Ikke noget at råbe hurra for.

17 Aug

Det var ellers ikke fordi jeg ikke havde glædet mig.

I et helt år.

Til min helt egen sommerferie.

Uden sure franskmænd, eller folk jeg skulle arrangere bryllup for. Ej heller mystiske Stein Bagger typer, og nej jeg ved godt jeg ikke har fortalt jer om lige netop den del – han hed i øvrigt Jan – som kunne ødelægge mere i vores dagligdag end hvad godt er.

Intet kunne spolere min glæde over at jeg snart ville få sommerferie, heller ikke da Gårdmand Bjørn blev indlagt med meget høj feber.

Ikke nok med at han fik feber, han tog også lige en lille spadseretur i haven omkring kl. 02. Og han vidste ikke helt hvorfor. Det kunne ingen af lægerne lide. Så vi blev sendt direkte på OUHs børneafdeling for videre undersøgelser.

Vi fik heldigvis lov til at komme hjem igen, da de ret hurtigt kunne udelukke alt det væmmelige. Så kunne han jo ligeså godt ligge hjemme og have feber. Vi beholdt en åben indlæggelse i en uge men den fik vi ikke brug for. Han blev rask og ingen ved hvad der ramte ham. Godt det samme. Han var jo rask igen.

Så fik Prinsesse lyserød det skidt. Ondt i halsen og hvad ved jeg. Et besøg hos lægen og en recept på penicillin senere regnede vi med at det ville gå over. Men næ nej. Der skete ikke en hujende fis. Tilbage til lægen fik hun taget en blodprøve og nu kunne der konstateres mononukleose. Ja, kyssesyge, men det er et lidt sært ord at bruge for en sygdom man kan få på alle mulige andre måder end at kysse på. Hun var i hvert fald ikke mange sure sild værd, staklen.

Endelig fik jeg ferie. Den blev lagt ud med en tur på Langelandsfestival, i Tinas brors campingvogn. Den uge var der ikke det fjerneste galt med, så den kan jeg altid fortælle om en anden gang.

Da vi kom hjem døde en pap-Oldefar. Ikke fordi vi kom hjem, men fordi han var 96.

Vi havde planlagt 10 dage i sommerhuset og en dejlig weekend i Sverige, hvortil min lillebror har valgt at flytte. Men så skulle jeg i bad.

Og selvom jeg nu i over 10 år har skrævet over mit badekar når jeg skulle åbne vinduet efter mit morgenlige brusebad, så er der aldrig sket noget. Nok hovedsagelig fordi jeg har haft tørre fødder.

Lige præcis den dag, tirsdag d. 28 juli stillede jeg mig op på kanten med våde fødder. Det gør jeg aldrig mere.

Jeg gled nemlig. Fødderne gled som Bambi på glatis ud mod venstre, jeg lettede, og mens jeg hang der i luften, nåede jeg at overveje om det nu også havde været en super god ide at bestige badekarskanten iført våde fødder. Jeg kunne så selv besvare mit spørgsmål da jeg landede, tungt på højre side og hørte noget knække.

Knække på den indvendige måde.

Siden da, har jeg forsøgt at undgå nys, hoste, hikke, latter og opkast på det bestemteste. Og jeg danser aldrig mere ballet på mit badekar. Ingen trøst er mulig, det kan vare op til flere måneder inden jeg er mig selv igen hvilket jo lægger en dæmper på de fleste fysiske udbrud.

Som om det ikke var nok, så døde jo også min elskede Moster. Min mormors yngste søster, som i praksis havde fungeret som hele familiens mormor siden mormor døde i 1988.

… Og det var hårdt.

Alt i alt en lidt anderledes og lidet attråværdig sommerferie til mig.

Jeg håber inderligt at jeres var bedre.

 

10 kommentarer to “Ikke noget at råbe hurra for.”

  1. Ellen 17. august 2015 hos 12:29 #

    Er der ret meget andet end at sige Fandens til Ferie?
    Rigtig god bedring til de af jer, der stadig er syge, og hils resten …
    Jeg håber saftsuseme, at din næste ferie bliver bedre. På den anden side kan den vel næsten ikke blive værre, så det kan kun gå fremad …

    • Kong Mor 17. november 2015 hos 20:35 #

      Jo – det kan kun gå fremad – det kan det stadig kun…

  2. marianne bentzen 17. august 2015 hos 17:46 #

    åh nej det gør mig utrolig ondt at læse om dine genvordigheder – jeg håber at I alle kommer godt ud på den anden side af alt dette svære!

    • Kong Mor 17. november 2015 hos 20:36 #

      Vi kommer nok igennem. En eller anden dag!!

  3. Lene 18. august 2015 hos 17:13 #

    Stakkels dig og stakkels jer, som har været så hårdt ramt. Rigtig god bedring og jeg nyder dine beretninger fra barndomme. Jeg er imponeret over alt det du husker. Nu vil jeg holde udkig efter de små mirakler ude i haven og tænke på dig🙂
    Næste ferie bliver bedre, jeg er ganske sikker.

    • Kong Mor 17. november 2015 hos 20:36 #

      Tak for det – og jeg glæder mig over at du nu vil se efter Mirakler i din have🙂

  4. Anni 8. oktober 2015 hos 13:18 #

    suk, jeg savner altså nyt fra Kong Mor… håber da at du stadig er her et eller andet sted?

    • Kong Mor 17. november 2015 hos 20:34 #

      Jeg er her – stadig – et eller andet sted.🙂
      Jeg skriver en smule om jul ovre på http://kongmor.blogspot.dk/
      Har meget at fortælle men ikke rigtigt nogen tid til at gøre det. TAK fordi du savner mig

  5. Tove 15. oktober 2015 hos 22:14 #

    Håber du er så meget over dine “skavanker”
    Og det der bambi på glat is har jeg også prøvet her i sommerferien – for mig hed det bare bambi på glat græs🙂

    • Kong Mor 17. november 2015 hos 20:35 #

      Jeg er ovre skavankerne. Mine egne i hvert fald.🙂
      Græs og badeværelser burde forbydes😀

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: