Arkiv | Hygge RSS feed for this section

Og så blev det fredag

10 okt

Og så er det weekend lige om lidt.

Sagt aldeles uden den sædvanlige entusiasme.

Det er nemlig lige gået op for mig, at man ikke rigtigt kan glæde sig til weekend og nyde sin fredag, når alle dagene alligevel er ens. Og så alligevel ikke. Der sker jo altid noget hvor jeg er. Det har jeg såmænd hørt så tit, og selvom jeg har afvist det med den begrundelse at det er fordi vi er mange og fordi jeg har en hukommelse som en elefant, så begynder jeg efterhånden at tro at der er noget om det.

Og så har jeg forresten et hypotetisk spørgsmål: Hvis nu man, mens man er krykkeramt og sofaliggende, måske kommer til at falde over eget ben iblandet noget 6 måneders hvalp og et sæt krykker, og man så brækker en tå på den raske fod, den der faktisk var ret stabil på jorden som eneste støtte udover de to krykker, er man så bare heldig fordi man netop kan blive liggende på sin sofa, uagtet om der er et eller to ben som er handicappet?

Det var et rent hypotetisk spørgsmål.

Den slags tåbelige stunts begiver jeg mig naturligvis ikke af med.

Og da slet ikke på direkte skype fra Colorado, så man samtidig skal vinke tværs over atlanten nede fra gulvet, for at berolige meget bekymret totalt i panik datter, der kan se at man ligger og roder rundt i et virvar af krykker, dårlige ben og hvalp meget langt væk.

Men det kunne jeg som sagt ikke finde på.

Jeg sagde jo også, at det var et rent hypotetisk spørgsmål.

Ikke desto mindre tror jeg bare jeg bliver liggende helt stille i dag.

Hypotetisk tå…

At være god mod sig selv

24 mar

Jeg har været rigtig god mod mig selv. Det skal jo til indimellem, og gerne efter sindsoprivende tildragelser eller lavementer.

Jeg har derfor foræret mig selv en lille gave. Den eneste ulempe ved den konstellation, var at jeg ikke blev overrasket.

Men selve gaven er perfekt.

Faktisk noget af en ultimativ gave. En kop; jeg elsker kopper – anderledes kopper – og så god chokolade. Denne fantastiske kop forener de to på smukkeste vis.

IMG_0806

Den blev leveret med chokolade stykker der kan smeltes i en chokolade smelter, hældes over i koppen og holdes varm med et fyrfadslys. Ved siden af har man en skål med frugtstykker og så er der ellers dømt chokoladefondue.

Når man engang har tabt sig nok til, at den slags små lejlighedsvise hyggestunder ikke ødelægger noget.

%d bloggers like this: