Morgenmad på pinterestmåden.

5 okt

Jeg E.L.S.K.E.R. Pinterest.

Uhæmmet.

Bruger det til alt muligt.
Oftest som tidsfordriv.
Inspiration til det ene og det andet.

At jeg rent faktisk bruger nogle af ideerne fra tid til anden, er jo kun et plus!

På det seneste har jeg set på morgenmad, for jeg får ikke rigtigt noget. Om morgenen altså. Resten af dagen køres der alt for meget indenbords, så det kan måske være lige meget. Problemet er at jeg jo bliver ret sulten ved nitiden.
Jeg kører hjemmefra 05.30 og har ingenlunde tænkt mig at stå et kvarter tidligere op for at spise noget. Min mave vågner desuden ikke før tidligst klokken 8.00, så det giver lidt sig selv.

Jeg kunne naturligvis kaste mig over brødbakken på arbejdet kl. 8.02, men så går der både smør og jordbærmarmelade i den, og det er ikke specielt fordrende for de kilo, jeg så gerne vil af med.
Derfor sker det kun en sjælden gang at jeg vil forkæle mig selv med en marmelademad. Alle de andre morgener spiser jeg ikke rigtigt noget. Og så er det jeg bliver sulten.

Derfor morgenmadssøgning på Pinterest.

På Pinterest faldt jeg over nogle marmeladeglas med forskellig sjov og hyggelig morgenmad i. Jeg kan dog ikke helt se fidusen med marmeladeglas til alt muligt andet end marmelade, men det er muligvis fordi der er andre end mig, som er forfaldne til marmelademadder og som så vil finde alternative udnyttelsesmuligheder, for de tomme glas.

Eller også vil de bare gerne være med på retromoden.

Selve opskrifterne lød ikke umiddelbart som om jeg ville bryde mig om dem, men jeg besluttede mig for trods alt at prøve. Min begrundelse, for at overbevise mig selv, var at jeg aldrig ville finde noget nyt at synes om, hvis ikke jeg også prøvede ting, der ikke lød som om de ville falde i min smag. Jeg fandt dog nogle der så ud som om de var værd at prøve.

Jeg lavede kun lidt om i den oprindelige opskrift og tilpassede den en smule til mine sarte smagsløg.

Men altså.

Jeg fik lavet min marmeladeglasmorgenmad. Meget skeptisk. Stillede det i køleskab natten over og tog det – stadig skeptisk – med på arbejde i morges.

Marmeladeglasmorgenmad

Det var med stor spænding jeg stak skeen ned i glasset da jeg sad på min plads og min mave var vågnet op til dåd.

Anderledes, men godt.

Det smagte fint.

Faktisk! Overraskende godt.

Det smagte endda så godt at jeg spiste helt op og overvejer kraftigt at lave det igen!

Hvis nogen skulle være interesserede i opskriften kommer den her – altså gradbøjet til mine smagsløg.

Marmeladeglasmorgenmad.

Find et marmeladeglas. Jo jo – skik følge I ved – og deri puttes 1 dl. havregryn og derpå 1 dl. mælk. Så dryssede jeg en lille smule kanel over havregrynene og to skefulde hakkede valnødder.
Det kunne sikkert være alle mulige andre nødder. Og en håndfuld vindruer jeg lige halverede.
Jeg ville faktisk helst have haft blåbær, men dem havde jeg ikke flere af.
Så kom der 1 dl. A-38 over frugten, en teskefuld ahornsirup og så låg på.
I køleskabet hele natten og så med på arbejde i min lille termopose.

Det er ikke sidste gang jeg laver det!

 

Reklamer

6 kommentarer to “Morgenmad på pinterestmåden.”

  1. Ellen 5. oktober 2017 hos 18:54 #

    Så det kan man altså bruge Pinterest til! Tak for tip … mon ikke man kan finde noget LCHF-morgenmad også? Jeg mangler nemlig ideer.

    • Kong Mor 8. oktober 2017 hos 15:10 #

      Spiser du nu også LCHF? 🙂
      Der er tonsvis af den slags opskrifter på Pinterest – og MEGET andet. Men pas på – det er en tidsrøver 😉

  2. Lene 5. oktober 2017 hos 21:52 #

    Jeg havde helt glemt den type morgenmad, tak, nu er min version i køleskabet 🙂

    • Kong Mor 8. oktober 2017 hos 15:13 #

      Jeg anede ikke at det var en morgenmad der fandtes. 🙂
      Men det smager dejligt!

  3. venterpaavinblog 6. oktober 2017 hos 11:53 #

    Det er så godt – jeg elsker det med karamelsirup, kanel og kokosmel 🙂

    – A

    • Kong Mor 8. oktober 2017 hos 15:13 #

      Det må jeg prøve! Det lyder lækkert 🙂

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: