“Nu har jeg min finger inde i musklen

2 Oct

lige midt i problemet. Det skal vi nok få ordnet.”

blev der sagt. Og så sortnede det godt nok lige lidt for Kong Mor.

Jeg tænkte seriøst at han havde sprøjtet noget beroligende ind, et eller andet sted, for jeg kunne fornemme jeg var på vej meget langt væk, og da jeg pludselig kunne mærke ham løsne skindet på min læg, (!!!) og rode rundt derinde, forlod jeg mentalt lokalet for en kortere stund.

Men ellers var han nu meget flink, ham den fancy læge.

Som også passer på både FCK, Skilandsholdet og Team Danmark, blandt mange andre. Og nu kan han jo føje Kong Mor til sin lange liste af berømtheder han har lappet sammen.

Da jeg kom til mig selv – dækket af koldsved og lettere fortumlet – konstaterede han venligt at jeg da vist lige havde taget mig en lille lur.

Meget morsomt på den jyske måde.

Han afleverede en pose med smertestillende, og mig i en kørestol, til First Man, samt en mængde formaninger om hvordan jeg skulle – og især ikke skulle – gebærde mig i de kommende dage.

Og så blev jeg fragtet den lange vej hjem igen.

På det tidspunkt virkede min bedøvelse endnu, så jeg var frisk og frejdig. Det varede sådan cirka til jeg kom hjem og ligge. Så kneb det lidt mere med overskuddet og den første nat var ikke ret sjov.

Pakke fra min elskede Diva

Men intet er så galt at det ikke er godt for noget, for Divaen i Colorado var stadig oppe der midt i den danske nat, så vi lå og snakkede, og det var faktisk så hyggeligt at jeg lidt glemte hvor ondt det gjorde. Så havde den dejlige tøs også sendt en pakke til sin mor – en pakke med noget usandsynligt dejligt amerikansk chokolade i. Og andre småting som hun ved gør glæde! Som for eksempel en Colorado magnet til min samling!

Pakket ind efter alle kunstens regler efter at skindet blev løsnet…

Ellers har jeg læst.

Og sovet.

Og leget lidt “Ruzzle” og Wordfeud”

Og hørt den playliste jeg ikke nåede at høre på til operationen, men bedre sent end aldrig.

Og så har jeg kedet mig.

Bravt.

Og nu vil jeg egentlig gerne snart kunne hoppe rundt igen, for slet ikke at tale om at komme i bad på den almindelige måde, men det har lange udsigter.

Lad mig sige det med det samme, jeg har ikke savnet mine krykker. Husker dog denne gang at holde armene tæt ind til kroppen, så jeg undgår at få ondt i armhulerne af at hoppe rundt, slæbende på min egen dødvægt…

Man siger at tålmod er en dyd.

Jeg kan – for Gud ved hvilken gang – blot konstatere, at dydig, det bliver jeg nok aldrig…

 

 

6 kommentarer to ““Nu har jeg min finger inde i musklen”

  1. jane 2. oktober 2014 hos 22:00 #

    Så er muligheden da netop her nu. . . . at øve sig i tålmodighed ! ! ! Det skulle være så sundt for sjælen min ven.

    • Kong Mor 3. oktober 2014 hos 16:35 #

      JaJomen..altså.. Jeg prøver.. Det er bare ikke lige mig.🙂 Hils mit barn

  2. overleveren 3. oktober 2014 hos 02:54 #

    Altså visse detaljer hos de der læge-kloge gider man ikke nødvendigvis lægge øre til. De skal bare gøre hvad de skal gøre og helst så hurtigt og dygtigt som de kan…

    Agter at forstyrre dig med en omgang WF hvis du er i gang igen🙂

    • Kong Mor 3. oktober 2014 hos 16:36 #

      Jamen ikk? Jeg bad ham også – som noget af det sidste – om måske at holde de der oplysninger for sig selv. Brr.. det var ikke rart.
      Du forstyrrer IKKE -det er hyggeligt🙂

  3. Lene 4. oktober 2014 hos 13:21 #

    Måske skulle du udfordres til lidt wordfeud, så du ikke går til af utålmodighed🙂 God bedring

    • Kong Mor 4. oktober 2014 hos 23:00 #

      TAK!🙂 det er hyggeligt at blive udfordret lidt igen.

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: