Julekort

12 nov

Jeg ved godt der stadig er et par uger, eller seks, til jul, men jeg ville gerne have taget årets julekortbillede en dag hvor alle, på forunderlig vis, var samlet under samme tag. Og endda spiste sammen.

Divaen påpegede snusfornuftigt bagefter, at jeg nok burde have advaret dem om mine fotoplaner, tidligere.

Uheldigvis tænker jeg bare ikke ret tit over at sende en skriftlig invitation 10 dage inden jeg får en idé, for at sikre mig at alle de involverede har både hår og humør i de rette folder, og er indstillede på at deltage i mine påhit.

Derfor tager jeg sommetider chancen og håber på at noget spontant kan opstå uden alt for mange genvordigheder.

Efterfølgende kunne jeg så konstatere at dette så ikke var en af de spontane dage.

Der var rigtig meget galt, med alle.

Både hår og humør.

Det endte derfor med – uden at gå alt for meget i detaljer – at jeg satte mig til at tage et billede uden levende væsner på.

Jeg fandt vores respektive julekrus frem – gæt selv hvis der er hvis – og fik stablet et vældig fint stilleben på benene. Syntes jeg selv.

Fik fat i mit spejlrefleks Canon E something frem og gik fortrøstningsfuldt i gang.

Det gik ikke særligt godt.

Julekort UDEN levende væsner, blev der sagt.

Pludselig opdagede jeg at mine lys blafrede faretruende, og da jeg kiggede op for at finde ud af hvorfor, så jeg noget lys pels, der aldeles ikke skulle være med på billedet.

Jeg gav op.

Og gik i seng.

Fik lidt senere nedenstående billede af Divaen, der ikke kunne modstå fristelsen til at tage et billede af situationen. Bag min ryg, så at sige.

Jeg gav op. Helt op.

Overvejer seriøst at købe mine julekort i år.

 

6 kommentarer til “Julekort”

  1. Lene 13. november 2017 hos 07:17 #

    Det kan være, de unge mennesker NU kunne få den idé at aftale noget, en dag hvor alle er under samme tag i Møllen ;-).

  2. Ellen 13. november 2017 hos 21:51 #

    Hahaha – send du bare det ud, som Divaen har taget – ingen vil nogensinde glemme dit julekort fra 2017 😀

    • Kong Mor 14. november 2017 hos 08:35 #

      Jeg har overvejet det… 😀

  3. Fruen i Midten 14. november 2017 hos 11:15 #

    I’m impressed!

    For det første satser du på julekort med billeder af familien. hvilket vi opgav for flere år siden, da Donnaen nægtede at deltage i festlighederne mere. For det andet satser du på overhovedet at sende r-i-g-t-i-g-e julekort ud med det r-i-g-t-i-g-e postvæsen, hvilket vi opgav sidste år, fordi det både er afsindig dyrt og ufatteligt langsomt. Så nu bliver familie og venner spist af med mail eller eventuelt en telefonopringning. Lidt trist faktisk.

    Det sagt, så synes jeg som Ellen, at du bare sender Divaen billede ud. Det er da virkelig originalt 🙂

    • Kong Mor 1. februar 2018 hos 19:25 #

      Jeg overvejede det, ja. Men det blev som sagt ikke til noget.
      Jeg sender virtuelle julekalendere ud i stedet, til særligt udvalgte. 🙂

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: