Jeg gik ud på min daglige tur her til frokost og kom så pludselig til at se min egen skygge, som den faldt på vejen foran mig.
…
Og blev såre forbløffet over billedet af mig selv. For med mindre jeg havde en hidtil uset evne til at gro muskler på under 5 minutter…
– Det ville ellers være fedt hvis jeg havde udviklet en evne til at kunne det, så kunne jeg tjene mange penge!!
Nå, men nej altså, med mindre mine trapezius muskler var vokset siden jeg forlod matriklen, så…
(til dem som har brug for at google “trapezius”, kan jeg fortælle at det netop var resultatet af min googling af ordet “tyrenakke”)
Og nu kommer jeg til sagen: altså trapezius muskler var det ikke – jeg mærkede nemlig efter – og jeg var faktisk lettere bekymret, for hvad i alverden var det som var landet på mine skuldre?
Hvorfor var der en skygge der, som jeg ikke kunne mærke?
Var det min samvittighed?
Vinger måske?
…
Jeg stod og så der og prikkede på mig selv, midt på Albjergvej, blev mere og mere urolig, indtil jeg opdagede at det bare var mine bryster.
…
Jeg nåede lige akkurat at slappe af i et nanosekund, indtil sandheden i al sin gru skyllede ind over mig: MINE BRYSTER!
Og var jeg ikke i panik før, blev jeg det da der. På Albjergvej.
Mine bryster var blevet så store at de simpelthen kunne ses bagfra?
MINE BRYSTER VAR SÅ STORE AT DE KUNNE SES BAGFRA?
…
Jeg er helt sikker på at jeg også kom med nogle høje klynk, som jeg stod der og prikkede mig selv på barmen, alt imens opdagelsen forplantede sig i min bevidsthed.

Ej men helt ÆRLIGT altså.
…
Jeg ved godt at jeg har taget på.
Det sædvanlige I ved, medicin, vinter og madglade mig – men at det var så grelt havde jeg ikke helt forudset.
Så min gåtur blev i dag ledsaget af, mine egne, høje hyl og en del jamren, samt en fuldstændig stålsat beslutning om at NU skal jeg på kur!
Hehe, store bryster eller ej, så er det en af den slags oplevelser, man godt kunne have været foruden, men sommetider er det sundt for én med en øjenåbner, selv om det er en barsk oplevelse 🙂
Ja – barsk var det! Men det hjalp. Jeg tog kun en flødekage til kirkekaffe idag 😉
Jeg tror ikke, man helt kan regne med fynske skygger. Der kan være noget magisk over dem, så de snarere end virkeligheden gengiver noget symbolsk. Det er din indre uovervindelige troldkvinde, hende der aldrig giver op, du har mødt 😊
NÅÅÅÅRH HVOR ER DU SØD ❤ ❤ ❤ Åhh.. Ja dejlig er du!!! :*
Tak for din skønne måde at beskrive gruopvækkende ting på og så er det bare nogle skønne kommentarer, du har fået 🙂 Jeg tror heller ikke på den skygges sandhedsværdi.
Ja Lene – de var meget bedre end indlægget 🙂 ❤