Jeg kan endelig skimte lys

14 Apr

for enden af tunnelen.

Det har holdt hårdt og selvom jeg ikke er tilbage på fuld kraft endnu, tør jeg endelig tro på at der måske kommer en dag hvor jeg kan koncentrere mig igen, en hel dag hvor jeg ikke glemmer et eller andet sært, eller hvor jeg ikke har uro i hele kroppen og bare ikke kan sidde stille.

Jeg er nu oppe på 5-6 timers arbejde dagligt, og med strategisk placerede feriedage hver eneste uge, kan jeg komme igennem en arbejdsuge uden nævneværdige problemer.

Jeg glemmer mindre, men er stadig ligeså ukoncentreret, så ting tager længere tid end vanligt og alt skal skrives ned på små sedler her og der, ellers har jeg glemt alt om at jeg skulle skrive til en leverandør om en ny pris, når jeg kommer tilbage på min pind efter at have sludret med Charlotte og afleveret en sag hos Birgit.

Selve sygdommen… Altså, den tager jeg mig ikke af mere, den har OUH overtaget med venlig ekspertise. Der er stort set kommet svar på alle spørgsmål, alle blodprøver og tests er taget og oversat til et sprog som vi kan forstå.

Og som en skøn og dejlig kvinde – der nu vinker herned oppe fra sit nye hood – engang sagde: “Jeg lader lægerne om min sygdom, så koncentrerer jeg mig om mit liv.” så har jeg overladt sygdommen til de læger der har forstand på det – de får oven i købet penge for det – og så koncentrerer jeg mig bare om at være mor og blive normal igen.

Nogle nok vil indvende at ovenstående ikke er muligt.

Men hvorom alting er, så forsøger jeg at blive mig selv igen.

Og jeg må være på rette vej, for min mor sagde forleden at jeg er ved at blive fræk igen!

 

 

7 kommentarer to “Jeg kan endelig skimte lys”

  1. Cathy 14. april 2016 hos 20:29 #

    Nice to hear you are going in the right direction.

  2. Nette 15. april 2016 hos 08:39 #

    Næsvished vist vel en form for overskud, så det ville jeg også tage som et positivt tegn🙂

    • Nette 15. april 2016 hos 08:39 #

      …næsvished er vel…

    • Kong Mor 15. april 2016 hos 15:48 #

      Absolut🙂

  3. Ellen 15. april 2016 hos 09:09 #

    Godt at læse, at det går så meget den rigtige vej, at du nu tror på det og på dig selv.
    En pragtfuld bemærkning fra “den skønne og dejlige kvinde”. Den ville jeg ønske jeg kunne sige var min, men det var i hvert fald også sådan jeg så på det, da jeg havde kræft.

    • Kong Mor 15. april 2016 hos 15:50 #

      Jeg kan ikke huske præcis hvordan det var hun udtrykte det… måske var den lidt mere barsk end jeg gengiver den. For hun er her jo ikke mere – rent fysisk… (tror måske du ved hvem hun er/var?)

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: