Book-aholic

26 jun

På et helt personligt og egoistisk plan, er noget af det som irriterer mig mest, at jeg ikke kan læse en bog.

Jeg savner i den grad at kunne fordybe mig i en bog. For meget tekst overvælder nemlig min overophedede hjerne, og jeg kan slet ikke overskue at skulle sidde og skille sætningerne ad og få dem til at give mening. Desuden kan jeg ofte slet ikke huske, hvad jeg lige har læst.

Suk…

Denne detalje har dog ikke forhindret mig i at erhverve mig bøger i de sidste 18-20 måneder trods det faktum at læsning har været en by i Rusland for mig.

Jeg har købt bøger som jeg plejer. I rigelige mængder. Sandsynligvis efter devisen: “Jeg lærer nok at kunne læse en rigtig bog igen” men jeg skal ikke kunne sige det.

Jeg har købt bøger om alt muligt.

Mest bøger om mindfulness, da det jo efter sigende skulle have samme virkning som gips til brækkede hjerner. Men også stille og rolige hyggebøger til min kindle. Endda den nye bog om Dronning Margrethe har jeg fået, fordi jeg ønskede mig den. Lidt royal er jeg trods alt endnu.

Det er alt sammen meget godt, men en anelse besværligt, for ikke at sige hamrende upraktisk, når man har problemer med at læse.

Problemet opstår især når jeg sidder onsdag formiddag, i en stille stund, med min te og noget mindfuldt bølgeskvulp på min ipad, og roligt bladrer i et “Flow-magazine” hvor jeg – ikke ulig en treårig – mest kigger billeder.

Men sommetider er der også en enkelt overskrift som jeg opfatter og som sender inspirerende impulser gennem den del af hjernen som ikke er brændt sammen endnu, for eksempel en bog anmeldelse om bogen der vil bringe mig ro i sindet, evig ungdom, og morgenmad på sengen eller hvad ved jeg.

Og så går der meget sjældent mere end et par minutter før jeg på nettet – via den stadigt bølgeskvulpende ipad – har fundet bogen, og ofte en hel del andre bøger, der ligesom tilfældigt dukkede op ved samme lejlighed.

Så starter følgende interne samtale med mig selv: “Jeg kan jo ligeså godt købe den nu, fordi hvis nu, jeg måske ved et mirakel kunne læse denne her, så ville det da være dumt ikke at købe den. Hvis den nu kunne gøre en forskel. Og i hvert fald kommer jeg da til at læse igen en dag, og så er det godt at have nogle bøger stående, og nu jeg er i gang så kunne jeg jo tage de andre med også, de ser spændende ud.”

Og så skynder jeg mig at bestille dem. Alle sammen…

På misbrugsmåden. – UPS, der kom det ud!

Jeg bliver lige pludselig meget taknemmelig for at mit misbrug begrænser sig til bøger og ikke alt muligt andet grumt. Bøger er jo forholdsvis tilforladelige, og desuden har jeg altid haft mange bøger. Hvis I vidste hvor mange børnebøger jeg har købt til mit firkløver… Der er nok til at åbne en butik.

Nå, det var et sidespor, dem er der heldigvis også plads til i Kong Mor revisited!

Men altså. Jeg køber stadig en masse bøger, uden overhovedet at være i stand til at læse dem.

I grunden kunne jeg faktisk bare nøjes med at købe én, for jeg kan alligevel ikke huske indholdet ret længe. Og så ville jeg jo kunne læse den flere gange, uden at være klar over at jeg allerede havde læst den. Men så langt rækker mit cerebrale ræsonnement ikke.

Nå, men når jeg så har bestilt de der bøger, så glæder jeg mig.
Meget.
Og tænker at nu bliver det hele meget nemmere, for nu kan jeg endelig lære noget om meta-kognitiv terapi (ja, det kognitive halløj er nu udvidet til noget med “meta”, det skulle være ekstra effektivt, det stod i hvert fald i anmeldelsen) eller jeg kan måske få en dybere forståelse for hvorfor angst rammer mig, og – ikke en ubetydelig detalje – hvordan man kommer over det, subsidiært lærer at leve med det.

Når pakkerne så ankommer, bliver jeg super glad, pakker ud og nyder at have en ny bog i hånden, ser på forsiden og på bagsiden, flaprer igennem et par sider, glæder mig over at NU kan jeg blive klogere på hele denne suppedas, og så stiller jeg den ind på hylden…

Til de andre…

Altså nogle af dem har jeg bladret igennem mere end en gang.

Men når der er alt for meget tekst, så sætter kortslutningen ind og jeg får tunnelsyn og åndenød og lukker skyndsomst bogen igen. Andre gange er layoutet dog sat sådan op at jeg er i stand til at opfatte en sætning eller to. Og så lukker jeg dem ikke lige med det samme.

Enkelte var endda så overskuelige at jeg faktisk har forsøgt at læse skimme dem lidt nærmere. Jeg kan bare ikke lige huske hvilke bøger det var.

Men de ser pæne ud på min reol, det gør de, så lige pt. nøjes jeg med at se på dem!

Reklamer

6 kommentarer to “Book-aholic”

  1. Jan Bjerregaard 26. juni 2017 hos 08:08 #

    Hej,prøv en lydbog i stedet for. Måske du bedre kan klare det. Jeg høre kun lydbøger,og hvorfor det,spørger du nok. En alm bog fanger dig til enten en stol,eller seng. Det gør en lydbog ikke. Håber du snart kan få skruen i vandet igen. Hilsen Jan

    • Kong Mor 27. juni 2017 hos 06:23 #

      Hej!
      Det er en rigtig god ide, tak for det!!
      Jeg har faktisk nogle lydbøger, men det er kun krimier så jeg skal have fat i nogle nye.
      Desuden har jeg så lang transporttid så jeg har masser af tid til at høre lydbog. Det er ikke så nemt med en lydbog derhjemme med 4 teens/semivoksne. Og en mand – og en hund – som kræver opmærksomhed 🙂

  2. Ellen 26. juni 2017 hos 20:22 #

    Årh altså … jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige! Det gør mig bare så ondt for dig og jeg håber virkelig, virkelig, at den der brækkede hjerne gror sammen igen. Snart. Bare jeg dog kunne hjælpe dig, men min fjernhealing virkede vist kun på (små) børnebørn.

    • Kong Mor 27. juni 2017 hos 06:29 #

      Jeg er HELT sikker på at fjernhealing også virker på Konger 🙂
      Jeg bliver taget hånd om og passet rigtig godt på!
      Både af almindelige dødelige mennesker og så af psykiatrien, på bedst mulig måde!!

  3. Camille 4. juli 2017 hos 12:35 #

    Ja, bøger er dejlige! Også nogle gange bare at kigge i – forudsat de har billeder altså. Da jeg var længst nede med stress og heller ikke kunne koncentrere mig om noget som helst, men bare rigtig gerne ville, så blev det “sommerhus-krimier”. Maria Lang og den slags, som jeg havde læst flere gange før, og hvor lixtallet er lavt og indholdet nærmest hyggeligt. Der behøvede jeg ikke at huske noget, for det gjorde ikke noget, at jeg aldrig fandt ud af, hvem morderen var. Bare det at læse lidt var fedt. Måske er det en vej tilbage i bogen? :0)

    • Kong Mor 4. juli 2017 hos 19:21 #

      Lige præcis! Billeder rocks!! Jeg er kun blevet på stadiet med blade. Helst Flow – for der er ingen reklamer i. Før jul fik jeg læst en kriminovelle. Men jeg kan ikke huske den. Men du har ret – følelsen af at læse var det bedste!

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: