Snart rammer julefreden os alle.

19 dec

Jeg har lige et par dage mere på arbejdet, inden jeg også kan råbe farvel og god jul og tage på velfortjent juleferie.

I år er vores julegæst-er ikke fra Røde Kors. Det er heldigvis sådan at der er langt flere juleværter end gæster, og derfor har vi slet ikke fået nogle gæster.

Men det kunne ikke slå os ud, så vi fik i stedet kontakt til et ungt flygtningepar som ellers skulle sidde alene og holde jul.

Nu ville jeg gå ud fra som en selvfølge, at fejrer man jul, så er man kristen. Eller i det mindste kulturkristen.

Men det er man så ikke. Man er muslim.

Det er også helt okay for mig, og resten af familien for den sags skyld, at være sammen med muslimer, ligesom det er ganske okay for os at være sammen med så mange andre slags mennesker, når blot de er flinke og rare og til at tale med om alt muligt.

Der var dog lige nogle ting vi skulle have fundet ud af først, i forhold til at fejre jul med muslimer. Vi spiser nemlig både kalkun og flæskesteg, og der kommer også til at stå en flaske rødvin på bordet. Og det var ikke noget vi umiddelbart havde tænkt os at lave om på.

Den slags detaljer var overhovedet ikke noget problem for vores muslimske julegæster.

De virkede sandt at sige heller ikke ret muslimske, når man tager i betragtning at de havde et juletræ stående i stuen.

Med stjerne på toppen.

Ligesom tørklæder ikke har vundet indpas på nogens hoved. Desuden stod manden i køkkenet med et yndigt flæseforklæde på og kokkererede, da vi kom. Men muslimer er de altså, trods det faktum at de gerne vil fejre jul med os. Og det er de da velkomne til.

De ville i øvrigt også gerne med i kirke.

Den lader jeg lige stå.

De ville gerne med os i kirke juleaften.

Både First Man og jeg var ved at falde bagover ved denne udmelding, da vi var på besøg hos dem her til aften, for lige at planlægge hvordan og hvorledes.

Men det er ganske vist, deres eneste betænkelighed var om deres lille pige på et år ikke ville komme til at genere de andre kirkegængere. Jeg kunne forsikre dem om at der også var plads til deres lille lækkermås af en datter. Også selvom hun måske kunne finde på at knirke, som mennesker i den størrelse har for vane at gøre når de keder sig.

Zorronaldo tilføjede: “ellers så begynder vi også bare at larme” for at berolige moderen, hvilket fik hende til at grine højt.

Hvorom alting er, så skal vi simpelthen til julegudstjeneste med et par muslimer. Og fejre jul med dem efterfølgende.

Det skal nok blive sjovt!

 

Advertisements

3 kommentarer to “Snart rammer julefreden os alle.”

  1. Ellen 19. december 2015 hos 23:12 #

    Det bliver da anderledes og interessant. Eller måske bare dejligt …
    Men ligesom de færreste af os er ortodokse kristne, er der vel også mange forholdsvis uortodokse muslimer? Jeg mener, at hvis jeg boede (måske midlertidigt) i et muslimsk land, ville jeg heller ikke have skrupler over at gå ind i en moske.
    Jeg tror det siger lige så meget om os, at vi bliver forbavsede over dette, som det siger om muslimerne, der glæder sig til at fejre en dansk/kristen jul.
    Må I alle få en dejlig juleaften 🙂

  2. Lene 20. december 2015 hos 08:52 #

    Hvor er det godt at læse, både at I har overskud til at invitere fremmede ind i jeres jul og at fordommene lige måtte parkeres. Rigtig god jul til jer.

  3. Stegemüller 20. december 2015 hos 14:09 #

    Vil det sige, at I meldte jer til hos Røde Kors igen i år, men ikke fik nogen gæster?

    Jeg føler trang til at sige, at I er nogle dejlige åbne og fordomsfrie mennesker. Man hører så meget om næstekærlighed (i hvert fald hvis man kommer jævnligt i kirken), men der er sørme ikke ret mange der udviser det. Det gør I – også i den grad. Hvor er det dejligt at læse om.

    I får garanteret en spændende julegudstjeneste og julemiddag/-aften. Alt det, du fortæller om det unge par, passer slet ikke ind i mine fordomme! Og det er dejligt at få nogle fordomme aflivet.

    Rigtig god jul til jer alle sammen!

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: