Jeg ved ikke rigtigt

om dette er noget der tåler dagens lys.

…

Ikke fordi det er specielt kriminelt. Det er bare pinligt. Hvilket også er grunden til at jeg har trukket det i langdrag, og overvejet i over en uge.

Det er nemlig sådan at det kan være farligt at gøre rent.

Hvis det udføres i klipklapper.

…

Så kan man nemlig komme til, ganske utilsigtet, at hamre sin lilletå ind i et stoleben.

Hvilket kan resultere i at ens lilletå pludselig sidder og stritter i en noget forkert vinkel og er lidt utilbøjelig til at vende tilbage på sin retmæssige plads ved siden af den næste tå. Så kan man gøre én af følgende:

• Selv skubbe tåen på plads, med tilhørende knas.
• Få koldsved, kvalme og lægge sig ned på gulvet.
• Kalde på sin mand.

Subsidiært kan man godt udføre alle tre ting. Men det kræver nok lidt øvelse for ikke klodsede personer. Jeg, derimod, er i træning til at blive byens, hvis ikke øens, mest klodsede person.

Det går ret godt. Jeg må siges at gøre mit bedste.
Det syntes de også på skadestuen.

 

 

Skyggesiden af mig

Jeg gik ud på min daglige tur her til frokost og kom så pludselig til at se min egen skygge, som den faldt på vejen foran mig.

…

Og blev såre forbløffet over billedet af mig selv. For med mindre jeg havde en hidtil uset evne til at gro muskler på under 5 minutter…

– Det ville ellers være fedt hvis jeg havde udviklet en evne til at kunne det, så kunne jeg tjene mange penge!!

Nå, men nej altså, med mindre mine trapezius muskler var vokset siden jeg forlod matriklen, så…

(til dem som har brug for at google “trapezius”, kan jeg fortælle at det netop var resultatet af min googling af ordet “tyrenakke”)

Og nu kommer jeg til sagen: altså trapezius muskler var det ikke – jeg mærkede nemlig efter – og jeg var faktisk lettere bekymret, for hvad i alverden var det som var landet på mine skuldre?
Hvorfor var der en skygge der, som jeg ikke kunne mærke?
Var det min samvittighed?
Vinger måske?

…

Jeg stod og så der og prikkede på mig selv, midt på Albjergvej, blev mere og mere urolig, indtil jeg opdagede at det bare var mine bryster.

…

Jeg nåede lige akkurat at slappe af i et nanosekund, indtil sandheden i al sin gru skyllede ind over mig: MINE BRYSTER!
Og var jeg ikke i panik før, blev jeg det da der. På Albjergvej.

Mine bryster var blevet så store at de simpelthen kunne ses bagfra?

MINE BRYSTER VAR SÅ STORE AT DE KUNNE SES BAGFRA?

…

Jeg er helt sikker på at jeg også kom med nogle høje klynk, som jeg stod der og prikkede mig selv på barmen, alt imens opdagelsen forplantede sig i min bevidsthed.

Ej men helt ÆRLIGT altså.

…

Jeg ved godt at jeg har taget på.
Det sædvanlige I ved, medicin, vinter og madglade mig – men at det var så grelt havde jeg ikke helt forudset.

Så min gåtur blev i dag ledsaget af, mine egne, høje hyl og en del jamren, samt en fuldstændig stålsat beslutning om at NU skal jeg på kur!

 

Manglende billeddokumentation

Når jeg nu ligger her og keder mig halvt fordærvet, har jeg masser af tid til at få styr på mine definitioner; nemlig hvad der er gode ideer og hvad der er knapt så gode ideer.

…

For eksempel er det en usandsynlig dårlig idé at google spændende – og for mig ukendte – ord fra min medicinske journal. Den fik jeg jo tilsendt af min superfancy læge, umiddelbart efter at jeg ramte min sofa, på selve operationsdagen.

Den har jeg så læst – og genlæst – for nogenlunde at kunne forstå hvad han har repareret og gjort i mit ben. Jeg forstår også en stor del, de mange latinske ord minder om fransk, så det giver mening for mig.

Men så var der lige et spændende ord. Eller rettere, der var også andre, men lige netop dette ord, pirrede min nysgerrighed.

…

Og jeg googlede.

Skulle jeg aldrig havde gjort. Men det er jo så nemt at være bagklog.

…

Trykkede ikke engang på “billeder”.

Men da det åbenbart bare er et ord der skal illustrere noget, er der rigtigt mange billeder som popper op. Af sig selv.

…

Og de er ikke ret appetitlige. For nu at sige det mildt.

Da det gik op for mig at det der uhyggelige noget jeg kunne se på billederne, var lige her, så tæt på, endda på mit eget ben, bag ved forbindingen, og sikkert grunden til at det gør lidt ondt indimellem, fik jeg nærmest kvalme og koldsved igen, lukkede skyndsomst denne ækle side ned og mens jeg fik vejret og en normal hjerterytme tilbage, forstod jeg pludselig i glimt, 2 ting ved operationen:

1. Hvorfor det føltes som om jeg fik løsnet skindet på min læg.

2. Hvorfor jeg besvimede.

…

og så ikke ét ord mere om fasciotomi…

 

Halvfuldt eller halvtomt.

Der ER altså forskel. På halvt fuld og halvt tom. Også selvom kvantiteten er den samme. Og jeg snakker altså ikke bare om ens mentale opfattelse af tomt eller fuldt.

…

Nu en blære.

…

Ja, undskyld..

Jeg ved godt vi er ude i noget vældigt intimt og personligt. Det står enhver frit for at forlade indlægget nu.

… Er de sarte gået?

Så kan jeg gå i gang.

Man taler ikke gerne om blærer. I hvert fald ikke om sin egen.

Ikke desto mindre lader alle mennesker vandet dagligt. Alle. Uden undtagelse.. Så et eller andet sted er det nok meget normalt at have et forhold til sin blære på et eller andet plan.

Og jeg undrer mig over noget.

Når ens blære er tom, skal man ikke tisse. Så langt så godt.

Når ens blære er halv fuld, skal man heller ikke tisse.

Når ens blære er helt fuld, skal man tisse.

I er stadig med ikk’?

Når man så rent faktisk går ud og tisser, så sker der det, jeg undrer mig såre over.

…

Lad os nu gå baglæns, med numsen placeret på porcelænet, går vi nu baglæns: (hankøn bedes undskylde, men jeg har ikke så vanvittig stor erfaring i at stå op og tisse, det sviner nemlig en del når man er kvinde og ikke udrustet med brandslange)

Men vi kan vist godt blive enige om at når ens blære er helt fuld, så tisser man.

Og NU kommer det, er I klar:

Når ens blære er halv tom skal man stadig tisse!

Når ens blære så er tom igen, skal man forhåbentlig ikke tisse mere, ellers er vi nok ude i noget blærebetændelse men de tilfælde vil jeg slet ikke komme ind på her!

…

Men vil nogen være så gode at forklare mig, hvorfor man ikke skal tisse når blæren står på halv-fuld og i den grad skal tisse når blæren er halv-tom?

For det undrer mig meget.

God fredag!