Ikke at det er noget nyt.
Jeg bager som bekendt tit, og det hjalp heller ikke rigtigt til at blive mig selv igen.
Eller lidt, gjorde det faktisk.
Det var rart at gøre noget helt grundlæggende for mine børn. For familien. At give dem noget rart at spise. Det fik mig også lidt på andre tanker, og skulle jeg tabe tråden, var skaden ikke så stor.
Det var trods alt kun lidt mel, æg og den slags, som ikke ville tage varig skade af at blive sat i fryseren i stedet for i ovnen, hvis jeg skulle glemme hvad jeg var i gang med.

Alternative stop spild af mad muffins
Der lå 4, meget kedelige bananer i en skål, så jeg bestemte mig for at lave bananmuffins.
Men fordi jeg også er midt i et “det-er-januar-og-vi-har-ingen-penge-og-vi-skal-bruge-det-vi-har-før-vi-køber-nyt” projekt, så havde jeg ikke alle de ingredienser der skulle bruges til mine normale muffins, og jeg måtte derfor improvisere lidt.
Det blev de dog ikke dårligere af og jeg skrev det for en gangs skyld ned, så I også kan prøve hvis I ligger inde med 4 meget mørke bananer der kun er på tålt ophold før de må søge asyl i skraldespanden.
Stines alternative bananmuffins.
100 gr smør
200 gr sukker
2 sammenpiskede æg
3-4 mosede modne bananer
100 gr mel
100 gr mandel mel
10 gr bagepulver (eller 1 pose levure chimique alsa)
1/2 tsk salt
1 tsk vanilje
150 gr forskellige chokoladestykker
Smør & sukker piskes. Æg tilsættes. Bland bananerne i. Og så mel, bagepulver, salt, vanilje og chokolade. Fyldes i muffinsforme og bages ca. 25 min ved 190 C

Redningsvest
De forsvandt før jeg kunne nå at sige… redningsvest.
Hvis de er alternative, så tror jeg, at jeg ret godt kan lide alternativer 🙂
De må simpelthen prøves. Jeg bagte en banankage i sidste uge, og den var jeg ærlig talt temmelig skuffet over! Alt for tør.
Så må du prøve disse – de smagte super godt.
Kære Stine – du har været i mine tanker siden jeg læste dine indlæg om bomben i jeres familie. Hvis du nu på et tidspunkt tænker at du ikke kan klare det her med bagning, blogging, shopping og masser af snak med gode venner, så mener jeg bestemt at man har ret til psykologhjælp, når pårørende rammes af alvorlig sygdom. Knus til dig (og de der bananmuffins ser superlækre ud 🙂 )
Tror du?
Det vil jeg lige prøve at høre min læge om i morgen. (Det mente min kvinde i Korea også jeg skulle forsøge)
Tak for knus og i lige måde.
Prøv du bare mine muffins!