Arkiv | Blogland RSS feed for this section

Flyttedag

12 apr

Jeg skal flytte! Ja, det ved I jo godt, men det er fordi det ikke kun familien som skal flytte her fra Æblebakken hjem til Møllen på Øen.

Det er også Kong Mors verden som skal flytte. Den flytter nemlig hen på eget domæne.

http://kongmor.dk/

Med lidt hjælp fra Bloggers Delight. Der bliver bare så hyggeligt – og jeg har simpelthen fået mine fine prikker med derover!

Det roder stadig en del med billeder, som jeg ikke kan finde ud af at få til at fungere og alt det som jeg gerne vil have til at stå ude i siden. Men det kommer jo nok efterhånden.

Jeg har fået et par reklamer på, men selve indholdet på Kong Mor ændres under ingen omstændigheder, det er stadig mig og mine helt egne synspunkter som jeg uden blusel, gavmildt hælder udover den ganske blogverden!

En enkelt sur bøvs kan det sikkert også godt blive til fra tid til anden. Jeg vil endda gå så langt som til at love at der også vil komme sødsuppe klistrede børnekommentarer ud over rampen når det ikke kan være anderledes.

Jeg kan forsikre jer for, at jeg vil blive ved med at være pinlig, spise chokolade i januar, lave telefonfis og vedligeholde alle mine fordomme, måske endda få nogle nye!

Jeg kan stadig ikke kende forskel på byg og hvede, og min viden om fugle begrænser sig til at det er noget med fjer.

Det eneste jeg lige kan komme på der mangler på http://kongmor.dk/ er jer … Så kig endelig forbi, for jer kan jeg altså ikke undvære!

Håber I bærer over med indflytterproblemerne!

Efter Kong Mor..

9 jan

Efter Kong Mor..

Tænk engang – nogen har simpelthen tænkt tanken. Der stod nemlig i mine google søgeord: ”Efter Kong Mor”.

Jeg ved godt det er oppe i tiden med royale jubilæer og den slags. Jeg kan naturligvis kun prale af godt ét år.

Men.. jeg har ikke tænkt mig hverken at abdicere eller få en naturlig efterfølger. Jeg bliver her lidt endnu. Om Blogland og diverse udbydere vil.

Det er alligevel lidt for mærkeligt at tænke sig en verden uden Kong Mor. Altså, jeg er overbevist om at folk overlever, men jeg mener, Kong Mors verden – uden Kong Mor. Hvad så?

Også set i lyset af Mommers pludselige, og meget ufrivillige forsvinden fra Blogland. Unødvendigt at sige at mine backups skal laves lidt oftere.

For hvad nu hvis det samme skete for mig?

Jeg valgte denne udbyder i sin tid, fordi jeg havde hørt at andre bare slettede ens blog i nattens mulm og mørke, og det ville jeg da ikke risikere. Og nu viser det sig at det kan ske alligevel – ud af det blå.

Jeg blev for noget tid siden, kontaktet af nogen som gerne vil sætte en reklame ind hist og her, så jeg måske endda kan tjene noget på at blogge. Det er vældigt fristende.

Hvis jeg har tøvet, har det været af skræk for at I ville synes det var forstyrrende, selvom jeg har set at det er pænt og sobert og ikke for meget.

Så måske bliver det sådan på et tidspunkt..

Og læg nu ikke for meget i gitteret – sådan ser lågen til Æblebakken bare  ud!

Kong Mor

Men uanset hvad, så abdicerer Kong Mor ikke!

NYT om Mommer

8 jan

Hos Mommer er blevet midlertidigt lukket af WordPress – hvorfor ved ingen.. Jeg skriver midlertidigt, fordi jeg sandelig håber at hun snart kommer tilbage igen!

Hun er altså ikke død – men very much alive og prøver at få et fornuftigt svar ud af WordPress.

Men om ikke andet – så blev jeg i hvert fald tilskyndet til at tage en backup af alle indlæg osv.! Better safe than sorry..

Lad os håbe hun snart er tilbage igen!

Cybervenner i Blogland

23 dec

Det er flere år siden siden jeg begyndte at meditere over fænomenet “Cybervenskaber”.

Måske startede det dengang jeg troede jeg kendte en eller flere aupair-piger, og ikke gjorde det alligevel. Fordi de viste sig at være en hel del anderledes end det de gav udtryk for i deres mails.

Men det kan faktisk også godt være at det startede dengang First Man – til min store ærgrelse – fik sin første mobil-telefon.

For, som jeg sagde, hvad i alverdens riger og lande skulle han bruge den til. Hvis han var hjemme havde han vores nr., og var han på arbejde kunne man kontakte ham der.

Jeg indså godt nok lidt efter lidt, det praktiske ved en sådan indretning, og endte endda selv med at få én. Og nu har jeg min elskede Blackberry som jeg ikke vil af med for noget i verden.

Men spørg mig ikke om mit mobilnummer, for jeg kan det ikke. Jo, jeg ved at det vist starter med 06, ligesom alle de andre mobiler i Frankrig.

Derimod forandrede den totalt First Mans og mine bilture.

Hvor vi førhen kunne sidde og pjatte, snakke om det der var vigtigt lige nu og her, eller bare være tavse sammen, så bliver alt næsten med det samme afbrudt af tonerne til noget Vivaldi, hvis det er kolleger der ringer, men hvis det er vennerne der lige skal høre hvor vi er henne, og hvordan det dog kan være at vi kan ånde uden dem, lyder derimod nogen hotte westernmelodier.

Og så kan jeg så sidde der, og høre på at First Man fortæller alle andre om hvordan han har det.

Altså, alt det han plejede at fortælle mig.

Man kan jo naturligvis godt sige, at jeg stadig er til stede, og også at jeg stadig bliver informeret om hans gøren og laden. Men det er ikke henvendt direkte til mig.

Derhjemme er det ikke stort bedre. Enten ringer vores fastnet, og er man optaget på den, kan man være sikker på at mobilen nok skal give lyd fra sig, på et eller andet tidspunkt. Eller omvendt.

Det begyndte endda, at blive nemmere at snakke sammen i telefonen, for First Man og jeg. De gange jeg alligevel havde ham i røret for at spørge om jeg skulle lave mad til ham også, kunne vi jo ligeså godt “komme hinanden ved” og blive ført up-to-date med det sidste nye, som vi alligevel aldrig havde tid til at snakke om når han var hjemme.

Fordi så er der børnene, måltiderne, dagligdagen, fjernsynet… og alle telefonerne.

Selvom jeg har prøvet at forklare ham vigtigheden af at slukke sin telefon engang imellem, subsidiært sætte den på lydløs, så bliver grænsen mellem arbejdstid og fritid lige så langsomt visket ud.

Derfor kan det sagtens hænde at han snakker om monteringen af det sidste kamera på fabrikken i Sydfrankrig , lørdag aften kl. 21:57 mens vi har gæster.

Og når nu han begyndte at bruge så meget tid i sin mobiltelefon, endte det med at jeg faktisk kedede mig en smule. Der var jo optaget hvis jeg ville ringe til
ham.

Men så var det at jeg fik en blog.

For lige pludselig var der jo nogen (okay – det var godt nok nogen jeg ikke kendte – men det faktum var jeg villig til at se bort fra) men i hvert fald, nogen der læste hvad jeg havde på hjertet.

Eller med andre ord – et sted jeg kunne komme af med mine vældig gode synspunkter – uden at blive afbrudt og uden at blive modsagt.

Og hurtigt blev også blogland en del af min hverdag.

Jeg glemmer aldrig chokket over at se nogen af jer i levende live, ikke at I var specielle på nogen måde, men det undrede mig ligesom lidt, at der var rigtige
mennesker af kød og blod bag ved de flotte blognavne.

Det slog mig pludselig at aldrig har vi været nemmere at få fat i, aldrig har vi haft et større netværk, aldrig har der været så mange at snakke med døgnet
rundt, og aldrig har vi kommunikeret mere end i dag.

Og aldrig har vi været mere alene når vi gør det.

Alene foran en kold summende maskine mens man ser ind i en blinkende skærm i stedet for at par øjne, alene mens man holder en kold lille boks mod øret i stedet for at holde en levende hånd, eller hvile hovedet mod en levende skulder.

Jeg synes blogland er en ny og rig dimension af vores kolde elektroniske fagre verden. Det er jo fantastisk stort at kunne kommunikere verden over med lynets hast.

Jeg håber da ikke at jeg er anderledes her på skærmen, end i virkeligheden?

Jeg gør mit bedste for at være så naturlig og ærlig, og helt igennem mig selv, på min blog, som jeg er til daglig sammen med mine unger på vej til skole, eller over en kop te med en veninde.

Så er det slut

20 nov

Eller det vil sige, det var jo slut allerede i torsdags.

Nu har jeg med megen møje og besvær udvalgt, eller det vil sige, udtrukket en.. Og så var der lige to til. Som skal have nogle trøstepræmier.

For pokker. Jeg kunne bare ikke vælge. Så jeg bad Divaen om hjælp. Og det har faktisk taget det meste af dagen i dag..

Tak – tusind tak – fordi I gad lege med. Der var mange spændende grunde til at ville vinde, og nogle af dem var altså ret morsomme. Ja ikke alle sammen, men nogle var. Så tak for grin!

Der var også nogle som virkelig bare havde brug for lidt opmuntring, og vi endte med at sidde tilbage med 6 som vi trak lod imellem – OG så var det simpelthen Mille som vandt denne lodtrækning. Så Mille – send lige din adresse til kongmor@live.dk så du kan få en bette pakke fra Normandiet!

Men så var der jo Fr. Møller.. DET absolut hårdtslående argument kunne jeg simpelthen ikke stå for – jeg vinder nemlig heller aldrig noget – og det er altså synd, så derfor får Fr. Møller en lille trøst. Hvis altså jeg får hendes adresse.

Og så er der en, som fik ondt af de af mine indlæg der ikke blev valgt. Og sådan at tage hensyn til det jeg skriver, det var da sødt – derfor skal the Blogless Sister også have en lille trøsteting.

Men det kræver at jeg får adresser fra de damer – ellers vil det være en anelse svært at sende noget overhovedet.

Det er så hyggeligt at give gaver.

Jeg er også med i en nisseklub – ja jeg ved det – det nærmer sig et julet indlæg, og hører vel til herovre i stedet, men hvis vi nu går ud fra at nisser er der hele året, så burde det ikke gøre noget og ingen behøver at få det skidt.

Men altså, denne nisseklub har medlemmer fra hele verden, ej det er faktisk mest danskere, men mange af dem sidder ude i den vide verden. Man melder sig så til julegavebytning, og får en som man skal være nisse for, og så er der jo logisk nok en anden, som skal være nisse for én.

Og før en given dato skal man have sendt en pakke til en værdi af 20€. Det er noget så sjovt.

Et år fik jeg en kæmpe samling krydderier og specialiteter fra Prystina. Sejt ikk? En anden gang fik jeg vidunderlig julekop fra Starbucks. Det skal lige siges at det var længe før de kom til Europa. En vidunderlig halskæde fra USA, billedrammer fra Texas, Sæbe fra Schweiz og jeg kunne blive ved – det er nok lidt uinteressant for andre end indviede, så jeg vil lade være med at blive ved – jeg blev bare lige revet med af stemningen.

Men det jeg ville sige var, det er så hyggeligt at lave disse pakker til mennesker som man ikke altid kender. Så jeg har også gået og nydt at lave en pakke som nu skal sendes til Mille!

Og jeg som troede onsdage var kedelige

17 nov

Næsten ligeså kedelige som lørdage – der sker intet i blogland om onsdagen. Og derfor kunne jeg putte et hvilket som helst kedeligt indlæg ind der. Som for eks. hvad vi fik at spise til aftensmad. Og endda noget så ordinært som suppe.

Og så vælter det ind med argumenter for eller imod melboller – hjemmelavede eller ej. Og det greb om sig, pludselig handlede det også om supper. Klare eller blendede.

Det havde ellers været et ret godt partiprogram, 27 timer i døgnet, ingen melboller, sol om sommeren og den slags vigtige sager.

Men jeg overgiver mig – melbollerne overlever.

Politik er alligevel slet ikke mig – også selvom jeg faktisk har cyklet med en som nu er minister – jooo – fint skal det være! Altså det var hun ikke da vi cyklede i fjernsynet, men alligevel!

Men nu det jo VAR onsdag i går – så kunne jeg jo egentlig godt fortælle om en jeg lige fandt. En blogger. Hun skriver tænksomt – hun skriver breve. Jeg læser med! I kan se hende her.

Så er det også i dag, sidste dag til den der giveaway jeg har. For i morgen er det jo min fødselsdag – og jeg skal have gaver, sang, halløj og ballade. Juhuu og hurra for mig. Kan nok ikke sove i aften!

Men altså – jeg trækker en vinder i løbet af i morgen og sender så en fantastisk pakke til den heldige.

Og så er det i øvrigt også denne torsdag hvor Beaujolais nouveau 2011 bliver frigivet. Jeg skal såmænd også til vinsmagning i aften. Tror godt nok jeg tager en termokande med, så jeg kan få mig en kop te. For nu er det ikke alle BeaujolÆser der smager godt, endsige er til at drikke. Overhovedet!

Foretrækker en Nuit Saint Georges.. (gad vide om dette afstedkommer samme ophidselse som suppen)

Indlæg og ideer

13 nov

Når jeg sætter mig ved tastaturet og skal skrive et blogindlæg, så skal der jo gerne være sket noget som jeg kan fortælle om.

Det er ikke altid tilfældet – eller jo – der sker jo altid et eller andet i løbet af en hel dag, men det er ikke altid det er indlægsvenligt eller at det i det hele taget rager andre, ud over inderkredsen ved hoffet.

Jeg kunne jo godt fortælle om alle de meget grimme bandeord, på både fransk og dansk, jeg udøste over det tåbelige dørtrin der slog min tå – men jeg tvivler stærkt på at det har nogen form for interesse.

Jeg kunne også fortælle om det lille bitte modermærke jeg skal have fjernet fra mit lår. Men det er ligeledes fuldstændigt uinteressant for de af mine læsere der dukker på en søndag – endda før kagetid.

Når sådanne dage indtræffer, ser jeg mig ofte nødsaget til at dukke ned i en rodekasse af indlæg, som jeg har skrevet helt eller halvt færdigt, og se om der kan komme noget brugbart – eller rettere – læsbart ud af det.

Nogle gange har jeg kun en overskrift. Hvis jeg har fået en idé og ikke har haft tid til at skrive indlægget med det samme, så har jeg bare skrevet en overskrift og regnet med at det kunne blive skrevet senere.

Det er ingenlunde en god idé og jeg håber meget at jeg vil holde op med den slags omgående.

For lidt siden – dykkede jeg nemlig ned i dette arkiv af ufærdige værker.. gad dog forresten vide om de mon vil blive nummererede efter min død??

Sådan en slags K katalog? Jeg håber jeg i så fald ville komme over 626..

Nå – i hvert fald – jeg dukkede ned i arkivet.. og fik fat i flere spændende overskrifter – intet andet – og i tilgift ingen anelse overhovedet, om hvad jeg havde ment med ordet – eller hvad det lige var jeg ville fortælle..

Så derfor så får I ikke noget indlæg i dag..

Men der kommer kage senere!

%d bloggers like this: