Ledige, pensionister og ferie

5 jul

Jeg har været inde på det før, og velmenende folk har skam også givet deres besyv med, og forsikret mig om at man har ret til ferie, men da grundfølelsen består, vil jeg vove den påstand at det ikke føles som om man må – eller kan – holde ferie, når man er arbejdssøgende.

Jeg søger job, uanset om det er lørdag formiddag eller torsdag aften. Ser jeg en jobmulighed som virker spændende, så søger jeg den jo. Desuden har jeg et HELT FANTASTISK netværk, der gør hvad de kan for at sende mig ideér og jobopslag der passer til mig!

Jeg sender i øvrigt i den forbindelse mine varmeste hilsner til Anne Mette, Lene, Mette, Stella,Tina og søens folk… med mere.

Nå, men det gør jo at man ikke helt holder fri. Nogensinde. I hvert fald ikke som når man har et betalt arbejde. Da jeg – i andet ærinde – havde fat i min søde A-kasse i morges, blev jeg også spurgt om jeg nu huskede at holde fri ind imellem.

Fra A-kassen ja!

Og det måtte jeg jo medgive at det glemte jeg ofte. Og så fik jeg besked på at huske at holde fri når jeg havde fri og så kun søge arbejde mellem 8-16. Det er bare lidt svært, fordi man jo sådan set gerne vil have et arbejde. Og man vil ikke gå glip af noget – for tænk hvis det helt rigtige job kommer forbi mens man sidder og holder fri – det kunne jo være der var andre som ikke holdt fri, og som så løb med drømmejobbet lige for snuden af en.

Selvom jeg efterhånden ikke tror så meget på det med drømmejob længere. Hvis drømmejobbet ender med at være af sådan art, at man til sidst bliver beskyldt for at have oprettet en falsk facebookprofil for at give tidligere arbejdsgivere dårlige anmeldelser, så hælder jeg nu mere til mareridt end drømme, men lad det nu være. Det er MIT liv i hvert fald for kort til.

Smukke Siri – 9 måneder i dag – er kravlet ind i skyggen.

Ikke desto mindre vil jeg gerne have et job. Så jeg kan holde ferie uden dårlig samvittighed. Og gerne i solskin!

I går morges skinnede solen for eksempel fra en helt skyfri himmel.

Så blev det gråt og en anelse kedeligt. Og jeg undrede mig såre over, hvor alle de skyer kom fra. Så fandt jeg ud af at Ellen og John holdt ferie lige i nærheden, og så gav det ligesom sig selv.

Jeg skyndte mig at byde på kaffe og drømmekage, nu da de var på disse kanter.

Og netop som de skulle til at drage hjemad igen, og holde op med at være på ferie, tittede solen frem!

 

Reklamer

4 kommentarer to “Ledige, pensionister og ferie”

  1. Ingason 6. juli 2018 hos 00:55 #

    Stine du skriver så godt. 🙂 Men hold op det er farligt at læse ikke bare din blog men også andet uden briller !! For nu har du drukket kaffe med Elton John ja bare fordi han lige var i nærheden..ha ha ok har fået lidt vin men alligevel det var lige før du skulle tale min sag om billige billetter til hans koncert i Dec tæt på mig. Oh well …..You got it Stine 🙂

    • Ingason 6. juli 2018 hos 00:59 #

      UPS… der skulle stå you got this Stine 🙂

  2. Ellen 6. juli 2018 hos 09:32 #

    Hahaha, du ville måske gerne have byttet os ud med Elton John? 😀 Det ville i hvert fald have været anderledes … men mon han spiser drømmekage?
    Det var et godt initiativ, og det var superhyggeligt at gense dig. Tak for det..
    Jeg håber I har fået solskinnet tilbage derovre … her er det ved at indfinde sig, men det er køligt!
    Også selv om vi ikke har ferie mere – og som vi jo var inde på, både i går og du her i indlægget, så har man absolut ikke ferie hver dag, hverken som pensionist eller arbejdssøgende!

  3. Anette 12. juli 2018 hos 08:44 #

    Du har fuldstændig ret, at være arbejdssøgende er det det hårdeste job jeg nogensinde har haft. For nej man giver ikke sig selv lov til at holde fri, weekend eller ferie. Og man føler et konstant pres, fordi man hele tiden kan gøre mere for at finde et job. Der er aldrig noget, der er godt nok, så længe man ikke har fået et job.
    Men det er vigtigt at trække stikket en gang imellem og slappe helt af, også selv om det er svært.
    Jeg håber det snart lykkes for dig at finde et job.

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: