Arkiv | Intentioner RSS feed for this section

Hvad så med vitaminer??

27 sep

Hvert evige eneste år har jeg en eller anden smuk drøm om at NU skal jeg leve sundt og tage vitaminer og så bliver jeg ikke syg hele vinteren og jeg sprudler af energi. Af en eller anden årsag virker det bare aldrig sådan.

Faktisk lidt ligesom den der perfekte jul som aldrig kommer.

 

Nå men de første 12 dage husker jeg at få mine vitaminer og så sker der et eller andet.

Og så ligger de bare der.

Jeg ved godt at nogen siger at man ikke behøver vitaminer når man spiser en sund og alsidig kost. Men den tror jeg ikke helt på. Med alle de tilsætningsstoffer der efterhånden er i vores mad, så tror jeg netop at vi har brug for et boost til at komme igennem vinteren med.

Men så ved jeg aldrig hvad jeg skal købe.

Jeg køber af princip aldrig vitaminpiller i Brugsen eller sådan, tror bare ikke på det er godt nok. Køber enten mine vitaminer på nettet eller i min lokale øko-helse pusher. Men jeg har jo også læst en hel masse kom-i-form bøger, hvor senede semi-anorektiske modne absolut ud over den spæde ungdom kvinder, der med mange triste afsavn påstår de bliver 20 år yngre. Men de påstår det på en sådan måde at selv jeg tror på det.

Og så spæner jeg ud og køber en masse vitaminer. Og andet unødvendigt hejs.

Jeg plejer at købe omnimin som jeg har hørt skulle være rigtigt gode. Men jeg har glemt hvor jeg har hørt det. I hvert fald i sådan en kom-i-form bog.

Så i år, efter min ikke eksisterende sommerferie, hvor jeg både var sur, stresset og meget andet, fik jeg ikke helt gang i det der vitaminræs.

Hvilket var okay fordi så sendte nogen mig en vareprøve. Med nogle vitaminer jeg ikke selv ville have købt. Men jeg tænkte – det ene glas kan vel være lige så godt som det andet. Så de er der – og jeg har glemt at spise dem indtil nu – for nu er det nytår igen!

Vitaminer! Energi på piller

Næsten weekend

31 jan

og så kan man lave absolut ingenting.

En weekend er starten på uanede mængder af tid og muligheder for alt muligt.

Tid til at sove længe. Tid til at stå op og rigtigt få noget ud af dagen.

Tid til at slappe af. Tid til at få noget fra hånden. Ordne alt det papirnus man ikke når i løbet af ugen.

Læse en bog. Eller tre. Gå ud og spise. Lave lækker mad. Få gæster. Besøge gode forsømte venner. (Hej – I ved selv hvem I er)

Tid til at være sammen med børnene, snakke, spille spil, se film, bage boller, drikke varm kakao, hygge.

Og alle disse planer er jo enormt realistiske. Især når man har to hele dage. Og også skal sove lidt indimellem. Og huske at købe ind og gøre rent og rydde op.

Og så er det mandag.

Nå men – god weekend alligevel!

Nytårsintentioner!

9 jan

Der skulle ske noget nyt..

På alle fronter.

Også her!

Så jeg vender tilbage til mig selv.

Har indset at jeg vist aldrig bliver modeblogger hverken på den ene eller den anden måde. Er nok bare slet ikke trendsætter – kun en stakkels wannabe – og det har jeg så taget konsekvensen af! Men opsigelsen er jo ret lang så det varer et stykke tid endnu. Ville bare gøre opmærksom på at noget vil ske… Inden sommerferien i hvert fald!

Godt nytår 2012!

Det der chokolade, ikk?

28 jan

Den der intention om at komme af med al chokoladen inden udgangen af januar.. Det lykkedes nogenlunde. Faktisk over al forventning!

De store pakker er væk. Jeg åd alle de stykker jeg selv kunne lide – delte med Firkløveret og smed resten ud.

Den mellemste pakke, fik jeg fejt givet væk, da vi en aften skulle ud og spise. Det var ufint – jeg ved det godt – men jeg ville jo aldrig nå at komme igennem al den chokolade alene.

De små pakker hældte jeg ned i First Mans chokoladeskuffe. Så kunne han slås med dem.

Og det var så det, end of story tænkte jeg glad.

Jeg ved godt at der ligger en pakke miniskildpadder fra Toms ude i Danmarkskassen.. Men jeg har ikke haft abstinenser før – så den overlever nok et par måneder endnu.

Og hvad sker der så?

Jo – jeg er forbløffende nok stadig præsident. Ovre på skolen I ved nok.

Og for at tjene nogle penge så findes der et utal af skoleforeningsfirmaer, som har et hav af ting man kan købe og sælge med fortjeneste. Før jul havde vi gang i nogle småkager og noget økologisk marmelade – fordi alle jo havde travlt med deres julechokolader – så vi ville være lidt anderledes.

Nu til påske, vil vi så sælge chokolade.. Meget fint.

Katalogerne som skal deles ud, kom i går. Kassereren Laurence og jeg åbnede kasserne og skulle lige kigge om der var noget interessant.

..

Det var der..

I form af en meget stor æske chokolade.

Vi burde have vidst det. Idet der i kasserne før jul, lå nogle meget lækre småkagesmagsprøver og marmelade-do.. Som vi nød godt af. Uden at dele med andre end os selv.

Nu stod vi der med en kæmpe æske chokolade.

Okay, vi kunne jo godt have foræret den til nogen. En anden en end os, i hvert fald.

Men det faldt os sjovt nok, slet ikke engang ind at andre kunne spise de der chokolader – som i øvrigt var ret lækre. Det måtte vi jo lige teste, før vi besluttede os for hvad vi skulle gøre med æsken.

Ej, der var altså en med kanel i.. Den smagte fuldstændigt himmelsk.

Og så var det jo for sent.. Det er virkeligt enormt uhøfligt, at forære en æske chokolade væk, som både er åben og som mangler et par stykker hist og her.

Så for ikke at lave århundredets faux pas, skyndte vi os at dele rovet og tage dem med hjem hver især!

Med det resultat, at jeg har haft afsindigt travlt med at æde chokolade, så jeg kan nå at blive færdig inden onsdag!

IMG_0546

Intention nr. 2..

11 jan

Nu er det sådan – det har jeg i hvert fald hørt nogen sige før, og jeg er tilbøjelig til at give dem fuldstændig ret – at det ikke er det som man spiser mellem jul og nytår som feder, men derimod det man spiser mellem nytår og jul.

Eller måske snarere fra februar til jul for franskmænds vedkomne.. Ihukommende julegavechokoladerne.

Nå, men i hvert fald, det er derfor jeg er vendt tilbage til mine madplaner. For tre uger ad gangen.

Udover at man faktisk sparer lidt når man kan købe ind på forhånd, så er det en helt fantastisk befrielse IKKE at skulle svare på det klassiske spørgsmål hver evige eneste dag – ofte flere gange: ”hvad skal vi have at spise?” Jeg kan bare, endda helt uden ord med en blafrende arm, henvise til opslagstavlen!

Alene derfor, bruger jeg gerne ½ time hver tredje uge på at lave madplaner. Grunden til at det lige er tre ad gangen, er den simple at der kan være tre madplaner på mit A4ark når jeg printer på tværs. Og så slipper jeg også for papirspild.

Er jeg ikke bare simpelthen fantastisk? Jeg synes altså også glorien bliver tungere og tungere efterhånden.

Men altså madplanerne..

Denne gang bad jeg ikke om hjælp eller inspiration fra Firkløveret ligesom jeg gjorde sidst. For den seance endte med noget som hed: Pasta-Burger-Pizza-Frites-Risengrød-Pandekager-Pasta. Og jeg blev blegfed, bare af at læse det.

Langsomt, men sikkert, blev der dog listet grøntsager ind, under cover, hvor man mindst ventede det.

Ikke at det ikke blev opdaget – for det blev det. Også i den grad. Og påtalt.. i højlydte og voldsomt negative vendinger. Dog ikke af alle fire og ikke alle sammen på en gang.

Det med fælles front, er også kun sket én eneste gang.. Det var dengang jeg lavede øllebrød til dem. Utaknemmelige unger.

Men hallo – der er altså noget galt med folk som ikke kan lide pose-øllebrød fra Struers, med flødeskum.

Hvorom alting er, denne gang er der faktisk grøntsager til stede fra starten, og der er indlagt reste-anvendelses-dage.

Og tomme dage, med plads til gæster eller besøg eller akut behov for P’erne: pizza og pasta.

05-12-2007 027

Og frem for alt er der nye dage, smagedage, med helt nye retter. Eller retter som de har glemt.. Forhåbentligt.

Så tilbage til intentionen..

Intention nr. 2 – som starter i februar – er at få lusket Struers øllebrød ind i en madplan.. Uden at de opdager det mindste.. Jeg har jo et helt år!!

De gode intentioner..nr. 1

10 jan

For nu ikke at sige forsæt.

For det er det slet ikke.

Overhovedet ikke. Jeg har nemlig slet ikke nogen nytårsforsætter.

Det er bare sund fornuft.

Nå, min første intention i år, er at al det chokolade jeg fik til jul, skal fortæres inden udgangen af januar.

Det er vel ikke et nytårsforsæt som sådan. Det er udelukkende en god intention om at fjerne fristelsen, så jeg ikke tilbringer resten af året med at æde chokolade. Det er i øvrigt også smadderusundt at gå og småspise.

Faktisk er det en reaktion på en fransk tradition. Franskmænd forærer hinanden nemlig chokolade til jul. I stedet for almindelige gaver. Har I nogensinde hørt noget så åndssvagt?

Det er vel på sin vis okay at få chokolade, hvis man altså havde ønsket sig det. Men hvem ønsker sig chokolade i julegave?

Selvom man ikke ligefrem havde ønsket sig at få chokolade i julegave, er det jo alligevel fint nok, hvis man så også spiser det.

Det er bare ikke en pakke chokolade. Man får altid chokolade. Af alle mulige mennesker. Hvert år.

”Ihhh – jeg havde vel nok ønsket mig lige præcis sådan en æske chokolade” Og der er ikke engang marcipan i.

IMG_0490

Nogle af chokoladerne smager virkeligt fantastisk godt, andre smager proportionelt ligeså dårligt.. Den sidste slags, ender gerne i et hjørne af æsken, eller også får First Man dem.

Nu er jeg bare ikke så meget til slik. Med undtagelse af hvis det er skildpadder eller lakridspiber. Jeg har rigtigt meget slik liggende hist og her og alle vegne.. Som jeg aldrig får åbnet for. Endsige spist. Meget af det ender med at blive smidt – ikke ud – men derimod ned i Firkløverets slikdåse.

Den har nu også lidt svært ved at blive tømt. Men tro endelig ikke, at det er fordi de ikke kan lide slik.

Det er ene og alene fordi der ikke er Disneysjov i fjernsynet hernede. Så der er ikke noget fredagsslik. Jeg glemmer bare at give dem slik på andre tidspunkter.

De glemmer at plage, og så ender det med at bare vi æder kage i stedet for. Og slikket ligger i månedsvis og bliver støvet. Faktisk tror jeg at jeg så et påskeæg, sidst jeg åbnede for den.

Men nu er det selvfølgelig snart påske igen, så kunne det vel få en slags renæssance.

I hvert fald, jeg måtte finde på noget for at vække min slikmave. Der måtte tænkes alternativt.

Derfor var jeg at finde i sports-centeret i sidste uge. Og jeg skulle derover igen dagen efter.

Men det gik der lidt ged i.

Også i dagen efter og så var det pludselig weekend og så var den uge gået.

Men så var jeg der bare igen i går. Og trænede så hårdt at det blev helt synd for mig, og jeg blev nødt til at spise et stykke lækker chokolade da jeg kom hjem.

Okay så.. fire stykker.. Se NU var vi ude i noget der kunne bruges.

Det eneste som bekymrer mig lidt, er kalorieindtaget. Men det feder garanteret meget mere hvis man spreder det ud over flere måneder.

Man bruger vel strengt taget også en hel del kalorier når man propper chokoladen hurtigt ind i munden. Både på armbevægelserne og tyggefunktionen.

For slet ikke at tale om alle de kalorier jeg forbrænder, når jeg skriver hurtigt. Jeg får sådan nogle fine slanke fingre!!

Man skal bare gøre sig selv den tjeneste at lade være med at tænke på sommer og badedragtsindkøb. Men der er jo også meget længe til.

Det gode ved fransk syn på julegavechokolade, er deres overbevisning om at chokolade ikke alene er sundt, det er også meget nyttigt som antidepressiv i denne mørke klamme kolde og våde tid. Også kaldet mandage i januar.

Så faktisk er der vel egentlig lidt fornuft i galskaben..

Man får en masse chokolade i julegave, som man så kan spise i løbet af januar for ikke at nedsynke i en gedigen vinterdepression.

Dette forklarer måske hvorfor jeg altid er så godt humør i januar!

%d bloggers like this: