At sige jeg har holdt en lille pause, er nok årets underdrivelse.
Men jeg havde brug for pause.
Så pause blev der.
Der skete alt for mange store ting i vores lille hverdag, til at jeg også kunne nå at skrive på Kong Mor. Der var alt for lidt energi og alt for mange problemer der skulle løses, tanker der skulle tænkes, beslutninger der skulle tages, samtidig med alt det andet man skal når man lever, til at der var plads til andet end lige dem jeg holder mest af.
Alt online cyberliv blev stoppet og startet op igen kun gradvist, som en slags kur hvor man kun langsomt introducerer pasta og chokolade. I små mængder, lidt ad gangen.
Jeg har fået kunstigt åndedræt længe, og det beholder jeg. Hellere kunstigt åndedræt end nedsmeltning.
Og jeg har tænkt mig at tage andre midler i brug også, for at få energi og humør tilbage!
Jeg nyder min fantastiske familie, dejlige mand og lækre børn, som altså snart ikke er børn mere. Men lækre er de altså stadigvæk. Og sammen kan vi klare alt!
Har investeret i en bog af Louise Hay, for at lære at fokusere mere på positive tanker, og jeg har for en gangs skyld takket ja til at få sponsoreret en vitaminkur og nogle gode bøger, som jeg glæder mig til at komme i gang med; det kan kun gøre mig godt!
Jeg nyder gode veninder, kolleger, spændende pennevenner, min søde frække hund og min have. Alt ovennævnte samlet i en god cocktail som skal give mig mit liv eller mit overskud, snarere min glæde, eller nej MIG SELV tilbage.
Er dog ikke helt sikker på jeg overhovedet har læsere tilbage, men jeg kan nu heller ikke fortænke dem i – læserne altså – at de har forladt den synkende skude i tide.
Jeg er i hvert fald tilbage i små doser, så ser vi hvordan det går!
Uanset årsag, så er vi nok mange, der er meget glade for at se livstegn fra dig igen.
Du var ikke smidt ud af min feeder, for jeg håbede på, du ville vende stærkt tilbage – og lige pludselig var du der jo 🙂 Jeg har savnet din pen og din skønne humor.
Kære Ellen,
Tusind tak for de søde ord.
🙂
Så dejligt at se du er tilbage – og at hovedet er sådan lige ovenvande.
Knus og godt mod til jer alle 🙂
Tak Nina!
Jeg drukner ikke – det lover jeg!
dejligt at høre fra dig. Kram ❤
Knus – og mange tanker til dig!!!!
Jeg er her stadig og er rigtig glad for, at du er tilbage!
Det er vel nok dejligt at høre!! 🙂
Tak for det.
Så sent som i går tjekkede jeg lige ind på din blog for at se om det var min reader, der ikke viste indlæg fra dig. Så det er skønt at se dig tilbage, om end det bliver i små bidder. Held og lykke med at finde dig selv igen.
Alene sådan nogle små søde beskeder gør mig helt varm om hjertet 🙂
Tak Lene!!
Uh, hvor jeg tror vi alle kender til den slags perioder. Jeg har lige måttet erkende, at jeg også er inde i sådan én for tiden og har lige brugt fire fridage på at sove længe og ellers sidde i sofaen med komputeren på skødet og med lede tælle ned til at skulle på arbejde mandag. Mine måltider har været rocquefort-rugbrødsmadder, det var hvad der var overskud til på det kulinariske område.
Jeg er ked af at læse, du har været gennem sådan en periode. Godt, du er på vej tilbage (jeg tænker ikke på bloggen, men tilbage til dig selv). Det er så vigtigt at have en dejlig familie at tage afsæt i for at gribe fat i det gode igen. Og det har du, så jeg er sikker på, du snart bliver glad og positiv igen, og at energien vender tilbage.
Bon courage 🙂
Ja mon ikke vi gør? Det er bare vigtigt at man lige lytter til sig selv. Og jeg skal nok finde mig selv igen, jeg har bare haft brug for meget mere ro end jeg plejer.
Tak for opmuntringen og jeg håber at din arbejdsdag bliver okay – trods alt! 🙂
Velkommen tilbage – jeg læser med og har gjort det længe, men er ikke så flink til at kommentere.
Tusind tak Helle 🙂
I lige måde!!
Velkommen tilbage i de levendes land… 🙂
Tusind tak kære Overlever!! 🙂
Jeg er her da også 🙂 og glad fordi du er tilbage!
Det er dejligt at høre Bente 🙂