe ind i går så andre kan lave nem mad når nu jeg ligger på langs, og jeg skal ikke kunne forsværge at der ikke også røg en ganske lille pose P-tærter og nogle nødder, med i vognen så jeg har lidt at gnaske på og dermed undgår at vansmægte totalt.

Jeg har samlet det hele i en kurv, ihukommende hvor svært det er at transportere noget som helst når man er på krykker. Jeg satser på at kurven kan dingle fra et krykkehåndtag uden alt for stort besvær og jeg dermed kan fragte mig selv og diverse småting fra sofa til seng, eller fra seng til sofa.

Kleenex, P-tærter, cachewnødder, Pernilles bog “Drømmehjerte” og de lækre sokker jeg fik af søde Susanne.

Det er straks værre med min te. Her må jeg nok forlade mig på barmhjertige sjæle, subsidiært en skinger fløjte, indtil min te indfinder sig!

Det eneste jeg ikke er klar til, er at have ondt. Så bliver jeg enormt pivset. Og lidt mande-døden-nær-agtig.

Men mon ikke jeg også overlever dette?

Vi ses på den anden side!

6 kommentarer to “Nu er jeg så klar som jeg bliver”

  1. Ellen 29. september 2014 hos 17:15 #

    Pøjpøj med det – og smerterne findes der da heldigvis råd for.
    Jeg er imponeret over dine planlægningsevner og dermed forberedelser!

    • Kong Mor 3. oktober 2014 hos 16:31 #

      ja – jeg er/har været smertedækket helt okay.
      Planlægningen… tja – det er jo en genetisk fejl hos mig – kan ikke lade være.

  2. Lene 30. september 2014 hos 09:01 #

    Pøjpøj med operationen og lige om lidt er du forhåbentlig hjemme igen. Gode helende tanker sendes til dig🙂

    • Kong Mor 3. oktober 2014 hos 16:33 #

      Tak! Og de helende tanker kan jeg også godt bruge🙂

  3. Barbara, Belgien 30. september 2014 hos 13:18 #

    Held og lykke med det! Jeg kan anbefale the’en i en alfie termokande. Så går man først med den tomme kop og så derefter med termokanden. Det kan man fint klare på krykker (hvis dét med fløjten ikke lige virker).

    • Kong Mor 3. oktober 2014 hos 16:34 #

      Det er en god ide! Og den er afprøvet.🙂

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: