Nogen tog sommeren. Og afleverede ikke igen. Så derfor har jeg fundet de skønne sokker frem som jeg fik i sommers af søde Susanne. De er meget lækre. Og bløde og varme.
De skønneste sokker
Jeg har brugt dem som hjemmesokkesko på kontoret en dag hvor jeg frøs om fusserne.
Jeg er vildt glad for dem – også selvom de minder mig om at jeg ikke kan strikke.
Jeg lagde faktisk ud med gratis, men slettede det igen da det var falsk reklame.
Dette er ikke en reklame. Jeg får i hvert fald ikke noget for det.
Jeg er blevet forfalden til Pickwicks lakridste.
På den afhængige måde.
Og det koster naturligvis noget. Det er ikke meget men dog nok til at jeg altså ikke kan kalde det for en gratis fornøjelse.
Når man som jeg har en sød tand der skal holdes i ave – mest fordi jeg gerne vil kunne passe den prinsessekjole Tina er ved at sy til mig, uden at se alt for pølset ud – så er en kop lakridste, uden tilsat sukker, rigtig god fordi den tager den der sukkertrang der overrumple mig på de særeste tidspunkter af døgnet.
Det er Jessicas skyld. Hun havde den på sit bord, i januar da jeg var til hendes fødselsdag, og det smagte simpelthen vidunderligt.
Siden da har jeg altid haft et mindre lager for aldrig at skulle løbe tør.
…
Det var det. Reklamen – der ikke var en rigtig reklame – er slut.
…
Nu vi snakker om den der kjole, ikk’?
Prinsesse lyserødt stof til prinsessekjole.
Den bliver bare så flot. Og med rigtige lyserøde glimmer prinsesse pufærmer.
For Tina er, naturligvis udover at være en skøn veninde, hamrende dygtig til at sy!
Jeg ved at lykke ikke er en blivende tilstand.
Lykke kommer i små glimt af varme. I korte øjeblikke mens nu var nu.
Sommetider går der lang tid hvor man ikke har tid til at gribe øjeblikket, eller også er det ikke helt rigtigt.
Men pludselig er den der.
Som regel i helt almindelige situationer. Kommer uden varsel. Og inviterer ingen.
Den kravler sig igennem trætheden over at have forberedt påskefrokost i hvad der føles som 28 timer non-stop (det er naturligvis ikke tilfældet) den slipper også uset forbi den kedelige vrissen over, hvem der skal vaske op.
Men så kryber den langs gulvet og når helskindet frem til sofaerne, sætter sig godt tilrette i puderne, nyder årets sidste pejseild og indtager rummet fuldstændigt.
Den svømmer i vores fælles latter over en vidunderlig film: vores familiepåskeæg. Vi er i dejligt selskab med skønne chokolader indkøbt til lejligheden, uldne sokker, nærvær og tæpper; vi har hinanden …
Hinanden , og så lige det øjeblik af lykke som blev hængende.
Glædelig påske!
Især når man får pakke!!
I sidste uge fik vi en fin pakke, som raslede. Det var næsten ikke til at holde ud at skulle vente med at pakke den op. Det var fisk! Og et brev på papir smukt dekoreret af et barnebarn.
Pausefisk fra Marie!
En fantastisk gave i et lakridsløst land!
Nu er skålen jo knap så fyldt – skønt der stadig er et par stykker tilbage!
Men hvilken vidunderlig verden, når læsere begynder at sende fisk til ens blogfødselsdag! Der er blevet nydt og smasket og smovset i salte fisk, af fineste kvalitet!
Tusind tusind tak Marie! Du har en meget høj stjerne på firkløverets himmel!!
I dag er det så tirsdag!
Tirsdage – de er også ret fantastiske.. Især når man venter på at få besøg fra øen! Jeg glæder mig så meget at jeg hverken kan sidde stille eller koncentrere mig om et ordentligt indlæg.
Lene kommer en hel uge. Og hun lander lige om lidt!
Kong Mor - med vilje 