Arkiv | Dyr RSS feed for this section

Morgen med hvalp.

25 jun

Er alene på skansen for tiden.

First Man har af forskellige årsager – men mestendels på grund af en mesters kroniske dårlige knæ og dertil hørende sygemelding – skiftet hammer, sav og fugemasse ud med et nyt job som indebærer ture til steder udenfor landets grænser.

Der var naturligvis den løsning at vi igen kunne have fundet en mester der ville have voksenlærlinge i sit team, men taget i betragtning hvor svært det var at finde sidst, valgte First Man den anden og mere åbenlyse løsning nemlig at go back in business.

Dette medførte en bølge af forskellige tilbud men fælles for dem er nødvendigheden af at forlade Møllen og Øen i kortere eller længere tid.

Vi har prøvet det før, og det er alt sammen kun et spørgsmål om logistik.

Ikke desto mindre starter mine morgener nu en halv time tidligere end før idet jeg også skal pleje omgang med en 11 uger gammel hundehvalp som meget gerne vil have selskab når den kan høre at jeg er oppe og rumsterer.

Ydermere er jeg jo hensat til selv at lave min te som så meget belejligt kan trække mens jeg får kræet ud for at besørge.

Så det er mange ting jeg skal forholde mig til, og det længe inden jeg i stand til at sammensætte to tanker i nogenlunde fornuftig rækkefølge.

Derfor foregår mit morgenlige brusebad på en lidt alternativ måde. Jeg skal nemlig – samtidig med alt det man ellers plejer at foretage sig under en bruser – hele tiden have et øje på at Lille Ny ikke laver alt for mange ulykker.

Og følgende monolog, dog afbrudt af enkelte bjæf når dyret ikke er helt enigt med sin madmor finder ofte sted med fare for at få sæbe i munden:

”Neeej, Bimbi!!” med dyb stemme når hun bider i et håndklæde der ikke var blevet hængt ordentligt op. Og derpå ”dyyyyyygtig – go hund”med lys og venlig stemme, når hun med et forbavset blik giver slip, hvorpå hun med et forurettet suk nøjes med at lægge sig på det i stedet.

”Nej, gå væk – hen og læg dig” akkompagneret af små adrætte puf med en våd fod – min – når den glade hvalp vældig gerne vil ind i brusebadet til mig. Sammen med mig.

Ikke umiddelbart en fornøjelse jeg har lyst til at dele med ret mange og under ingen omstændigheder med en morgenfrisk hundehvalp.

Nogensinde.

Så efter den slags morgenseancer, der oprindeligt havde til formål at gøre mig til et rimeligt velfungerende menneske, er jeg fuldstændigt udmattet og har mest lyst til at hoppe tilbage i den seng, som desværre er redt.

Så godmorgen derude, måtte din dag blive betydeligt mere frisk end min!

Reklamer

Den der ko..

21 feb

Hos Decathlon kan man få fleeceforede gummistøvler. De er skønne og varme. Måske ikke så kønne igen, men det er lige meget. Mine er i kemisk lilla.

IMG_0543

Jeg viser dem lige igen så kan I bedre forestille jer resten af historien! Hvis I mener at have set dem før så er det fordi jeg også havde dem på da Zorronaldo skulle til Italien midt om natten.

Nu er det bare kun Gårdmand Bjørn og jeg selv, som er de heldige indehavere af sådanne støvler, idet resten af familien ikke mente at deres gang i mudder, var så voldsom, at det ville berettige anskaffelsen af et par.

Men da Divaen skulle ud og lege med køer, spurgte hun om hun måtte låne sin lillebrors støvler. De er forresten sorte.

Det måtte hun godt, men måtte love – under ed – at der ikke kom ureglementeret snask på dem. Mudder ja, kolort nej. Gårdmand Bjørn er en anelse sart med den slags. Gad vide hvem han har det fra..

Hun lovede.

Men køer er åbenbart nogle utilregnelige størrelser, som nemt bliver nervøse. Og når de er nervøse – får de dårlig mave.. Det kender man jo godt fra sig selv, så de er vel lovligt undskyldte, men det viste sig at være et lille problem i forhold til hendes løfte.

Det er nu at det der med blodprøvesteddet spiller ind.

Blodprøve på en ko skal tages under halen…

Ja. Der..

Og her gik Divaen så i detaljer og sagde: ”Du ved godt, det der bløde sted under halen..” Her måtte jeg straks stoppe hende og sige: ”Nej, min skat, jeg ved ikke hvordan en ko ser ud under halen.. Det er der ikke ret mange almindelige mennesker der ved..”

Men altså, blodprøven tages under halen – lige over hullet.. På et blødt stykke hud uden pels.. GODT jeg ikke er en ko – for det må da gøre helt afsindigt ondt? ”#*%¤#gnnn..

Nå, tilbage til selve situationen.

Jeg opsummerer lige: blodprøve under hale, nervøs ko, dårlig mave. Hvorfor der naturligvis kom ureglementeret snask på Gårdmand Bjørns støvlers fleecekant.

Men det blev vasket af og ingen siger noget til ham – hører I – for så der rent faktisk er håb om at han vil have dem på igen!!

Til sidst vil jeg skynde mig at sige at ingen køer kom til skade i dette forløb – det var naturligvis ikke Divaen der stak nålen i dem – hun tog bare imod de små bøtter med blod i – og kolort – på, for at skrive koens nummer på den lille bøtte. Og derfor stod hun i upraktisk nærhed både af dyrlæge og nervøs ko, hvilket medførte føromtalte snask på fleecekant.

Jeg er heller ikke laborant og ved derfor ikke om de der bøtter har et finere og mere brugbart navn.

Men nu ved I også hvor man tager blodprøve på en ko!

Foreløbigt står der 3 – 2 til os

1 dec

Første mus døde stille, helt uden drama, og familien samledes omkring skraldespanden, for med hastigt blinkende øjne, at tage afsked med det lille væsen.

Den daværende klump i halsen, blev dog hurtigt afløst af knurrende irritation over de åbenbart tiloversblevne mus. Der var dog stadig lidt tristesse over det da jeg så en bette mus liggende stille – uden spor af klapfælde – midt på gulvet.

Den var ikke helt død, og uanset hvad man så i øvrigt har imod mus, deres gerninger og alt deres væsen, så var det altså lidt synd for den. Den endte sine dage under en skovl, og fik sidste hvilested, ved siden af den første guldfisk. (Den anden lever beklageligvis endnu.)

I går morges var det onsdag og jeg kunne sove helt til kl. 7 og så derfor ikke det blodbad med tilhørende mus der var smurt ud over gulvet i går morges. Dens kumpan slap væk, men vi havde så den fordel at vi kendte til dens eksistens.

Det ville være synd at sige, at denne mus blev begrædt, idet den havde ædt kalenderchokoladen. Den var mildest talt noget upopulær.

Dette steg til uanede højder da jeg kunne konstatere, at det lille bæst havde gnasket i to pakker rugbrødsblanding og min muffinsform.

IMG_0146

Åndede dyr, altså.

Ydermere lettede taget i går aftes, ved et hyl som burde kunne høres, om ikke helt til øen, så da i hvert fald mindst til Bremen.

En mus i fælden. Hele familien stimlede sammen og kunne konstatere at en yndig Divamus på 46 kilo var gået i klapfælden.. Nøj, som hun skreg. Og neglen blev lidt blå.

Lidt positivt er der dog kommet ud af hele denne historie: Prinsesse Lyserød har fået nok af mus og slettede sporenstregs dyret fra sin ønskeseddel.

Hvorom alting er, der lever stadig i hvert fald én mus, og juleånd eller ej, den skal dø som de tre andre – så min muffinsform, mel og chokolade for slet ikke at tale om Divaens klemte finger kan blive hævnet.

Rigtig glædelig første december til jer alle.

Mer’ mus..

25 nov

En gang mus.. og altid mus – det er muligt det er sådan det er for andre – men jeg kan forsikre jer for at den mus ikke får lov til at få folkeregisteradresse på Æblebakken.

I forgårs da jeg stod op, det var stadig mørkt og jeg tumlede ned i køkkenet, og uden at tænde lys, fik sat vand på til te. Da jeg var blevet så vågen at jeg var klar til at se verden i øjnene, og kunne tænde lyset – så jeg en banan med hul i.. Midt på bordpladen.

En hul banan.

Selvom jeg stadig teknisk set sov, kunne jeg dog sagtens konkludere at nogen – og det var ikke mig – havde lavet det hulrum i min banan, der faktisk var destineret til at garnere min kongelige morgenmad.

Og de små sorte klatter rundt omkring, vidnede da også om et lille natligt musebesøg.

First Man skræppede straks op, og brokkede sig over Blondinen: ”ikke en lyd har hun sagt.. Hun arbejder ikke ordentligt.. Jeg holder op med at give hende morgenmad..”

Her vil jeg skynde mig at indskyde – før han får hidsige dyreværnsaktivister på nakken – at for det første får hun i forvejen slet ikke morgenmad, og for det andet så elsker First Man altså sin hund meget højt.

Nårh ja, lige undtagen når hun slikker ham inde i munden.. Ej det var altså FOR sjovt – I skulle simpelthen have været der. Men det kan jo være jeg kan få hende til at gentage successen – og så filme det imens..

Det må være ugens projekt!

Men altså, det var den mus vi kom fra.

Om aftenen kom First Man så hjem med en spritny musefælde. Det sagde han i hvert fald det var.

Jeg syntes nærmere det lignede en mellemting mellem min gamle antenne hjemme på øen og indmaden af min mormors brødrister..

IMG_0107

I min verden er en musefælde – men det må I endelig ikke sige til Firkløveret at jeg har sagt – sådan en med fjeder og SLAM – så taler vi om en eks-mus.

Subsidiært et lille penalhus af træ med en vippe inden i. En vippe som kun vipper den ene vej.

Men denne.. indretning, skulle musen efter sigende kunne komme ind i – men ikke ud af – uden at dø på den maste måde.

Jeg tror snarere, at mus ikke engang kan komme ind i den. Generelt set.

Der er to muligheder:

Enten er det en lille Mensamus, eller også er det en retarderet mus, vi har æren af at have på kost. Eller nærmere på banan.. For om natten havde den da været en lille tur på køkkenbordet igen.

Og havde ikke nærmet sig indretningen. Ikke engang tæt på. Der var ellers både mariekiks og banan derinde. Sådan for at lokke lidt.

I går aftes dryssede First Man med lidt reven ost – udover hele indretningen. Der må jo være noget om det med mus og ost.

Men denne mus hoppede ikke på den, for i morges var der slet ikke mere ost – heller ikke inden i indretningen – men der var heller ingen mus – så jeg hælder altså mest til Mensamus.

Og i dag køber jeg en klapfælde!

Veganerkat??

16 sep

Ej, men undskyld mig lige et øjeblik.

Er katte ikke tigre i miniformat? Eller pantere, geparder, leoparder eller løver? Sådan nogle som jagter mus, fugle og fisk?

Nu er jeg helt afsindigt allergisk overfor katte, så meget at jeg kan få fødder i tre-dobbelt størrelse af at gå i bare tæer på et støvsuget og nyvasket gulv i et hus hvor der bor katte – også selvom de ikke er at finde på matriklen, i anledningen af mit besøg. Jeg kan begynde at nyse og få åndenød af at sidde ved siden af folk, og det slår aldrig fejl – de har kat – og dermed lidt kattehår på tøjet.

Derfor skal katte være usandsynligt fantastiske, for at jeg overhovedet kan finde på noget pænt at sige om dem. Jeg har mødt 2 rundt på min færden i blogland, som ser så søde ud at jeg har nævnt det.

Men selvom jeg ikke er kattemenneske, interesserer jeg mig for dyrs ve og vel i al almindelighed, og derfor undrede jeg mig såre, da jeg en dag hørte om en kat som får veganer mad…

Jeg tager den lige igen.. ”En kat som får veganer mad”. Bare i tilfælde af at nogen troede de havde læst forkert.

Nu er min generelle holdning til mange ting, at folk må gøre præcis som det passer dem, uanset hvor skørt det måtte virke på andre – som for eks. mig – så længe det ikke går ud over andre, det være sig børn, dyr, tallerkner og den slags.

Men her syntes jeg, det var så aparte et tiltag, at jeg måtte bede om en uddybende forklaring. Jeg brugte mit pæneste og mest høflige ordforråd, og skrev endda at jeg ikke ville fornærme – men derimod høre om det ikke var en anelse synd for katten at få veganer kost.. Regnede faktisk med at få nogle sunde facts..

Min kommentar blev aldrig besvaret, endsige udgivet, så jeg har nok trådt nogle meget grundigt over deres overbevisninger, eller også er jeg endt i en spam spand.

Fred være med det – det er også meget muligt katten ikke tager skade af  at få veganerfoder, men I skal ikke komme og bilde mig ind at det var hvad sådan en mini-tiger selv ville vælge.

Jeg håber inderligt det stakkels kræ kan stikke af indimellem, og få ædt sig et par mus i skjul, så der ligesom bliver kompenseret.

Dagen i dyreinternatet

11 sep

Vi var derovre alle sammen. På hundeinternatet. Undtaget lige Zorronaldo, som jo ikke kunne klare risikoen for at blive skubbet til med sit kraveben. Som forresten ser sådan ud nu:

IMG_5351

Ja, vi lænkede ham til en madras, og tog dimsen af ham i et par timer for at vaske den – efter 14 dage lugtede både den, og han, meget grumt af gammel gnu.

Men altså, vi andre kom ud og blev sat ind i sagerne. Vi fik set alle hundene og hørt nogle frygtelige historier. Dem glemmer vi – for de er alt for triste.

Vi startede med at lufte disse to:

Princesse & Légolas

Det blev nogle meget korte ture i forhold til de ture på 10-15 km. som Blondinen holder af.

På grund af mere eller mindre konstante ophold i nogle bure, som alt taget i betragtning, er ret hyggelige og rene, men ikke desto mindre bure,  så er deres  kondition ikke voldsomt god. Men lidt har også ret.

Så var vi ude og gå med en vidunderlig Beauceron. Har lige læst mig til, at den er sjælden i Danmark men i hjemlandet, som er Frankrig, er den lige så almindelig som Labrador og Shæfer. Hvilket passer meget godt med at jeg kender mange skønne (store) Beauceron’er.

Hun kan desværre ikke tåle betongulvet og har fået eksem på sine trædepoter. Men vi gik en lang rolig tur i græsset.

Til sidst – og efter et imponeret blik på First Mans overarme – spurgte damen om vi havde mod på at “stå på vandski”, med andre ord om vi ville gå tur med Bonny & Clyde.

De var nu slet ikke så slemme – bare glade for at kunne snuse rundt helt frit. De ser små ud her – de er en del større i virkeligheden!

Bonnie & Clyde

Vi fik gået noget tur – det gjorde fem glade hunde også.

Og vi kommer afgjort igen for at lege med dem og gå tur på markerne med dem, helt og holdent på deres præmisser.

Billederne af hundebasserne har jeg lånt her.

%d bloggers like this: