Velkommen til lazarettet.

9 Oct

Seriøst, nogle gange rotter episoder sig sammen og angriber i flok.

At Zorronaldo har  brækket sin arm er en ting vi har vænnet os til.

At jeg ligger og glor med ben på langs er også en ting vi har kalkuleret med.

Vi hjælper hinanden Zorronaldo og jeg.

Til morgenmad smører jeg hans mad og han bærer vores tallerkner over til bordet. Han har benene og jeg har armene. Yderst praktisk.

Men så fik Prinsesse Lyserød pludselig feber og udviklede en halsbetændelse med mandler så store som valnødder – hver gang forbavser det mig at hun overhovedet kan trække vejret – og med så meget gullig belægning på, at man næsten ikke kan se at de er røde. Netop som jeg stak hende en panodil og sendte hende i seng, kom Gårdmand Bjørn og kunne berette at han var faldet ud af bussen.

Intet mindre.

Jeg tilbageholdt et moderligt gisp, og så følgende for mit indre øje: Bus i fart, søn der bliver væltet rundt og kastet af i fart, og jeg begyndte straks at lede ever blodspor på hans maltrakterede krop.

Men det var knap så voldsomt som det lød. Han var såmænd snublet over sine egne ben på vej ud af bussen og var tumlet hovedkuls ind i busskuret med næsen først hvis ikke han havde taget fra med den ene arm. Siden havde han ret ondt i skulderen. Jeg masserede ham og gav ham is på, en panodil og godnat.

Så dagen i går gik med diverse lægebesøg: Prinsessen fik en akut tid kl. 09.00 hvor halsbetændelsen blev konstateret hvorpå hun blev sendt hjem i seng, Zorronaldo skulle til kontrol-røntgen og sin ugentlige opfølgning på sygehuset, og slutteligt fik Gårdmand Bjørn en anden akut tid kl. 15.30 hvor det for en gangs skyld ikke kom på tale at tage en tur omkring skadestuen, og hvis smerterne ikke var aftaget mandag skulle vi bestemt komme igen.

Men så gik dagen da også for First Man.

Man kan så let komme til at gå og drive den af hvis ikke man skal køre sit afkom til læge. Han fik tjansen som sygetransportør hele dagen.

Alt i mens jeg sad hjemme og spiste kage sammen med en baby og hans mor.

Lidt fordele skal man have af at være krykkeramt.

6 kommentarer to “Velkommen til lazarettet.”

  1. Ellen 9. oktober 2014 hos 10:21 #

    Det er da et skoleeksempel på, at det meste her i livet er tilbøjeligt til at komme i stimer. Godt du har manden hjemme til at lege sygetransport!
    God bedring til jer alle sammen – husk, at det hele kun er en overgang😉

    • Kong Mor 10. oktober 2014 hos 11:20 #

      Ja ikke sandt?🙂 jeg er heller ikke liige klar over hvordan jeg skulle gøre alene.
      Jeg er skam helt klar over at det også får en ende. Jeg glæder mig bare meget til den ende kommer.

  2. Cathy Kruse Mathiesen 9. oktober 2014 hos 10:34 #

    Luck is not on your side.😦 Hope you all are well again soon.

    • Kong Mor 10. oktober 2014 hos 11:21 #

      Nope. Luck would be SO welcome🙂 And thanks sweety!

  3. Susanne 10. oktober 2014 hos 07:21 #

    Hold nu op. I forstår da at holde herren i huset beskæftiget. God bedring til alle. Og pas nu godt på jer selv🙂

    • Kong Mor 10. oktober 2014 hos 11:22 #

      Lediggang er roden til alt ondt.😀 tak og ja skal vi nok!!

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: