Det er jo mere eller mindre hvad jeg har brugt bloggen til de sidste par dage.
Beklager dybt hvis I har følt jer udnyttede.
Ikke desto mindre har det også hjulpet. Ikke meget, men dog på den måde at jeg tvinger mig selv til at sætte ord på nogle tanker som jeg måske havde lidt svært ved at definere. Så det vil sige at det har hjulpet at skrive, for at finde mig selv igen.
Af alle de andre ting på min liste kom jeg også lidt videre. Jeg har nu også haft fat i følgende:
Gåture.
Grine.
Få besøg.
Naturmedicin.
Derimod har jeg på det skammeligste negligeret meditation. Det har jeg slet ikke ro nok til at gøre. Alle mulige tanker kværner rundt i knolden på mig uden ophør.
Ligeledes det der naturmedicin har jeg ikke været omkring. De få gange jeg har været ude i verden, har det været for at vandre rundt i Netto på en søvngængeragtig måde, hvor jeg på må og få har lagt forskelligt op i vognen, jeg har dog medtaget et stk. afkom hver gang da jeg ikke stoler på om det jeg læsser op i vognen overhovedet er noget vi mangler. Jeg har derfor ikke været omkring nogen helsebiks.
Jeg får dog nogenlunde taget mine vitaminer, problemet er bare at jeg ikke kan huske om jeg har taget dem, så jeg skal lige have lavet et skema for at holde styr på det hele, ellers ender jeg med overdosis af D vitaminer eller totalt mangel på B vitaminer. For det går jo ikke.
Jeg har været ude at gå, flere gange faktisk og det har været rart.
Jeg har også grint en hel del, eftersom jeg blev plantet i sofaen af mine piger for at tilbringe et godt stykke tid med Anders Mattesen. Behageligt og yderst grinagtigt.
Jeg har kun haft et – uanmeldt – besøg. Lene havde taget en ganske anseelig mængde kage med, og så var jeg jo optaget med at spise den, men var fuldstændigt udmattet bagefter.
Husk at kigge op!!
Jeg var på arbejde et par timer i dag, det var ikke nogen ubetinget succes.
Det var skønt at se The Dream Team igen, men min manglende koncentrationsevne og hullede korttidshukommelse har sine begrænsninger. Og så sendte de mig hjem.
Jeg prøver dog igen i morgen, jeg giver nemlig ikke op så nemt.
Så den foreløbige konklusion på at finde mig selv igen, må være at der er ting der hjælper, og ting der ikke hjælper. Det som har hjulpet mest er, i nævnte rækkefølge: snak med Korea, gåture, blog som terapi og knus af/fra/med The Dream Team.
Så jeg fortsætter ad den eneste vej der er.
Op ad.
Hvem ved, måske begynder jeg ligefrem at kunne huske igen.
Kong Mor - med vilje 
Nu ved jeg godt at andres ‘gode’ råd ikke er specielt velkomne, men jeg vil nu alligevel vove den påstand, at det vil være godt for dig at komme for alvor tilbage på arbejdet. Det er så sundt at blive tvunget til at tænke på noget normalt, hvis jeg ellers kan tillade mig at sige det på den måde. Nu skrev jeg det i hvert fald …
Jeg er enig. Og du kan tillade dig at skrive hvad du vil! “It’s a free country” med ytringsfrihed osv.
Mit problem er bare at jeg ikke husker ret godt. Min korttidshukommelse har virkelig fået et knæk. Og dette er ikke så smart for mine opgaver. Men jeg klør på gør jeg – og har desuden tid hos lægen!
Jeg kan godt forstå det må være meget svært at slippe tankerne om det. Jeg har med stort held brugt mindfullnes apps og Youtube videoer til at meditere efter. Det gjorde det nemmere at der var en beroligende stemme, der guidede mig når jeg var helt kørt op. Og gåture ja, det er bare så godt til at brænde noget af uroen af med.
Tankerne er jeg overhovedet ikke herre over – og det er møgtræls. Jeg vil prøve at finde sådan noget og se om det virker for mig!
Tak for ideen!! 🙂
Om at huske vitaminerne: Apoteket har udarbejdet en rigtig god app, der hedder “Medicinhusker”. Her taster du de vitaminer ind, du vil tage. Den bipper, når du skal tage dem, og du kan sætte flueben, når du har taget dem. Så er der fuldstændig styr på det.
Bloggen som terapi: Jeg synes, det er fint, og jeg gør det selv. Der kommer så meget god respons og så mange anderledes synsvinkler, som jeg kan arbejde videre med.
Det var en god ide med den app. Den må jeg lige lede efter.
Tak for det 🙂
Og så kommer jeg med et pip om arbejde. Ellen har ret i at det er godt at komme i gang, men med måde. Det vi har erfaring med hos os og mine stressramte kolleger, er at starte langsomt, måske bare et par timer. Man skal ikke lave det man plejer, men måske lave noget meget enkelt, det som man aldrig får tid til på arbejde: hos os har mine kolleger f.eks lavet en oversigt til mig over, hvor mange patienter der blev udskrevet i en måned, og nogle detaljer om det. Det var konkret, det blev nedfældet og krævede ikke at man havde alle de kompetencer, man normalt havde og alligevel havde det en snert af sygeplejen i sig og det var meget brugbart for mig. Jeg havde bare ikke tid til at få det gjort.
Du er sej, håber du ved det, og du er på rette vej. Alt godt ønskes dig.
PS det at gå og gå er også meditation i sig selv, der kan tankerne flyve hvorhen de vil.
Og ja.. se jeg var på arbejde i 3 dage. Endda kun 3 halve dage. Og jeg kunne ikke koncentrere mig. Eller huske. Tog til lægen og blev sygemeldt. Og sendt til psykolog.
Tak fordi du synes jeg er sej. Det synes jeg selv er lidt svært at se. Men jeg er på vej mod bedre tider. Det tror jeg på. Tak for dine gode ønsker.