Kedeligt og æblekage

4 Oct

Det er muligvis topmålet af kedelig, at skrive et blogindlæg om at man keder sig.. Men det  er ikke desto mindre sådan det forholder sig med mig.

Jeg keder min popo i laser og frynser.

Har endda rationeret bogindtaget efter jeg slugte Senor Peregrino og La Peregrina på under tre dage, for jeg forudser en seriøs krise når jeg ikke har flere bøger at læse.

Alene det at nå frem til at kunne sidde op, og ved en computer, har taget sin tid. De første par dage, eller tre, skulle det sårede ben helst ligge højere end hjertet. Og så er det lidt svært at gøre noget som helst på en computer.

Nu, da det ikke gør noget hvor mit hjerte befinder sig, er jeg stablet op på min stol, en køkkenskammel og med krykkerne inden for rækkevidde.

Med tastaturet på skødet. Hvor jeg husker at vippe forsigtigt med tæer og fødder.              10 genoptrænings-vip pr. time.

Jeg bliver indimellem passet og plejet. Og lidt forkælet.

Men kun indimellem.

Torsdag aften for eksempel, forsvandt alle husstandens beboere i mange timer, uden at lave aftensmad til mig. Jeg orkede bare ikke flere rugbrødsmadder, som er det eneste jeg kan lave stående på et ben og ligeledes fortære på et ben, da jeg ikke kan hoppe – uden krykker – hen til spisebordet, endsige sofaen, med en tallerken hvorpå der ligger to stykker rugbrød. De ligger der i hvert fald ikke, når jeg er færdig med at hoppe.

Så jeg fik ingen aftensmad torsdag.

Jeg åd nogle amerikanske blåbær i chokolade og havde ret ondt af mig selv.

Jeg kan så ikke sige mig fri for at være en lille smule skadefro, da de andre kom sent hjem og råbte op om aftensmad som de plejer.

“Ja, jeg kunne jo ikke lave den” var mit svar. Sært nok brokkede ingen sig over det, og fredag aften gik de af sig selv igang med aftensmad, endda helt uden at jeg skulle kalde på dem.

Jeg vælger at se på denne ufrivillige køkkenpause, som den sommerferie jeg ikke fik. Som nogen måske vil erindre, ønsker jeg mig EN uge om året hvor jeg ikke skal lave mad. En eneste sølle lille uge hvor jeg slipper for at tænke på, hvad, hvor og hvornår der skal spises. Denne uge fik jeg ikke i år. Til min store fortrydelse.

Men så får jeg den nu, også selvom den til tider minder om en slankekur, i hvert fald de dage mine omgivelser glemmer at der skal laves mad.

Jeg ville dog ønske jeg orkede at stå på et ben, den tid det tager at lave æblekage. Men det overskud har desværre ikke fundet vejen frem til mig endnu.

Hvilket virkelig er en skam, idet jeg med lethed kunne spise en meget stor portion gammeldags dansk æblekage med flødeskum og hele svineriet.

Det tænker jeg så på mens jeg keder mig.

Velbekomme…

12 kommentarer to “Kedeligt og æblekage”

  1. Kristine 4. oktober 2014 hos 20:38 #

    Måske lidt sent, men kan du ikke låne e-bøger på dit bibliotek!
    En kontorstol helst med 5 hjul, for så vælter den ikke så nemt, hvorpå der er fastspændt/-bundet en bakke med høj kant/en papkasse er et udmærket hjælpemiddel, når dit og dat skal transporteres rundt af dig selv. Du kan flytte stolen ved at skubbe eller trække den (med krykken), dog skal den hjælpes over dørtrin. En rygsæk eller skuldertaske båret på skrå er heller ikke at foragte, når te i termoflaske og mad i madkasse skal humpes/hoppes rundt sammen med krus, tallerken og bestik. Husk en plastikpose, hvor snavset service kan placeres, så det ikke sviner indvendigt i sæk/taske, når det skal humpes retur. Når du får det lidt bedre, så er kontorstolen også god at bruge, hvis sædet kan være i rette højde, når du vil stå i længere tid, da du så kan hvile/støtte på den rekreerende ben, ved at bøje benet og lade knæet støtte på sædet, så du ikke belaster underbenet.
    God fornøjelse og bedring fra en, der har prøvet det i 6 uger!

    • Kong Mor 4. oktober 2014 hos 23:06 #

      Jo – det var faktisk en super idé jeg ikke lige havde tænkt på.🙂
      Skal også se om jeg kan fikse sådan en anordning med stol og hjul og sådn.
      mht. at stå så har jeg stået med benet på de to krykker. det har været lidt mere afslappende. Jeg hopper ikke så meget – kun i “nødstilfælde”.
      6 uger? Jeg var død længe inden.. Håber jeg kan nøjes med 3 i alt.

  2. Ellen 4. oktober 2014 hos 21:26 #

    Kristine har nogle udmærkede og kreative forslag til selvhjælp, kan jeg se, så det vil jeg slet ikke kaste mig ud i – især fordi jeg aldrig har prøvet noget tilsvarende.
    Det er fint, at du kan se det som den ferie, du ikke fik … jeg håber virkelig, at du får en god og lang ferie til næste år, hvor du ikke skal lave mad i allermindst en uge. Og det gør du, for der har du da heldigvis optjent til en normal ferie.
    Fortsat god heling og bedring – hvor længe er du så handicappet, som du er nu?

    • Kong Mor 4. oktober 2014 hos 23:10 #

      Jeg håber også min ferie bliver lidt mere ferie-agtig til næste år😉
      Jeg havde skam også 3 uger væk fra arbejdet. Men så var det jo at mandens venner valgte at blive gift hos os. Plus en masse andet bøvl som jeg helst bare vil glemme!
      Jeg må ikke støtte på benet i 2 uger. Basta. (ØV) og så stille og rolig optrænes til at gå så jeg vil tro at jeg er mobil i uge 43 igen. Sådan nogenlunde. Håber jeg må køre bil.. Ellers får jeg endnu et problem..

  3. Kristine 4. oktober 2014 hos 22:22 #

    PS: Brug endelig krykkerne hele tiden til at aflaste det raske ben fremfor at hoppe, da du ellers risikerer at overbelaste dit raske ben/knæ og så er det først surt …. Selv var jeg dum nok til at hoppe op og ned af trapper (til og fra 3. Sal) med en hånd på gelænderet og krykkerne i den anden, da det var hurtigere end at bruge armmusklerne og en krykke plus gelænder til at hæve/sænke mig og det er ingen skam at gå baglæns med af en trappe 😉

    • Kong Mor 4. oktober 2014 hos 23:12 #

      Ja – jeg har så fået ondt i ryggen fordi jeg vrider mig som en orm.. ikke særlig smart. Og idag har jeg slet ikke fået ligget – jeg GAD bare ikke. Men det kan jeg så godt mærke i benet nu. Det brænder ad H til. Løn som forskyldt er det🙂
      Og jeg går ikke på trapper. Har dog været oppe – og ned igen – 1 gang. På numsen!! både op og ned🙂

      • Kristine 5. oktober 2014 hos 00:21 #

        Du kan selvfølgelig også bruge en stol med (5) hjul til at sidde på og så skubbe dig rundt med det raske ben, hvis du har “lange” afstande uden dørtrin, men husk lige at have mindst en krykke med – just in case! Og bare for en sikkerheds skyld, så har du vel ikke løse tæpper, løbere eller måtter til at ligge, hvor du vil færdes på krykker!, for så kan det godt blive til 6 uger eller mere 😱

        • Kong Mor 6. oktober 2014 hos 12:31 #

          Se DET har jeg taget til mig! I hvert fald der hvor der ingen dørtrin er🙂
          Og nej jeg har ingen tæpper eller andet livsfarligt.

  4. overleveren 5. oktober 2014 hos 07:51 #

    Jeg har ingen erfaringer udi krykkegang så der kan jeg ikke komme med gode ideer, men læsestof burde du ikke kunne løbe tør for når du har en ipad og dermed adgang til ebøger fra både bibliotek, amazon og saxo..

    Men det er desværre ikke kommet til at man kan købe e-æblekage endnu… den må du altså sørge for at nogen kommer og serverer for dig🙂

    • Kong Mor 6. oktober 2014 hos 12:33 #

      Jeg har ingen ipad… Eller jo – det har jeg – men den befinder sig lige nu i Colorado hvor Divaen bruger den. Og jeg orker ikke at læse på min iphone..
      en e-æblekage lyder ellers sjovt😀 kunne være man skulle ændre karriere!

  5. Lene 5. oktober 2014 hos 10:00 #

    Hvor typisk, at du, som sørger for mad til hele banden, ikke bliver tilbudt samme forplejning. Jeg har prøvet én gang at være syg en hel dag (jeg er jo aldrig syg), hvor jeg ikke kunne komme ud af min seng. Var der nogen der tænkte på at tilbyde mig væske endsige kigge ind til mig? Nej, de fik læst og påskrevet alle tre! Håber de snart begynder at sætte små lækkerier og en kop te/kaffe/kakao ind til dig, og nu vil jeg gå hen og se om Ruzzle er tøet op, den frøs, da jeg ville udfordre dig igen🙂 Jeg kan ikke sende mad og væske til dig, men spille med dig vil jeg gerne🙂

    • Kong Mor 6. oktober 2014 hos 14:59 #

      Ja – typisk!!
      Jeg er bare glad for at jeg får en masse søde veninder på besøg! De har nemlig lækkerier med! Og laver også te til mig🙂
      Min ruzzle fungerer igen – men jeg kan ikke se dig?
      Så er det godt vi kan wordfeude🙂

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: