Mmmnja, altså…

Hvorfor så stille, tænker I.

Der skete jo som sagt det, at jeg sagde mit job op. Fordi jeg skulle udleve min drøm. Og fordi jeg ikke syntes jeg havde råd til at skabe min egen ramme om drømmen, så lånte jeg en anden ramme.

En andens drøm, om jeg så må sige.

Jeg forsøgte at mase min egen drøm i facon, så den lige kunne være inde i et hjørne, af en anden persons drøm, uden at fylde for meget.

Det var en fejl.

Problemet med at mase sin egen drøm i en anden persons drøm, er at det sjældent går helt som man forventer. Og derfor kan ens fantastiske drøm godt ende med at blive lidt mareridtsagtig i kanterne.

…

Hvorom alting var, efter 6 ugers meget urolig søvn, med tendens til mareridt, tog jeg min gode drøm og gik.

Min drøm er nemlig for kort til at skulle gøre plads til andres mareridt!

…

Og så er alt vist sagt om den sag!

 

Mig og Arnold

Jeg skal ikke kunne sige hvorfor – det er så sjældent at jeg kan huske dem – og jeg har kun haft mareridt 3 gange i hele mit liv. Og jeg husker dem tydeligt. Resten af mine drømme har været sjove og vildt spændende.

Således også en morgen da jeg vågnede meget modvilligt.

Træt med træt på.

Jeg tumlede ned i badeværelset og prøvede at vågne under bruseren.

Pludselig kom jeg i tanke om at jeg vist havde tilbragt natten med Arnold.

Som i Schwarzenegger.

…

Jo.

Han var nemlig blevet forelsket i Jeanette, så vi gik en lang tur. Jeg måtte jo fortælle ham at Jeanette var gift med Frede, så der var vist ikke noget at komme efter der.

Så blev han meget ked af det og gav sig til at græde.

…

Jeg trøstede ham og fandt en krammebamse til ham så han kunne blive glad igen. Af ren taknemmelighed købte han et hus til mig og familien. Da vi skiltes, fik jeg et knus og vi aftalte at vi snart skulle ses igen.

– og så var jeg LYSvågen.

Det var desværre ikke et mareridt!